By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

H.C. Andersen var fascineret af nattergalen, kendt og elsket over den ganske verden for sin smukke sang, som kan høres det meste af døgnet. Alligevel kender ikke ret mange den lille fugls udseende.

Nattergalen er god til at gemme sig – lever en diskret tilværelse i vegetationen. Den er uanselig med dæmpede ofte brunlige farver. Men den synger smukt fra sit skjul.

Nogen diskret tilværelse levede operastjernen Jenny Lind, kaldet ”Den svenske Nattergal”, derimod ikke. Hun førte sig frem på de bonede gulve verden over, iført ekstravagante rober – og havde tilbedere verden over.

Og hvorfor nu nævne Jenny Lind. Jo, fordi H.C. Andersen var en af hendes utallige tilbedere.

Hede møder med frk. Lind
Digteren lagde aldrig skjul på sin stormende forelskelse i den 15 år yngre verdenssopran, Jenny Lind, som sang smukt som en nattergal.

Mens hun optrådte i København ved Tivolis åbning i 1843, lykkedes det digteren, efter flere kiksede forsøg, at møde kvinden han drømte om og var dybt fascineret af. Mødet skulle angiveligt være iscenesat mens stjernesangerinden en kort periode boede hos balletmester August Bournonville.

For fjerde gang, men i ny version opføres Nattergalen som musical og familieforestilling i Den Fynske Landsbys friluftsteater.

Juleaften 1845 opsøgte H.C. Andersen sin svenske kærlighed I Berlin. Han havde sagt nej til alle indbydelser, fordi ”hjertet brændte efter” at møde frøken Lind.
Andersen ville holde juleaften med hende, men hun reagerede ikke på hans tilnærmelser. Digteren skriver i sin dagbog, at han nedtrykt nøjedes med at sidde på sit triste hotelværelse og stirrede mod stjernerne på nattehimlen, der så var hans juletræ. Han fik dog gennemtrumfet, at de skulle fejre nytår. Kun de to alene – og Jenny Linds anstandsdame. Juletræet var tændt, men det var sangerinden ikke.

Fik først tilnavnet senere
Forelskelsen var ikke gensidig. Jenny Lind gengældte hans følelser på den måde, at hun med sin takt og tone var kærlig og rar mod Andersen.

Det betegnes som desuden som et kuriosum, at Jenny Lind, ifølge litterære forskere, først senere fik det ærefulde tilnavn, ”Den svenske Nattergal. Altså var det ikke nødvendigvis tilnavnet, som gjorde indtryk på den fynske verdensmand.

Når H.C. Andersen ikke rendte svenske frøken Lind på dørene, så var han netop i fuld gang med at skrive eventyret “Nattergalen” som millioner af børn og voksne over den ganske verden har lært, stort set uden ad…

Uanset kælenavnet, så har den smukke unge kvinde var angiveligt været inspirationskilde til eventyret, som for tredie gang kan opleves som familieteater, nu i musicaludgave, på friluftscenen i Den Fynske Landsby.

Drømmen om Kina
I Kina ved du jo nok er kejseren en kineser, og alle de han har om sig er kinesere. Det er nu mange år siden, men just derfor er det værd at høre historien, før man glemmer den! Kejserens slot var det prægtigste i verden, ganske og aldeles af fint porcelæn, så kostbart, men så skørt, så vanskeligt at røre ved, at man måtte ordentlig tage sig i agt. I haven så man de forunderligste blomster, og ved de allerprægtigste var der bundet sølvklokker, der klingede, for at man ikke skulle gå forbi uden at bemærke blomsten….”
Og så er den magiske fortælling i fuld gang – en eventyrlig rejse som bringer os til kejserens Kina.

Andersen nåede aldrig selv at besøge kejserens Kina. Men han var der ofte i sin indre fantasiverden – og den var stor og rig. Hele sit liv legede H.C. Andersen med fantasien. For hans fantasi fejlede ingenting. Den havde ingen grænser. Til fascination for millioner og atter millioner verden over.

Fantasien en glad medspiller
Fantasien spiller også med, når han i ”Nattergalen” fortæller, at… ”kejseren boede på det fine ufremkommelige slot, som var det skabt af det pureste porcelæn. Her skabte han den mekaniske nattergal, som glimrer, hvor den virkelige er grå – og som i øvrigt lader sig kontrollere af hoffet.”

H.C. Andersen var notorisk nysgerrig. En sand mester til at suge til sig, at registrere, lytte, se, notere – og lade sig inspireret

Tilbage til Tivoli, som han var meget betaget af. Det var antageligt dér, han opdagede kejserens Kina – i sin fantasi. I sin dagbog fortæller Andersen, at han ”bagefter går hjem og får endt det chinesiske Eventyr”.Dér må han være inspireret af kineserierne i Carstensens nyåbnede have.

Var digteren selv nattergalen?
”Nattergalen” udkom som en del af ”Nye Eventyr”, 1. bind, første samling, den 11. november 1843 – selvom der stod 1844 på bogens titelblad. Samlingen indeholdt desuden ”Den Grimme Ælling”, Kjærestefolkene (Toppen og Bolden) og ”Engelen”.

Mens samtidens litterater var overbevist om, at digteren fortolkede sin kærlighedserklæring til Jenny Lind gennem eventyret, så sås der tvivl om samhørigheden mellem eventyret titel og tilnavnet “den svenske nattergal”. Historien afslører nemlig, at hun formentligt først fik det smukke tilnavn, et stykke tid efter eventyret blev udgivet.

Digteren skriver for øvrigt i ungdomsbiografien “Levnedsbogen”, at ”man tidligt kaldte mig den lille fynske nattergal“. Underforstået; Andersen selv skulle have været eventyrets nattergal. Så den lille fugl har flagret noget rundt i digterens indre univers – og sunget sine smukke sange.

Et aktuelt budskab
“Nattergalen” er en underfundig fortælling – med en handling i flere lag – som eksperter siden udgivelsen for 175 år siden, har analyseret på kryds og tværs. Professor og forfatter Poul Houe, University of Minnesota, konkluderer, at “Nattergalen” stadig sender et aktuelt budskab. Ikke mindst, hvad angår reference til den digitaliserede verden, vi lever i – kontra fantasiens verden.
Houe skriver at i ”Nattergalen”hudfletter H.C. Andersen en kulturs hang til tekniske patentløsninger på alt andets bekostning. Det kinesiske hof har i den grad isoleret sig selv og kejseren fra rigets natur og jævne mennesker. (dengang som i dag)

Derfor mener professor Poul Houe, at eventyret stadig gemmer på et aktuelt budskab.

Related Posts

Arbejdet er udført. Den 26 meter høje tårnkran rives bogstaveligt talt ned. Web-billede taget...

“Husker, jeg kontaktede kursuslederen for at få lov til at ta’ hjem under dynen. Årsag:...

“Jeg har det helt fint med min alder og nej, tanken om at stoppe ligger mig fjernt”, siger Lasse...