By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Kerteminde er heldig at have Emil, skriver Kjerteminde Avis i anmeldelsen af fotografen Emil Andresens fine udstilling med 65 fotografiske værker om fest og fællesskab i fødebyen Kerteminde, som indtil 28. august pryder væggene i udstillingshuset “Toldboden” i Strandgade.
Kender man Emil ret, så vil han straks, han så den smigrende rubrik replicere; ja, og  jeg er heldig med at have Kerteminde!  

Kerteminderne er per tradition et gæstfrit og fornøjeligt folkefærd, som kan li’ at feste og hygge. Netop i dét univers basker Emil rundt som en fisk i Fjord&Bælt-bassinet.
Hhvad angår kreativitet, opfindsomhed og et lyst sind, så ligner Emil på flere måder byen, hvor han kom til verden i 1951. Netop her, hvor traditioner lever og idéer udvikles, så intet under, at den hyggelige fiskerby løbes over ende af gæster som valfarter til kirsebærfestival, fugleskydning, beachvolley, gundlovsmøde, havnefest, revy, vikinge- og træskibstræf, sejlsports-mesterskaber, nytårsbadning, ballet og aktivteter på Nord- og Sydstranden – over alt møder Emil op, nærmrest som en selvfølge. Det gør han også, når der bydes inden for i kunstens univers – på Johs. Larsen Museet eller til jazz med stjernbesætning på Anexet ved Lundsgaard Gods – eller til udstilling på “Toldboden”.

Anderledes koncertbillede: Die Herren spiller i fyldt Kerteminde Kirke (2018)

Farverig og kompromisløs
Fælles for begivenhederne er, at gemytlige Emil Andresen utrætteligt  trisser rundt med kamera – farverig, kompromisløs og evigt søgende efter den ultimative vinkel, det rigtige udtryk og det teknisk korrekte lys.

Det er derfor Kerteminde er så heldig at have sin helt egen fotograf, som Svend Novrup formulerede det i Danmarks mindste dagblads digitale avis – og tilføjede, at da Østfyns Museers chefarkivar Kurt Risskov Sørensen blev gjort bekendt med, at de nye Covid 19-retningslinjer nu også omfattede kunstudstillinger, da viste det sig, at chefarkivaren var heldig at have Emil i Kerteminde – han er altid klar til at rykke ud.

Ganske formidabel stor ære
Da det viste det sig, der måtte udstilles på “Toldboden”, henvendte Risskov sig til Emil Andresen – ikke for at få ham til at dække en fernisering, som han så ofte har gjort, men for at spørge, om han ville lave en udstilling med egne billeder. Emil Andresen indrømmer blankt, at han blev super glad, forbavset og med stolt stemme svarede; “ja tak, selvfølgelig vil jeg det” og tilføjede med lavmælt stemme, at “det er en ganske formidabel stor ære at blive indbudt at udstille – af Østfyns Museer”.

De næste døgn arbejdede han intenst med at bygge sin udstilling op og med henblik på titlen “Fest og fællesskaber” fra sin imponerende samling – det ene, mere fremragende end det andet. Billeder, der emmer af liv og fælledskab som også er en fascinerende visuel rundgang i byens liv – døgnet rundt, året rundt, hvilket borgmester Kasper Olsen nævnte i åbningstalen; “Emils billeder bobler lige så meget af liv, som byen og han selv gør”.

Igen en overraskende vinkel, at anskue tingene fra. Sådan forevigede Emil Andresen søsættelsen af “Ladbydragen” (2016).

Underspillet lune og ordleg
Den 68 årige Kerteminde-dreng slår ikke ud med armene i storhed, underspiller hellere sin fynske lune suppleret med sit velkendte Emil’ske ordspil – altsammen kombineret med sin indsigt i byhistorie, mennesker, fototeknik – og rockmusik.

Emil var bare 12, da han første gang havde et kamera mellem hænderne, et Agfa Clack, som feinschmakeren har endnu.
Først i 2001 begyndte han at fotografere “seriøst”, som han kalder det – allerede dér med særlig sans for at lade billederne fortælle historien – som når han fordyber sig i sine beroligende univers, bl.a. nærbilleder af blomstens anatomi som kontrasten, rockkoncerterne bastante  udgydelser – eller jazzens legende elegance.

Passionen for musik og fotografering, var årsag til, at han udviklede sig fra at være glad fritids-rockmusiker, aktivist (frivillig) og bartender på musikhuset Rytmeposten (Posten), til i stedet at være en højt respekteret hus-fotograf. En symbiose, som kan ses på Postens og Dexters vægge, som i flere år har været dekoreret med hans musikhistoriske billeder – af en lang række af rockens og jazzens koryfæer.

65 fester og fælleskaber
På “Toldboden” hænger nu 65 særligt udvalgte “Fest og Fællesskaber”-billleder fra hans imponerende samling, som omfatter ikke færre end 12.000 Kerteminde-fotografier. Udstillingens største er 390×63 centimeter og det mindste 33×17 centimeter.

Emil Andresen kan li’ at fange mystikken og det underfundige, som her i aften-skumringen ved Munkebo, hvor  “Spøgelsesskibet” er ved at lægge til (2018)

Billeder, som efter flere måneders corona-stilhed, igen bringer liv i galleriet og som afspejler Emil Andresens autodidakte talent for enkelthederne mystik og for at skabe billedhistorier om livets gang i købstads-samfundet med bare 6.000 indvånere.

Det skal også med, at udstillingen krydres med historiske paralleller til Emil Andresens nutidige billeder – nemlig et udvalg af fotos fra byens  kongebesøg, håndværkerfester og meget mere – fra Byhistorisk Arkiv.

Emil Andresen betegner sig selv som “rigtig kerteminder”. Han er født og opvokset i Amandas By, hvor han har stolte familiære aner til Andresen-slægten, som i århundreder drev købmandsgården.

Sandheden er dog, at han har boet i Odense siden 1972, men når det gælder Kerteminde, så har han i mange år stået forrest i køen, som også navnet på rockbandet, hvor han stadig er forsanger og hvor han spiller en gedigen guitar.

Appetitvækkende tv-film
I det daglige er Emil Andresen og kameraet tilknyttet Kjerteminde Avis og Kulturhuset på Lundsgaard, i udkanten af byen. “Jeg må tilstå, at det er mig en særlig fornøjelse, stadig at få muligheden for at komme rundt i byen og visualisere, det som sker – og jo, jeg er vist rimeligt heldig”, konstaterer Emil Andresen, som også udstillede på “Toldboden” i 2008, 2010 og 2016.

Han er iøvrigt så heldig, at han også kender tv-fotografen Poul Erik Christoffersen fra Munkebo Lokal-tv, som har produceret en introducerende film om udstillingen. Åben tirsdag til søndag kl. 12-16.

Kirsebærfestivalen uden et eneste kirsebær – men med beroligende og stemningsfuld sejlads fra Kertinge Vig ind mod havnen. Et Kerteminde-billede, som emmer af  fest og fællesskab – ro og fordybelse   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

“Jeg har det helt fint med min alder og nej, tanken om at stoppe ligger mig fjernt”, siger Lasse...

“For mig var det en mulighed, som jeg synes, jeg var nødt til at tage. Jeg kendte Odense Teater så...

Der er umiddelbart et stykke vej langt fra den lumre Omar Papa i herrelogen Ørkenens Sønner til...