By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Så har man bogstaveligt talt nået bunden – på den store byggeplads mellem Bangs Boder og Hans Jensens Stræde, midt i Odenses eventyrkvarter , dér hvor Det ny H.C. Andersens Hus efter planen skal åbnes i begyndelsen af 2021.

214 års dagen for lille Hans Christians fødsel blev fejret med en såkaldt grundstensnedlæggelse, bare 30-40 meter fra det uanseelige, men i mellemtiden verdensberømte gule hjørnehus, dér hvor faderen drev sit lille bitte skomagerværksted.

Grundstenen viste sig, at være en kasse i det pureste sølv, i dagens anledning kaldt en rejsekuffert, som blev fyldt de remedier, som er typiske for tiden, som hører sig til. Såvel by- og kulturrådmand Jan Jegind, som borgmester Peter Rahbek Juel og bestyrelsesformand for Odense Bys Museer, Henrik Dam, fik æren af, at lægge ting og sager i “rejsekufferten” – bl.a. en lille hermetisk lukket kuvert med aktuelle mønter – bl.a. med Dronning Margrethe II’s kontrafej.

Brugen af mønter er en over tusinde år gammel skik. Det hedder sig, at når man lægger mønter ind i grundstenen, så fungerer den som byggeoffer, der beskytter den kommende bygning, også selv om denne er underjordisk, imod onde magter og sikrer dens varighed. ”

Grundstensnedlæggelsen set i fugleperspektiv. I højre hjørne ses indbudte gæster, bl.a. naboer og nederst en lille ydmyg gravko, som lægger fynsk muld oven på “grundstenen”. Foto: JB.

Der var visuel symbolik i den gravko, som møjsommeligt lagde nogle af de formentlig sidste jordbunker på plads, mens den historiske begivenhed fandt sted, ved siden af den ikoniske ottekantede mindehal fra 1929 – hvor Niels Larsen Stevns historiefortællende fresker stadig er intakte. Den koboltblå bygning er sammen med fødehjemmet, eneste bevarede bygninger fra det tidligere museumskompleks.

Gravkøer, gummigeder og bobcats
De evigt brummende gravkøer, gummigeder, bobcats og andre maskiner er så småt ved at kunne se en ende på graveriet. Man skal ikke længere ned – selve museets gulv, lægges cirka en meter over – og derunder lægges de tusindvis af elektriske installationer.  Det er så dér Andersens verdenskendte klenodier placeres og der historien skal fortælles i et magisk, fantasifuldt og fabulerende underjordisk eventyrhus, som ifølge museets pr-afdeling, bliver en oplevelse for alle sanser, for alle aldersgrupper.

Nogle af de sidste lange ladvogne, som i måneder er fyldt med udgravet jord, og kørt væk i pendulfart er så småt ved at have kørt de sidste ture. Nu venter der sommeren igennem hundredevis af transporter med byggematerialer.

Ifølge den seneste udgave af byggeplanen, bliver herligheden åbnet i foråret 2021. Det er kun kort tid siden, at det officielt hed sig, at åbningen var sent i efteråret 2020. Det er jo ingen hemmelighed, at især i projektets begyndelse, var flere udsættelser – bl.a. inden selve nedrivningen af husene begyndte. Derfor undlader  bygherren Odense Kommune indtil videre, at sætte dato på den ultimative indvielse af museet.

Det er i den forbindelse, der vil ske en rituel overrækkelse af “den gyldne nøgle” fra bygherren til Odense Bys Museer, der udi fremtiden får ansvar for driften af huset – og haven, der anlægges som en slags “tag” over museet

Byggeriets midtvejsfest
I forbindelse med de fleste store byggeprojekter i dette land, er der tradition for, som en slags midtvejsfest, at markere byggeforløbet med at nedlægge en grundsten. Så får alle involverede mulighed for at opdatere byggeforløbet.

Med særlig sans for at placere ceremonien på en historisk korrekt dato, havde bygherren Odense Kommune valgt at nedlægge grundstenen, der altså var en kasse, tirsdag den 2. april. Den dag er det 214 år siden, at den fattige skomager Hans Andersens kone, Anne Marie Andersdatter, fødte en søn. Dengang i 1805, var der stuvet fire familier sammen i det lille hjørnehus, hvor der også var plads til farens friskomager-værksted.

