By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Det er moderne, at vende vrangen ud af sig selv, indrømme al det private og afsløre pinlige episoder fra en lang broget tilværelse. Episoder, vi ellers havde forsøgt at fortrænge i årevis. Så nu skal det frem. Jeg indrømmer blankt: Jeg har en fortid som filmskuespiller.

Jeg medvirker i et populært dansk lystspil, som dem der var børn dengang med garanti kan huske. Nemlig “Cirkus Buster”.

Apropos min bestyrertjans af blogvognen, borgkildesblog.dk , så kom det mig i hu, at jeg optrådte i en film, som blev optaget en varm sommerdag i 1961 … det var iøvrigt samme år, hvor biograferne blev fyldt til premierer med klassikere som “Harry og Kammertjeneren”, “Gøngehøvdingen”, “Støv på hjernen” samt “Poeten og Lillemor” – Helle Virkner, der spillede Lillemor, var en smuk cirkusprinsesse i “Cirkus Buster”.

En helt anden tid
Da var jeg bogstaveligt talt ude med gøglervognen, som cirkusdirektør Buster Larsen sang om i Niels Jørgen Kaisers og Bent Fabricius-Bjerres ”Cirkus Buster” – lang tid før den digitaliserede verden overtog børn og unges hverdag og hvor fantasien og kreativiteten dagligt blev udfordret.

Bare 15 somre gammel og typograflærling, blev jeg castet af Nordisk Film, der lod mig spille filmens med garanti mindste rolle, idet instruktøren Erik Balling mente, at jeg med min myndige statur og elegante drengede udstråling, var den rette til hele to gange, med raske skridt, at gå med et æsel i snor midt i virvaret af artister, nysgerrige og farlige dyr – bag cirkusteltet.

Først var Cirkus Buster en populær tv-serie, som senere blev filmatiseret.

Hyren var en cirkusbillet
Betalingen for en hel dag, at være med i optagelserne, der blev taget om tre gange, og det var ikke min skyld, var en billet til forestillingen om aftenen.

Det var dér, hvor Danmarks på det tidspunkt ældste skuespiller Viggo Brodthagen alias Viggo humpede managen rundt med sin jordemodertaske, som Olsen Bandens lige så trinde Kjeld alias Poul Bundgaard overtog syv år senere – i Nordisk Films første Olsen Banden-film.

Det var også dér, hvor den hvide klovn Torkild anråbte Viggo med ordene; ”Kan du så skinne dig Viggo…. ”…. ”Nej kan jeg ikke”, svarede Viggo forpustet. ”Hvorfor kan du ikke skinne dig”, spurgte Torkild. ”Fordi jeg har ondt i mit skinneben”. Og så lo alle børnene i teltet.

Indrømmet, jeg står ikke på rulleteksterne, men kikker man godt efter på filmen, som stadig kan købes i antikvariater eller kan lejes i Folkemindesamlingens film-arkiver, så kan man genkende den unge adrætte mand, der ikke var nær så stædig som æslet han kommer trækkende med.
En stædighed jeg forøvrigt lærte meget af. Og stadig nyder godt af….

Så kom da for pokker
En anden knægt, bare 10 årige Tommy, fik mere at skulle have sagt end jeg gjorde, og han står også med navns nævnelse, næsten da, hvilket jeg aldrig har kunnet forstå. Men jeg bar ikke nag. Sandheden er, at jeg ikke selv sagde et ord i filmen – andet end ”så kom da for pokker…”, da æslet ikke gad gå en meter.
Tommy spillede nemlig ikke alene sit livs første rolle, men også en væsentlig rolle i filmen, der var baseret på en populær underholdnings-serie på DR-tv i 1959, 1960 og 1961. Kaiser var på det tidspunkt UHA-chef på tv-monopolet DR.

Den anden dreng nåede bogstaveligt talt, at blive kenter end jeg nogensinde er blevet. Alt inklusive.

