By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Hvad er dog al det der sker bag plankeværket på Fyns mest spektakulære byggeplads?

Nysgerrige forbipasserende, som oppe over hegnet nu kan øjne karismatiske cirkelrunde pavilloner tårne sig op, kan tilmed blive klogere på byggeriet ved at fordybe sig i plancherne på hegnet, eller sætte sig på hug og kikke gennem klukhullerne.
En helt fjerde mulighed, for dem som vil vide mere om det unikke byggeri af H.C. Andersen Museet, kan nøjes med at læse videre – her.

På tredje år arbejdes ud og ind, op og ned på den gamle apotekerhavegrund mellem Odenses nyeste og ældste bydele. Nærmere betegnet Carl Nielsens Kvarter, Oluf Bagers Plads og letbanen i den ene ende mod city og det engang så idylliske H.C. Andersen Kvarter i den anden ende – samt brostenbelagte Bangs Boder og Hans Jensens Stræde på de to andre sider.

Skelettet til børneuniversetS tre etager var et kunststykke i sig selv.

Lige her åbner om 14-15 måneder, om alt går vel, hvad der officielt skal tituleres “H.C.Andersens Hus”. Og ikke “Det nye H.C. Andersens Hus” som stadig er navnet på bygge-projektet.

Odense  Bys Museer mener, der er så meget prestige i det enkle navn “H.C. Andersens Hus”, som trods alt er et 112 år gammelt brand. Derfor vil man med det nye store museum, bevare benævnelsen på kulturinstitutionen “H.C. Andersen”.

Det er det navn som skal markedsføres ude i den store vide verden. Måske med tilføjelsen  HCA Museet – eller digtermuseet, idet man er bevidste om, at der selvfølgelig kan opstå misforståelser, fordi “fødehjemmet” på hjørnet og det dertil hørende museum, siden åbningen i 1908, har været verdenskendt som slet og ret H.C. Andersens Hus.

Et mesterværk
Det bliver ikke et museum, som museer er flest. Det bliver et mesterværk i voveligt  arkitektonisk udformning i japansk æstetik og kreativ indretning – og formidling.

“I den kommende udgave af H.C. Andersens Hus bliver alverdens publikum i alle aldre tryllebundet af en ny og anderledes måde, at formidle H.C. Andersens liv og værker på. Jeg har arbejdet med projektet i flere år og oplevet museet vokse op af den gamle apotekerhave”, forklarer formidlingschef i Odense Bys Museer, Asger Halling Lorentzen, som siden allerførste del af byggefasen, for 4-5 år siden har været museets faste koordinator mellem arkitekter, projektkontor, medierne og museerne.

Så dukkede et sjak udenlandske eksperter op, for at lægge træmoduler på – som det var et Lego-samlesæt.

“Man kan allerede danne stærke indtryk af, det kommende museumsområdet, som jeg allerede vil kalde et arkitektonisk mesterværk i japansk og dansk æstetik”.

Asger Halling Lorentzen glæder sig til at se alverdens publikum i alle aldre valfarte til Odense for at  blive tryllebundet af en ny og anderledes måde at opleve H.C. Andersens liv og værker.

Cirkelrund begejstring
“Jeg har arbejdet med projektet i flere år og har bogstaveligt talt set museet vokse op af den gamle apotekerhave – og nu begynder jeg så småt, at glæde mig til at gå på opdagelse i det færdige hus, til sammen med gæsterne, at se nærmere på detaljerne og forsøge at glemme tiden i det eventyrlige univers, siger formidlingschefen, som kalder bygninger, have og udstillinger for en Andersensk helhed, et ”gesamtkunstwerk”, takket være den japanske design-troldmand Kengo Kuma, som ikke skal have skyld for at gemme på sit “cirkelrunde image”.

Begejstringen for det runde, buede, skæve og kurvede stråler ligefrem ud af byggepladsen. Han har fortalt, at i cirklernes skabende fase udspringer fra eksisterende bygninger – og mon ikke, at han lige har skulet den ikoniske koboltblå mindehal, som Odense-arkitekten Niels Jacobsen skabte på bestilling af  Thomas B. Thrige i 1931.

Efter endnu et par dage for museets “børneafdeling” en ny “rutchebane-struktur”

Fyrtøjet er Kengo Kumas favotit-eventyret
I et interview med et tysk magasin, fortæller han bl.a., at han som dreng i  Yokohama var opslugt af eventyrenes verden, og ganske som H.C. Andersen, fantaserede han sig til fremmede lande og deres mystiske bygninger.

