By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Når den klassiske musical Cyrano med Sebastians musik til sommer opføres på Nyborg Vold, så trækkes der slidstærke tråde 18 år tilbage til Odense Teater, som i 2002 havde drønende succes med Edmond Rostads legendariske teaterstykke.

Da skuespiller og instruktør Jesper Dupont, 39, blev spurgt om han ville lave vold-forestillingen i 2020, så sagde han “ja tak, tusind tak” på stedet. “Jeg var jublende lykkelig og stolt over at få budet, og straks efter var jeg ikke i tvivl om, hvilken forestilling,  jeg ville vælge at sætte op. Det skal være Cyrano. Helt klart. Dén med ham med næsen. Den har det hele – drama og en god historie”.

Aftalen gik i orden for Dupont, der har brugt en stor del af sin ungdom på den smukke scene. Han instruerer og bearbejder manuskriptet, så det passer til volden.

“Cyrano, som stadig spiller på de store scener verden over, passer perfekt til Voldens store scene, fortæller Jesper Dupont, som selv bor i Nyborg med familien.

Wilton på udkik i byen  
Da Odense Teater i 2002 skulle opføre Sebastians hitforestilling, gik instruktøren Kasper Wilton, som også var teaterchef, på udkik i byens gryende teatermiljø efter skuespillerspirer, til stykkets mindre roller.

Cyrano en kæmpe udfordring for Nyborg Vold og Jesper Dupont.

“På det tidspunkt barslede jeg og min rigtig gode ven Michael Grønnemose med første udgave af John Doe Teatret, som havde til huse på Brandts Klædefabrik. Det var inden vi kom ind på skolerne. Vi kom begge til at spille med i Cyrano.”

“Jeg spillede musketér, ingen særlig stor rolle, men forestillingen gjorde et stort indtryk på mig. Det var en fantastisk inspirerende oplevelse – og jeg er ikke i tvivl om, at den optræden på Odense Teater er årsagen til, at Cyrano nu skal opføres på Volden”, siger Jesper Dupont, som især husker Anders Gjellerup-Kochs formidable præstation i titelrollen.

“Jeg var solgt til stanglakrids, og sagde til mig selv, at skulle jeg nogensinde få mulighed for det, så vil jeg sætte den op igen. På min måde. Det får jeg mulighed for nu. Jeg er utroligt taknemmelig”.

Jesper Dupont kender scenen ud og ind. Han har haft sin sin gang på Volden, det meste af sine drenge- og ungdomsår.

Tilbage til Nyborg. 
“De store optrin i Cyrano passer perfekt til Voldens natursmukke scene. Fægtescenerne, den medrivende kormusik og de store følelser. Her er der plads og nå ja, højt til loftet”, forklarer Jesper Dupont begejstret.

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

“Vel var det et trist år for de fleste i denne verden, og det nye – som vi er i fuld gang med –...

Odense Banden har besluttet at stoppe – og det sker med udgivelsen af en fordanskning af “What...

“Jeg glæder mig helt vildt meget til sammen med mine musikere, at være på plakaten ved årets...