Og jo, jeg har skam talt med samme Tommy Kenter adskillige årtier senere og til trods for, at det også var hans unge livs første filmrolle, så undrede han sig over, at jeg overhovedet kunne huske så langt tilbage.

Apropos rulletekster, så har Tommy Kenter fortalt, at han står opført som Tommy Kanter i såvel filmens fortekster som i programmet. Alle den tids biograffilm havde et trykt program og var et samlerobjekt.

Buster Larsen har til gengæld fortalt, at der ikke var tale om en trykfejl, idet Tommy konsekvent kaldte sig Kanter. Han var jo også kun 10. Så det rettede man sig efter, for ikke at komme på kant med filmstjernen in spe, som allerede året forinden havde haft sin scenedebut på Det Ny Teater – i lystspillet ”Den forelskede kamphane” .

Han ville noget med scenen. Forlod gymnasiet midt i 3. g og tog småjobs inden uddannelsen på Statens Teaterskole. I start-70’erne spillede han pigtrådsmusik med bl.a. Peter Belli og brød for alvor igennem som skuespiller med kant, i Cirkusrevyen 1979.

… og ikke et øje var tørt ….

Cirkussangen
Og jo. Vel var det denne blog – og blogvognen – som var årsag, jeg fik visse associationer om denne historiske historie.  Vil det for eksempel ikke være smukt, hvis jeg skønsang noget i retning af :

Her er jeg med blogvognen
Kan I kende skriverklovnen?
Det ér Cirkus Borgkilde.
Han er ikke så ilde..

Nej vel…

Men tanken er sgu da original, ligesom jeg altid har nydt at være. Sådan næsten,

 

 

 

Så hellere den oprindelige kendingsmelodi, som enhver barn på forfatterens alder, stadig kan synge med på.

Her er vi med gøglervognen.
Kan I kende cirkusklovnen?
Det er Cirkus Buster.

Her er løver og kameler
og en hest, der går med seler.
Det er Cirkus Buster.

Hvis I synger med på vores cirkussang,
starter vi orkesteret med tju og bang.
Det er Cirkus Buster.

Enhver er velkommen i mit palads.
Vi kan begynde, vær’s go og ta’ plads.

Sunget hver eneste uge i Familien Danmarks sort-hvide flimmer-kasse, af folkekære skuespiller Buster Larsen i rollen som cirkusdirektør, sprechstallmeister og klovnen Buster.

Det eneste jeg nogensinde nåede i dansk film, var at optræde med et æsel, som ikke gad at samarbejde.

Rudy S. Kleutzner og mælkemand
Og jo tak. Jeg har for længst lært at leve med, at det ikke var mig der sejlede rundt i baren som figuren Rudy S. Kleutzner; ”kaviar det er hvad vi har… og bagefter får vi ta’tar… det kan jo smutte, det lort … men han var en god socialdemokrat. Det skider vi entertainere på …”,  hvorpå han slikkede på to fingre og strøg dem gennem sin fedtede tilbagestrøgne entertainer-frisure.

Også Tommy som, altså blev Kenter end jeg, mener tiden er inde til at skrue ned for blusset.

Netop nu spiller Tommy Kenter, 69, den ikoniske rolle som Tevye i klassikeren “Spillemand på en tagryg” på Det Ny Teater, som han selv kalder karrierens sidste bærende teaterrolle.
Den garvede skuespiller slår hermed sløjfe på en lang karriere i film og på scenekanten, som netop blev indledt med en rolle på Det Ny Teater -i Den Forelskede Kamphane som bare 10-årig….
Og det må have været samme år, han snuppede den bærende barnerolle “i en stor dansk familiefilm” for snuden af mig.

Og mon ikke var meget godt. For mig og for dansk film og teater?

 

Related Posts

“Jeg glæder mig helt vildt meget til sammen med mine musikere, at være på plakaten ved årets...

De er friske, de er fyrige, de er fynske – og så er de frem for alt unge og talentulde, siger...

Hvis ikke Dansktop-lytterne i forvejen vidste hvad en en ægte svampet, snasket brunsviger er, så er...