By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Jens Krøyer går nogle særdeles travle måneder i møde. I starten af maj går kapelmesteren i gang med de afsluttende prøver på sin 17. sæson som musikalsk ankermand i Rottefælden – det sker samtidigt med, at han er på turné med Folketeatrets kendte og elskede musical “Mød mig på Cassiopeia”.

Torsdag den 30. maj er der premiere på det gamle revyteater i Caroline Amalie Lunden. Allerede den 28. januar har Folketeatret i København premiere på “Mød mig på Cassiopeia”, en forestilling, hvor teatrets direktør Kasper Wilton har haft flere fingre med i spillet. Ikke nok med at han instruerer, han har også bearbejdet den klassiske historie sammen med makkerparret Vase og Fuglsang. På rollelisten ses velkendte navne som Amalie Dollerup, Trine Gadeberg, Carsten Svendsen, Christopher Læssø, Lone Hertz, Asger Reher, Troels Malling, Kristian Holm Joensen – samt Rikke Lillevang, der bl.a. har afsløret sit formidable talent på Odenses musical-scener.

Carsten Svendsen en af teater- og revyscenens helt store himmelstormere.

Carsten Svendsen, som har den mandlige hovedrolle, gik på Skuespillerskolen i Odense 2002-2006 – altså under Kasper Wilton, der var chef i Odense fra 2000 til 2010, hvorefter han overtog ledelsen på Folketeatret.  Carsten Svendsen, der endnu engang skal spille sommerrevy i Ganløse, fortæller, at han var glad for tiden i Odense. “Fint jeg kom lidt væk fra det kendte og trygge i København. Jeg trængte til at prøve noget nyt, og det var nogle gode år i det fynske”.

Og så tilbage til Jens Krøyer, der sidder i spidsen for teatrets orkester, som spiller frem til 3. marts på Nørregade. Derefter tager holdet på turné og bare en uge før revy-premieren i Svendborg, spiller Jens Krøyer “Den allersidste dans” i “Cassiopeia”.

Kasper Wilton har, som han så ofte gør med sine turnéer, valgt at slutte turnéen på Odense Teater, hvor han var chef fra 2000 til 2010, hvorefter han overtog ledelsen af Folketeatret.

“Mød mig på Cassiopeia” spiller i Odense fra 21. til 24. maj. Det passer Jens Krøyer helt perfekt. For bare 3-4 dage senere er han klar ved tangenterne  til at spille kendingsmelodien “Revyen på Fyn er solen bag skyen”. Og den 136. sæson er igang.

 

 

Related Posts

“Jeg glæder mig helt vildt meget til sammen med mine musikere, at være på plakaten ved årets...

De er friske, de er fyrige, de er fynske – og så er de frem for alt unge og talentulde, siger...

Hvis ikke Dansktop-lytterne i forvejen vidste hvad en en ægte svampet, snasket brunsviger er, så er...