By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Mørke skyer er trukket sammen over Andersens Badehotel ved Vesterhavet.
Det værste der kunne ske, er sket. Danmark er besat. Der indføres
kørselsforbud, rationeringsmærker og mørklægning. Alligevel reagerer
danskerne med en trodsig løssluppenhed. Det ses i biografer, teatre, revyer,
restauranter og på Badehotellet. For tyskerne skal fanden gale mig ikke
bestemme, om vi skal på badeferie eller ej – også selv om bilen må blive
derhjemme.
Dog er stemningen ikke så løssluppen, som den plejer at være. Men livet leves videre. Så længe det varer.

TV2’s dramaserie samler igen i januar og fremefter godt 1,7 millioner faste Familien Danmark-seere foran skærmen. Det sidste afsnit af hotellets 7. sæson er ved at være færdigfilmet on location ved en nordjysk strand og på “hotellet”, som i detaljer er indrettet i Risby-studierne ved Albertslund, hvor over 200 stærke lamper får solen til at skinne ind ad vinduerne.

Landets usikre situation
“Den barske virkelighed præger stemningen og den usikre situation gjorde
valget af dekorationer og kostymer til en særlig udfordring”, fortæller Cæcilie Ning Hage, daglig leder og direktør for samtidsmuseet Tidens Samling på Kulturmaskinen i Odense.

Cecilie Ning Hage har i flere år været med til at klæde hotellets velkendte karakterer på og er på den måde en væsentlig del af den folkelige seersucces.

Hun har været “påklæderske” i en lang række store dansk filmsucceser.
“Det er en særligt fascination, bogstaveligt talt, at få love at klæde filmstjernerne på, så de passer præcist ind i deres roller på film og tv-serier”.

Cecilie Ning Hage har en passion for at gemme, samle og bruge og klæde karaktererne på med kostymer som passer til tiden – det bestemmer handlingen. Foto: Mette Krull.

Gennemgår detaljerne
Om arbejdet med Badehotellet, fortæller Cecilie Ning Hage, at chefkostumier og designer Margrethe Rasmussen i god tid inden tv-optagelserne går igang, dukker op på lageret adskillige gange, hvor de sammen gennemgår karakterernes personlighed og særpræg, helt ned i detaljer.

“Det gælder alt fra sko, dragter og hatte til små som store effekter, som billeder til væggene, nips til kakkelbordet på værelset og redskaberne til køkkenet, som skal passe til samtiden og situationen”.

“Det er dybt fascinerende at arbejde sammen med en autoritet som Margrethe, fordi hun er så professionelt passioneret. Samspillet inspirerer mig og jeg lærer noget nyt, hver eneste gang jeg møder Margrethe, ikke mindst fordi, hun ejer en udpræget sans for detaljer, når historien skal placeres i rette tidsramme”.

Netværket er guld værd
Cecilie Ning Hage lægger vægt på sit store netværk, som er meget afgørende i filmarbejdet. Hun fremhæver den benhårde branche, hvor konkurrencen er hård.
“Derfor er det vigtigt, at arbejde ud fra et veludviklet netværk. Takket vore dét, har jeg igen fået lov til, bogstaveligt talt, at klæde Badehotellets folkekære karakterer på”, fortæller Cæcilie Ning Hage, mens hun hjemmevant går rundt i sit imponerende 1400 kvadratmeter store lager-univers på 1. salen, Havnegade 100.

“Det er klart, at der er adskillige kvalitetskrav, at leve op til – og den slags, kommer ikke af sig selv. Det gælder bl.a. udnyttelsen af vores omfattende lager”, fortæller Cecilie Ning Hage, som tilføjer, at det var under optagelserne til Dirch-filmen, at hun lærte Margrethe Rasmussen at kende.

“Vi talte godt sammen og inspirerede hinanden. Netværket er meget vigtigt. Efter Dirch-filmen ringede Margrethe og spurgte om jeg var interesseret i et samarbejde med henblik på Badehotellet”.

