By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Klokken var cirka ni – om morgenen, da porttelefonen ringede.

“Hallo, det er fjerde sal”, sagde jeg i røret.

“Hej, det er Benny … må jeg komme op og fotografere fra din altan”.

“Ja selvfølgelig… jeg sender en elevator”, replicerede jeg og gned den værste søvn ud af øjenkrogene.

“Benny, Benny, Benny, tænkte jeg. Hvem pokker er Benny. Kendte engang en fotograf Benny i Roskilde, men ham har jeg ikke set i 25 år. Det er ikke ham”.

Da elevatordøren gik til side, trådte min gamle ven Benny Nybo ud. Frisk, sporty og smilende.

“Nå, det er dig. Dejligt. Velkommen”.

“Da vi mødtes i byen for nogle måneder siden, snakkede vi byforandring, nedrivning, byggeri – og H.C. Andersen”, forklarer Nybo sig.

“Jamen, kom så da med ud på udsigtsplatformen, vores altan og se det hele oppe fra.

Lamslået og forfærdet

Benny Nybo blev på én gang lamslået, chokeret og forfærdet over synet, der mødte ham: “Jamen det er jo forfærdeligt. Et væsentligt stykke Odense-historie er jævnet med jorden – udslettet. Det har jeg ikke læst om nogle steder. Fyrtøjet,  børnenes fantasiunivers, er udslettet – og Café Fyrtøjet …. der fejrede vi vores datters dåb i 2009. Det var en stor dag. Mærkeligt at se nu, nærmest fremstammer forfatteren, fotografen, lokalpolitikeren og Grønlands- og H.C. Andersen-eksperten.

Mærkeligt at se Fyrtøjet på den måde. Her havde vi familiefest i 2009, siger Benny Nybo – få dage senere blev alle bygninger revet ned.

“Den ikoniske koboltblå mindehal har den japanske arkitekt heldigvis tegnet ind i fremtidens HCA-museum og det gule hjørnehus mod Bangs Boder og Hans Jensens Stræde bliver velsagtens også stående”.

“Men al det her, må vel være godt for noget”. Benny Nybo tænker højt mens bulldozere, gravkøer og boremaskiner buldrer løs og skaber en infam kulisse af støj, støv og vibrationer, der sætter sine dybe mentale spor helt ind de omkringliggende lejligheder og byhuse.

Minderne vælder frem

“Det er på alle måder rystende”, siger han, tager kameraet frem og skyder et hav af billeder fra syd til nord. “Tænk sig alle de mennesker, som jeg har vist rundt i digterens fantastiske museum. Da jeg for nylig havde besøg af en halv snes kinesere, blev de meget skuffede – de var kede af, at de ikke nåede at opleve det originale museum, som de kaldte det”.

“Vist vælder minderne frem, lige fra dengang, vi skabte fundamentet til H.C. Andersen Paraden. Det var lige her neden for – for 32 år siden, paraden startede som gadeteater, og jeg var gadebetjent, der med panserhjelm og knippel kaldte til ro og orden”, siger han – og stopper for en stund talestrømmen. Hænger kameraet over højre skulder.

“Jamen, jeg er helt med på, at der sker noget nyt omkring formidlingen af H.C. Andersens liv, historie og fantasifulde univers. Jeg tror bare, vi er mange, som lige nu ikke kan forholde os til det kommende museum. Hvad er det der graves ud og snart bygges op”, lyder det spørgende.

Nybo er i syv sind. Forsøgte at fortælle kineserne om planerne. De undrede sig over, at det er en japansk arkitekt, der står bag. Hvorfor nu det? Spurgte de.

Aktuel udsigt fra 3. salen i Bangs Boder 28 – foto venligst udlånt af Birgitte Carol Heiberg.

Glem ikke digteren magi 

“De ansvarlige ved forhåbentligt, hvad de gør med det dyre og ambitiøse projekt….og satsning”, funderer Benny Nybo – og lægger ikke skjul på at frygten lige nu er større end forventningens glæde. Museet kan også blive for moderne, mener han.

“Som ærke-odenseaner og stor fan af Andersens univers, håber jeg inderligt, at jeg bliver positivt overrasket – og at projektmagerne ikke glemmer at visualisere fantasiens og drømmenes verden, som er en vigtig del af H.C. Andersens historie. De ansvarlige må for alt i verden ikke glemme digterens magi, den som læres og læses gennem alverdens bøger og bogstaver. Formidlingen behøver ikke at være kompliceret og pakket ind i glimmer”, lyder det fra Benny Nybo – som ser frem til at museets indre bliver en verdensklasse-oplevelse.

Derimod har han som mange andre ikke meget til overs for dets ydre, som det er præsenteret på billeder og tegninger.  Arkitekturen med den labyrintlignende bevoksning af buske, hække og træer, kan i værste fald invitere uheldige elementer til at slå sig ned her – og så forsvinder idyllen og romantikken. Og turisterne.

 

 

 

 

 

 

Related Posts

      Der tælles ned til åbningen af det nye gadeforløb i hjertet af Odense, som kan puste nyt liv i...

Odense Banden har besluttet at stoppe – og det sker med udgivelsen af en fordanskning af “What...

Livet er et lykketræf og et fund af dimensioner pak det ud og ta’ det på for åbne...