By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Et par af husets venner, Rasmus Falk og kæresten, Jacqueline Ann Sofie, var på fransk visit i deres gamle kvarter, Overgade, hvor parret boede i OB-tiden.
Traditionen tro, når Falk besøger Odense, så tog han en smart dribling og drejede ind til sin gamle ven, frisøren Ali Celik, som med skarp saks og kreative hænder indfriede kærestens hårrejsende ønske om at forvandle fodbold-stjernens look – med mørke toner og så kort og så elegant, at selv de mest inkarnerede FCK-fans vil få svært ved at genkende idolet, når han vender tilbage til løvernes hule efter landskamppausen. De kender ham bedst med sit lange pjuskede hår – og pandebånd.

Såvel Rasmus som Jacqueline Ann Sofie, som også fik klippet lidt af sine tjavsede lokker, gav udtryk for, at de var aldeles tilfredse med det samlede resultat. Men også med den altid hyggelige snak, de får, når de besøger A-Coiffure og “fodboldeksperten” Ali Celik.

Lørdag arriverer Rasmus Falk til fødebyen, Middelfart, hvor han som knægt legede fodbold med vennen Christian – med efternavnet Eriksen. Her agter han at se sin gamle klub spille mod Hillerød – og måske endnu et stykke opad mod 1. division.

Related Posts

      Der tælles ned til åbningen af det nye gadeforløb i hjertet af Odense, som kan puste nyt liv i...

Odense Banden har besluttet at stoppe – og det sker med udgivelsen af en fordanskning af “What...

Livet er et lykketræf og et fund af dimensioner pak det ud og ta’ det på for åbne...