Kengo Kuma siger igen og igen, at  eventyret Fyrtøjet var barndommens klare favorit. Og sådan er det stadig.

I et interview med et tysk magasin, fortæller han bl.a., at han som dreng i  Yokohama lod sig opsluge af eventyrenes verden, og ganske som H.C. Andersen, så fantaserede han om de fremmede lande og deres mystiske bygninger.

Han siger igen og igen, at  eventyret Fyrtøjet var barndommens klare favorit. Og sådan er det stadig.

Kendte Odense og HCA i forvejen
Lang tid før Kengo Kuma vandt den stjernebesatte arkitektkonkurrence om at skabe det nye HCA-hus i en nytænkende udgave,  kendte han både Danmark, Odense og H.C. Andersen – som nysgerrig turist, men også fordi han står bag andre store projekter.

Han vandt HCA-konkurrencen i knivskarp kamp med danske Bjarne Igels’ Group Big, der betegnes som én af verdens mest indflydelsesrige tegnestuer – i henholdsvis Paris og Tokyo

Pavillonen pakket ind med isolerende materiale. I løbet af få dage sker en ny visuel udvikling – inden den karismatiske bygning beklædes med planter og andet grønt både øverst på bygningen, på facaderne og rundt om børnenes eget univers. Det integreres med det parklignende areal som gennemskæres af letbanen. Foto: John Borgkilde. 

Kuma er især berømmet for sine særegne konstruktioner i træ, samt for det autentiske, fantasifulde, monumentale – og det forsænkede …. under terræn – og så  mener han, at Danmark og Japan på flere niveauer har tæt forbindelse – ikke mindst, hvad angår kreativ tankegang. Generelt føler han sig tæt forbundet til danske design- og stiltraditioner. Kuma er også designer af bl.a. møbler og celebre spise- og kaffestel.

Kumas indre barn
I eventyrets verden fandt Kengo Kuma den magi og begejstring, som altid har været en del af drivkraften i den skabende fase.

I et interview med Børsen i 2016 giver han udtryk for sin oprigtige glæde over at “få lov til at arbejde med en ikonisk figur som Andersen. Derfor er det fantastisk, at jeg i Odense har fået lov til at bringe mit indre barn ind i projektet.”

“Tænk sig at få lov til at bygge et nyt museum, der er mere havfrue, grim ælling og store hundeøjne – og støvede bøger og  dokumenter,” kommenterede Kengo Kuma i 2016 på sin underspillede, japanske facon.

“Selve pavillonen opføres på soklen omkring tårnet og med to etager, høje facader i træ og glas – og bindingsværk som arkitektonisk finish, kan bygningen med sine overraskende detaljer blive et scoop”, lyder det begejstret fra Asger Halling Lorentzen.

Rundt på byggepladsen
Når man kaster et vue over byggeriet, så stikker især de fire mere eller mindre færdige cirkelrunde pavilloner i øjnene. De to høje  rundeller som står i kontrast til H.C. Andersen Kvarterets lave husrække, er ved at finde hver sin form – og snart læsses jord og muld på og omkring dem, hvorefter området beplantes.

Pavillonen ved siden af Mindehallen og hovedindgangen, som med helt nye trækonstruktioner er ved at tage form, skal indeholde lager, værksted og teknik. Den anden, lige bagved, bliver en del af udstillingsområdet over niveau.

Karismatisk børneunivers
Den tre etagers pavillon med børneuniverset, som er bygget i færdige tonstunge “bjælkemoduler”, som kranfører Freddie øverst i den gule kæmpekran, millimeterpræcist har løftet på plads. Det er sket over sidste tre uger – og dag for dag har især børne-pavillonen ændret sin arkitektoniske struktur. Netop den pavillon kan blive HCA-områdets mest markante byggeri, ikke alene på grund af placeringen som nabo til  det fine gamle ahorntræet, men også fordi det i sin finurlige udformning lever op til børnenes fantasi.

Bygningen er i tre etager – to af dem over jorden.  Betontårnet med masser konstruktioner i limtræ, skal rumme elevatoren, Der bliver bl.a. fortællerum og et kreativt legelandskab med et koncept, som kan minde om børnekulturhuset Fyrtøjet – som lå samme sted”.

Asger Halling-Lorentzen er med OBM’s chefgruppe, som de senere år har fulgt projektet tæt.

