By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Det er forrygende, fejende flot og kræs for øjne og ører, når en halv snes langbenede rævepiger i lårkorte farverige frynsekjoler og netstrømper, glamourøst spjætter og ligefrem sparker ud med deres lange ben til tonerne af den festlige can can-klassiker fra Jacques Offenbachs “Orfeus i Underverden” – cancan-danserne hvirvler rundt under høje hyl, vender taktvis bagdelen til og når så den heftige operette fra 1858 fader ud, går pigerne dristigt i spagat, mens kjolerne nærmest som befalet, spredes ud som farverige faldskærme, uden anstrøg af åndenød.

Som en anden Henri Toulouse-Lautrec, med øjne på stilke, er jeg ret overbevist om, at alle smukke ansigter med pandebånd, fjer og kokette smil, er rettet mod blog-redaktøren.
Men nej, vi befinder os ikke til audition på hverken på Le Lido eller Moulin Rouge i Paris, men derimod i en trænings-session i et øvelokale i Skibshus-kvarteret i Odense, hvor koreografen og danseren Helena Dong, 34, herser med sine høje smidige Foxy Ladies – en dansegruppe, hun fik idéen til i 2012 og som er efterspurgt over det ganske land.

 

Koreografen og cancan-danseren Helena Dong i sin glansrolle – i spidsen for sine Foxy Ladies, skaber en autentisk klassisk pariser-stemning. Fotograf: Line Svindt photography.

Gymnasten blev danser
Helena Dong var som skolepige en adræt gymnast, men da hun blev teenager og gymnastikken ikke fyldte nok i hendes danseglade univers, ville hun mere.
Gymnastikken lærte hende at springe højt og langt, kvaliteter hun i høj grad har brug for den dag idag, hvor hun med flid, kreativitet og ambitioner dagligt idéudviklet Foxy Ladies, som efterhånden er et velkendt krydderi på flere teatre, revyer og tv-shows.

“Jeg vil gerne indrømme, at jeg i flere år drømte om at blive cancan-danser på Moulin Rouge. Det var et ufravigeligt mål, indtil jeg pludselig så muligheden for selv at designe mit eget cancan-show med min egen dansegruppe, så dét satsede jeg så benhårdt på. Jeg havde jo mange andre planer, som skulle udleves.

Ud over rollen som gruppens førstedanser i sin forrygende dansegruppe og kunstneriske leder, så har Helena Dong udviklet sig til en efterspurgt koreograf, hende som iscenesætter dansebevægelserne og kombinerer dem med den teatrale historie.

I de senere år har hun selv danset eller koreograferet på blandt andet Nyborg Voldspil, Frøbjerg Festspil, Elite Teatret, Odense Musical Teater, Odense Teater, Cirkus Trapeze, Copenhagen Pride, TV2 Charlie’s Galla-show, Odeons Juleshows og senest Odenses nye revy, Revyen i Byen, hvor det skulle vise sig, at et inspirerende samarbejde med revyskuespiller og instruktør Kim Brandt åbnede døren til Dronning Dorothea Teatrets musical-satsning til sommer i Kolding.

 

Klikkede med Kim Brandt
“Jeg skal koreografere den nyskrevne “Vi maler byen rød – the musical”, som spiller fra 25. juli til 10. august på byens smukke amfiscene. Jeg glæder mig til opgaven med mange dygtige skuespillere og et dejligt instruktørteam”, fortæller Helena Dong, der som hun formulerer det, “straks klikkede godt sammen med Kim Brandt, som efter et par succesrige somre i Rottefælden sluttede med at blive nomineret som årets mandlige revyskuespiller.

“Da han luftede tanken om et engagement, sagde jeg ja tak med det samme. Kim er instruktør og jeg har desuden arbejdet sammen med vocalcoach Sørine Bager. En super mulighed for at prøve kræfter med et helt nyt hold, et helt nyt sted og så er det faktisk første gang, at jeg skal koreografere på en friluftsscene”.

At livet ikke er én lang dans og slet ikke på roser, det ved Helena Dong alt om.
“Nogle gange flyver man let og elegant, andre gange smyger man sig rundt om forhindringerne og enkelte gange må man stoppe op og erkende, at man er bumpet lige ind i udfordringerne”, funderer Helena Dong, som går ambitiøst til værks, hvadenten hun vover sig ned i spagat eller med et hyl og koket spark, slår den høje hat af en mandlig tilskuer.

Perfektionist og ambitiøs
Helena Dong hader at gøre noget halvt. Alt gennemarbejdes til perfektion. Uanset hvilke udfordringer hun bevæger sig udi. Det gælder også hendes “civile” arbejde som neonatalsygeplejerske på Odense Universitets Hospital.

Helena Dong glæder sig til at male byen rød – i Kolding, hvor hun for første gang skal arbejde med koreografi under åben himmel: Foto: Søren Mandela Nilsson.

“Det har i hele livet handlet om, at være alt det man skulle. Gå i skole, ta’ uddannelse og passe sit arbejde. Når man tilmed er så heldig, at være beriget med en kreativ glød, så stopper jeg ikke lige dér. Derfor øger mit engagement ofte behovet for et døgn med flere end 24 timer”, lyder det småfilosofisk fra Helena Dong, der er uddannet neonatalsygeplejerske og som arbejder på en højt specialiseret afdeling på OUH – en afdeling, som yder behandling til ekstremt tidligt fødte børn og kritisk syge nyfødte.
“Det er fantastisk, at være en del af dét team”.

Neonatalsygeplejersken
“Dagligdagen har udviklet sig til en afstemt kombination af min kreative side som danser og koreograf og mit faglige virke som neonatalsygeplejerske. Det samspil falder fint i tråd med ambitionen om, hele tiden at yde mit allerbedste – begge steder.
Derfor søger jeg konstant nye mål – og den ambition har netop resulteret i en plads på intensivuddannelsen på OUH, hvor jeg som den første neonatalsygeplejerske har fået lov til at ta’ uddannelsen, for så at kunne vende “hjem igen på afdelingen” med masser af ny viden, som jeg så kan viderebringe. Jeg er meget stolt over, at jeg som den første har fået den mulighed”, siger Helena Dong.

”I min optik, er det vigtigt, at vi som mennesker har et vist drive. At vi udvikler os og lærer nye ting i vores fag, men bestemt også om vores børn, om vores hobby og om hinanden. Jeg ser det som mega skræmmende, hvis du skubber dig selv ud på usikker grund, ud blandt mennesker, du ikke kender og du så indtager en position, hvor man langt mere er novice end dér, hvor du kom fra – uanset om det er som forælder, som fagperson eller som kreativ iværksætter. Til gengæld er tilfredsstillelsen ved at turde gøre det, så stor, at den er det hele værd”.

”Jeg elsker mit fantastiske arbejde som neonatalsygeplejerske, men også de intense forløb ved teater og musicals samt at danse en forrygende cancan med mine skønne Foxy-piger – men mere end alt det, så elsker jeg at være en god mor for min 8 årige søn. Jeg bliver nødt til at kunne kombinere det hele – og det gør jeg med glæde.”

Related Posts

“Jeg har det helt fint med min alder og nej, tanken om at stoppe ligger mig fjernt”, siger Lasse...

“For mig var det en mulighed, som jeg synes, jeg var nødt til at tage. Jeg kendte Odense Teater så...

Der er umiddelbart et stykke vej langt fra den lumre Omar Papa i herrelogen Ørkenens Sønner til...