Netop dette ikoniske hus på hjørnet af Hans Jensens Stræde og Bangs Boder, har haft åbent i hele byggeperioden,
Resten er revet ned, inklusive børnekulturhuset, for at give plads til museet samt et fantasifuldt parkområde, med meterhøje hække, labyrintiske kringelkroge og blomster og urtebed – samt en moderne café, der bygges i forlængelse af museet og parken, ud mod Carl Nielsens Kvarter og letbanen.

Et ceremonielt rituel
Nedlæggelse af en grundsten, er et ceremonielt rituel som er en vigtig del af ethvert dansk storbyggeri. Akkurat som et rejsegilde er. Så kan byggefolk og entreprenører siger, at “så er vi nået så langt”.
En grundsten kan rent fysisk være et fundament af en kampesten eller en indmuret hjørnesten. Det er meget forskelligt. Da der den 23. september 2011 var grundstensnedlæggelse på bymuseet Møntergården, havde Odense Bys Museer fået hjælp fra byens borgere, der udvalgte genstande, som de mente kendetegnede Odense på den tid.

Denne signatur berettede i den lokale avis, at borgerne blandt andet valgte at fylde tidskapslen med en Albanipilsner, cykel, OB-trøje, reklameavis fra Rosengårdscentret, et H.C. Andersen eventyr, en lægekittel fra OUH, billede af TV2, et buskort, noget om Facebook, en mobiltelefon, et par løbesko, havehandsker, et gadeskilt fra Thomas B. Thriges Gade, en aktuel cd med Kim Larsen, der var genbo, et kompendium fra SDU, oversigt over de grønne områder i Odense samt grønne blade, hud fra zoo’s søkøer, en IKEA-pose, penge med dronningens kontrafej og en parabol. Så der bliver virkelig noget at arbejde med, for fremtidens arkæologer,

Fantasien må ha’ slået gnister i den japanske arkitekt Kengo Kumas kreative hoved, da han designede parken, med dens finurlige høje hække og labyrintiske kringelkroge. Neden under al det grønne indrettes HCA Museet.

Når vi nu er ved hovedpersonen, H.C. Andersen og årstal, så er det i år 200 år siden, at den 14 årige Hans Christian mutters alene og med tornyster, rejste med postvognen fra den nedre del af Overgade til Kongens Kjøbenhavn for at søge lykken – med 13 rigsdaler og et anbefalingsbrev fra bogtrykker Iversen i inderlommen – og dertil masser af mod på tilværelsen.

Bristede illusioner
Han ville så gerne være sanger, balletdanser eller skuespiller. han gik så grueligt meget igennem, før det gik op for ham, at sådan blev det ikke. for den 1,87 meter høje fynbo, som længe havde haft udlængsel. Men hans mor, som havde hang til flasken, var klog på flere områder. Hun havde fortalt sin fremmelige søn, at han først ville få  lov at rejse, når han var konfirmeret.
Det blev han af domprovsten i domkirken, den første søndag efter påske i 1819. Derefter kunne han så småt begynde at pakke – og forberede sig til sit livs eventyrlige rejse. Den 4. september om morgenen, sagde han farvel til moren og til fødebyen. En epoke i dansk kulturhistorie kunne begynde.

Nu må vi se, hvordan eventyrbyen Odense vil markere dét jubilæum – den 4. september. Dagen fejres med festivitas – det er ganske vist. For den onsdag, er det præcist 200 år siden, den ranglede teenager forlod sin fødeby – og han vendte aldrig tilbage. Kun som gæst, enten på vej hjem eller også på vej ud i den store vide verden.

“Sandsynligheden for, at han skulle være slået igennem på samme måde, som forfatter og digter på verdensplan,  hvis han var blevet boende i Odense, er ekstrem lille”, mener Johannes Nørregaard Frandsen, professor i litteratur- og kulturvidenskab og leder af H.C. Andersen  Centret. “Han havde brug for den inspiration, han kunne få i København. Han havde brug for den københavnske scene, og at de derovre var nogle mennesker, der så ham – og hørte ham”.

 

 

 

Related Posts

“For mig var det en mulighed, som jeg synes, jeg var nødt til at tage. Jeg kendte Odense Teater så...

Der er umiddelbart et stykke vej langt fra den lumre Omar Papa i herrelogen Ørkenens Sønner til...

Når Odenses ældste traktørsted, restaurant Bondestuen på Sdr. Boulevard, genåbner efter...