Café med have-servering
Asger Halling-Lorentzen fortæller videre, at “kælderetagen rummer et scenograferet område med referencer til flere af de mest elskede eventyr. Der indrettes bl.a. et særligt læringsrum til undervisningsforløb i stueplan, med udsigt ud over haven – og på 1. salen kommer et atelier, hvor børnene kan slå tegne- og malefantasien til og udfolde kreativiteten efter stort set samme opskrift som dem mange husker fra det nedrevne Børnekulturhus Fyrtøjet – som stort set lå samme sted som denne karismatiske pavillon”.

Umiddelbart nord for børneuniverset kommer en to etagers café- og restaurant. Indtil videre er kun fundamentet støbt. Nederste etage rummer personale- og kontorfaciliteter med vinduer mod den sunkne have, som også bliver adgangsvejen fra p-kælderen under letbanen. Selve caféområdet indrettes i stueplan med plads til 60 gæster – og der bliver plads til det dobbelte, når have-serveringen inddrages. Museumsledelsen lige nu arbejder på at fastlægge caféens driftsform – dog ser det ud til, der bliver tale om en forpagtning. Området integreres med det grønne letbaneareal”.

Designet af udstillingen
Indretningen af den it-moderne museums-udstilling ledes af udstillingsudviklerne Eithne Owens og Phaedra Corrigan fra ”Britiske Event Communications”  – dog i tæt samspil med museumsinspektør Henrik Lübker, som er ansvarlig for formidlingen i H.C. Andersens Hus og H.C. Andersens Barndomshjem – herunder udstillinger, arrangementer m.m.

Du kan læse mere om Event Communications arbejdsområde her: https://www.eventcomm.com

Ved præsentationen af ”H.C. Andersens Hus”-projektet luftede de to udstillingsdesignere en smule af sløret for deres planer. De fortalte om deres ydmyge stolthed over, at have ansvar for at udstillingen skal illustrere en ny måde at fortælle historier på.

”Vi opbygger udstillingen på en måde, der lever op til den største historiefortæller verden har set. Det er ikke bare en ny form for museum, det er også en ny måde at bygge en formidlingsform op på. Normalt bygges en bygning, som vi så får lov til at fylde. Metoden her giver os langt større muligheder. Vi kommer til at bruge meget tid i Odense og kreative samtaler over Skype”.

Og så konkluderer Eithne Owens og Phaedra Corrigan, at udstillingen i sin helhed. hverken skal være logisk eller akademisk.
“Publikum skal overraskes og der må gerne dukke følelser og minder op rundt på  udstillingen. Alle ved jo hvem hovedpersonen er”.

Kengo Kuma er, når han arbejder med bygningsdesign, optaget af digterens fantasi-univers og skæve indfaldsvinkler til sine berømte historier.

Bonus-fakta
Arkitekt og totalrådgiver er Kengo Kuma & Associates sammen med den danske partner Cornelius Vöge Aps. MASU Plannning er havens landskabsarkitekt- og det omfattende indholdskoncept er lagt i kreative hænder på Eventy Communications, London ved  udstillings-udviklerne Eithne Owens og Phaedra Corrigan som har ansvar for design, udvikling og opbygning af udstillingen.

Projektet “Det ny H.C. Andersens Hus” er et ambitiøst byggeri i flere etager. A.P. Møller Fonden finansierer hovedparten med 225 mio. kr., bygherren Odense Kommune 60 mio. kr., Augustinus Fonden 27 mio. kr. og Knud Højgaards Fond fem mio. kr.

Det færdige museum vil omfatte 4300 kvadratmeter – og indvies “i sommeren 2021”.

Det kommunale projektkontor, Bangs Boder 7, omfatter de faste medarbejdere Charlotte Trilligsgaard, projektchef, Kim Svagin, byggeleder og Dominique Jacobsen, projektassistent. Når byggeriet er færdigt, skal nummer 7 indrettes til garderobe og sammenbygges med pavillon, mindehal og hovedindgang.

Odense Bys Museers formidlingschef Asger Halling-Lorentzen har siden allerførste del af byggefasen, beboerinformationerne, nedrivninger og første spadestik, de seneste 5-6 år, været dybt engageret i projektet og HCA-museets faste forbindelse til medier, naboer og byggeledelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

“Vel var det et trist år for de fleste i denne verden, og det nye – som vi er i fuld gang med –...

Odense Banden har besluttet at stoppe – og det sker med udgivelsen af en fordanskning af “What...

“Jeg glæder mig helt vildt meget til sammen med mine musikere, at være på plakaten ved årets...