By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

“Hvorfor skulle vi holde op med at opkøbe hoteller, når vi er så godt igang”, smiler ægteparret Dorte og Jan Milling, der sammen med sin hustru Dorte, står i spidsen for det Odense-baserede selskab “Milling Hotels” med ti hoteller I Jylland, på Fyn og Lolland. Senest er parret nået til Aarhus og snart tjekker de Hovedstaden af.

Parret investerer voldsomt mange millioner i hoteller. Senest købte de byhotellerne Ydes og Domir i hotelgaden Hans Tausens Gade. Derved tilføjes 63 hotelværelser til de 205 som “Milling Hotels” i forvejen råder over på sine tre hidtidige hoteller i Odense.

Hotel Domir og Hotel Ydes var i mange år ejet af “genboen” Lasse Vallenstrand, der ellers gerne ville have købt  Hotel Ansgar for mange år siden af Milling-hotellerne. I stedet endte det med at Dorte og Jan Milling købte hans to hoteller. Da de lagde et godt tilbud på bordet, var Vallenstrand til at overtale – prisen holdes mellem sælger og køber.

Vi har nået 10 i 20-målet
“Allerede nu glæder vi os over at nå vores “10 i 20 mål” – således at vi har 10 hoteller i porteføljen”, lyder det samstemmende fra Jan og Dorte Milling.

Som noget helt nyt, har koncernen overtaget det landskendte Hotel Ritz midt i Aarhus. “Købet af dette hotel er en drøm, der går i opfyldelse. Vi har længe ville udvide til Aarhus eller København – og Aarhus kom først”.

“Milling Hotels” er en familieejet hotelkæde, der driver fem hoteller i Odense: Hotel Ansgar, Hotel Plaza og Hotel Windsor og de to nye hoteller som nu hedder Mini 19 og Mini 11 – samt Hotel Gestus i Aalborg, Hotel Saxildhus i Kolding, Hotel Park i Middelfart og Hotel Søpark i Maribo. Fælles for de 10 hoteller er, at de er ældre opdaterede byhoteller i smukke klassiske bygninger.

“Vi lægger vægt på gode danske traditioner, også hvad angår hotellernes indretning, moderne køkkener, konstaterer den håndværkeruddannede odenseaner Jan Milling – og tilføjer, at det også  gælder personlig og nærværende service”.

Mødet ved busstoppestedet
Denne signatur (blog-redaktøren) husker tydeligt, det første møde i 1994 med det unge ambitiøse par, hvor den nyuddannede tømrer Jan Milling fortalte avisen om sin klare plan om “engang at skabe en landsdækkende hotelkæde”. Det blev han citeret for.
Som nyuddannet tømrer deltog selv særdeles aktivt i ombygningen af det nyindkøbte hotel på Østre Stationsvej – og jeg husker også, at han stolt fortalte om sit første møde med Dorte – mens han var lærling.

Det var en kold regnfuld morgenstund ved et bybusstoppested i udkant-Odense. Bussen var stærkt forsinket og de unge kom i snak. De har været sammen lige siden. Dorte Milling er iøvrigt uddannet pædagog. Siden har de flere gange takket bytrafikken for den defekte bybus, som var årsagen til ventetiden.

Vi ejer selv vore bygninger
“I 2017 lavede Milling-koncernen et resultat på 17,5 millioner før skat ud af en omsætning på 100 millioner – og vores mål er, at nå et overskud på cirka 20 procent. Det får vi blandt andet fordi vi selv ejer alle vores hotelbygninger”, siger Jan Milling, hvis hoteller i dag har 220 medarbejdere og 720 værelser.
“I år forventer vi at sælge omkring 200.000 overnatninger, heraf kommer de cirka 15.000 fra de to nye hoteller i Odense. Næste gang går turen til København. Vi har øje på noget spændende. Det ligner en god måde at fejre vores 25 års jubilæum på”.

 

 

 

 

 

 

Related Posts

Selvom grevinde Alexandra ikke har kæreste og bor sammen med sønnen Felix i Charlottenlund,. Så hun...

Kunsten stiger lystigt i Odense Sommerrevy, fortæller revychefen Lars Arvad, som netop har afsløret...

Der var engang, da jeg røg, drak og gik med damer. Jeg ryger ikke mere. Den fornøjelse har jeg...