Kan glemme handlingen
Derfor er det måske heller ikke så underligt, at når Cæcilie Ning Hage ser en film i biografen eller på tv, så kan hun for en stund glemme alt om, hvad filmen handler om. Ikke fordi den keder hende, men mere fordi hun  fordyber sig i detaljerne og er professionelt farvet. På den gode måde.
“Det kan ske, at jeg må se en film op til flere gange, for at få hele handlingen og alle kostumerne med”.

For mig er det et kald
At være museumsdirektør for både samtidsudstillingen og det store lager, er mere et kald end et karrierevalg. Cecilie Ning Hage, som er oprindeligt er handelsuddannet – i Magasin, er lykkelig over at føre samling og lager, som hendes mor Annette Hage skabte, videre i morens passionerede ånd.
“Det er så dejligt, når jeg til dagligt ser så mange glade gæster få en oplevelse med hjem”.

Badehotellets velkendte karakterer, som familien Danmark snart igen stifter bekend-skab med, klædes igen på af Cecilie Ning Hage. Pr-foto.

Og så er der lageret!
Lige nu er hun mest optaget af, at sortere tusindevis af kostymer som skal sættes i system, årti for årti. Hun gør or nære fortid levende, når hun har fordybet sig i detaljer, som kan gøre en forskel i oplevelsen.
Også når det gælder i et filmisk sammenhæng, så ser hun de detaljer, som vi andre slet ikke vil observere eller tænke over – velsagtens fordi, vi vil mene, at det er en selvfølgelig – og bare noget som er der – det er det jo også”.

Hun elsker, ene og alene, at gå rundt i sit omfattende lagerunivers, som emmer af historie. Hun ser billeder, typer og lever sig ind i samlingens tusindvis af detaljer…

“Selv om det kan se lidt uoverskueligt ud, så ved jeg nogenlunde, hvor det hele er, selv de mindste ting, hævder Cecilie Ning Hages om sin imponerende rekvisit-samling.

Fascinerende samarbejde  med at arbejde en autoritet Cecilie Ning Hage lægger ikke skjul på sin glæde, grænsende til begejstring, for den del af sin hverdag på Tidens Samling.
“Det er fascinerende at arbejde sammen med en autoritet som Margrethe, som er så passioneret, når vi udvælger kostumer og tilbehør, som passer ind i drejebogens historie”.

“Samspillet med Margrethe er inspirerende, fordi jeg lærer noget nyt, hver eneste gang. i ses. Hun ejer en udpræget sans for detaljer – fra smykker til sko, hatte, rekvisitter og mange andre effekter, som billeder på væggene, nips til kakkelbordet til køkkenets mange redskaber”.

Cæcilie Ning Hage inspicere sit 1400 kvm store kostumelager. Hun sortere, flytter rundt på årtiers modeluner, hun lægge på hylder og hænger på plads. Der skal system i den imponerende samling, så den passer til alle tidsperioder i 1900-tallet. Foto: Peder Bach.

I den rette tidsramme
“Jeg er stolt over, at jeg kan assistere hende, og dermed bidrage til at sætte Badehotel-lets velkendte historie i rette tidsramme”, fortæller Cæcilie Ning Hage, mens hun hjemmevant vandrer rundt i sit imponerende 1400 kvm. store lagerunivers, indrettet på 1. sal i bygningen, som “i gamle dage” var en del af A.P. Møllers gamle stålskibsværft – et par kilometer fra Odenses bymidte.

Skal der en dag laves en film om den store skibsreder, som skabte Danmarks største erhvervsvirksomhed, med aktiviteter i over 130 lande, så må Cecilie Ning Hage så stærkt i billedet. Hvis væggene kunne tale, så fik vi såmænd nok historien om A.P. Møller.
Men det er en helt anden fascinerende historie.

 

 

Related Posts

“Jeg har det helt fint med min alder og nej, tanken om at stoppe ligger mig fjernt”, siger Lasse...

“For mig var det en mulighed, som jeg synes, jeg var nødt til at tage. Jeg kendte Odense Teater så...

Der er umiddelbart et stykke vej langt fra den lumre Omar Papa i herrelogen Ørkenens Sønner til...