By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

“Hvis folk vi have en tænkepause, så ta’ sådan én her på Teater95b”, lyder opfordringen fra den medspillende teaterdirektør Kasper Møller, som står i spidsen for det lille skæve teater, med hjertet det rigtige sted – den enestående hus i baggården Vestergade 95b, hvortil man også kan komme fra Vindegade og fra Pantheonsgade.

Han står også i spidsen for den spritnye musikalske egenproduktion “Skæbner i hvidt”, som fra onsdag den 8. maj opføres af holdet som fik stjernesucces med juleforestillingen “Knas i Møllen” – skæbnerne akkompagneres af Kristoffer Nybye, hvis musikalske løbebane begyndte, da han som otte årig blev medlem af Tivoli Garden, hvor han var med til han var 16.

Nu er han 24 og en gudbenådet klarinettist, som i 2017 modtog prisen som “Året fynske jazztalent”. Et skulderklap han stadig er meget stolt af.

Den musikalske del af showet, som teatret kalder “Skæbner i hvidt”, er altså lagt i bedste hænder. Alle steds nærværende Sara Gadborg er i fuld gang med prøverne på “Ghost – the musical”, som spiller hele april måned, men hun får alligevel tid til, ind i mellem, at spille “Skæbner i hvidt” – i maj. Hun elsker det intime baggårds-teater. Iøvrigt med sin far Kjeld Høegh som rutineret iscenesætter og manden med det gyldne overblik.

Direkte fra teatrets underholdningslaboratorium

Kasper Møller fortæller, at det er en helt og aldeles nyskrevet musikalsk egenproduktion, skabt  det lille teaters underholdningslaboratorium. Og dér syder og bobler det.

“På vores helt egen måde génsplejser vi dristigt hele tre ting: Nemlig stilen fra soap opera, dramaet og intensiteten fra hospitalsverdenen og dertil sange og musik fra musicalgenren. Når vi blander disse ingredienser, er det meningen vi får underholdningens Kinderæg”.

Den medspillende teaterdirektør fortsætter:  “Vi byder indenfor til en forestilling om livet på et lille storbyhospital. En historie om livet som læge, som sygeplejerske, som pårørende, som patient – og om at få og dét at miste. Det er også en historie om kærlighed og bedrag. Og om at give og ta’, om hævn og tilgivelse.
Men også en historie om liv og død – og om at være menneske. En historie, der ender i et fortryllende univers, der ligger vores hjerter nær, nemlig midt i musicalens magi”.

Related Posts

“Jeg glæder mig helt vildt meget til sammen med mine musikere, at være på plakaten ved årets...

De er friske, de er fyrige, de er fynske – og så er de frem for alt unge og talentulde, siger...

Hvis ikke Dansktop-lytterne i forvejen vidste hvad en en ægte svampet, snasket brunsviger er, så er...