By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

“Virkeligt mærkeligt at stå her foran den tomme scene på en dag, hvor meningen ellers var, at jeg skulle have sagt tak for i år til publikum, spillere, ledere og frivillige efter dramatiseringen af H.C. Andersens eventyr Tommelise”, sagde Rune Kallager, som på årets varmeste dag blev fejret. Først og fremmest fordi han har været formand for H.C. Andersen Festspillene i 10 år – inden da sad han fire år i bestyrelsen.  

Der er især lunede den garvede formand den steghede dag, var, da filialdirektør i Fynske Bank, Michael Sabro-Lippert, på vegne af bankens fond, ikke alene kaldte Rune Kallager en ildsjæl, men også roste ham for evnen til at stå i spidsen for et foretagende som festspillene med glade børn og dygtige frivillige, og samtidigt være iværksætter året rundt, hvorefter bankens udsendte hædrede ham med en check på ikke færre end 100.000 kroner samt en unik bronzeskulptur, “Ole Lukøje”, som forestiller H.C. Andersen stående med en baby i favnen. Noget som vist aldrig skete for digteren i hans virkelige liv. Det gør han altså på den catalanske skulptør Pere Salas fine kunstværk, hvor Andersens karismatiske paraply-stok også er en del af værket.

Mit hjertebarn
“Jeg elsker dette fantastiske sted midt i Odense og festspillene er mit hjertebarn”, lød det det fra Rune Kallager, snart 49, inden han, hvis nogle skulle være i tvivl, fortalte han borgkildesblog.dk, at samtlige 100.000 kroner gives videre til Foreningen H.C. Andersen Festspillene.
“Den forening er mit hjertebarn – og beløbet falder på et tørt sted. Også selv om vi er beriget med hjælpepakker på grund de aflyste forestillinger på grund af Corona. Synd for børnene og synd for publikum, som – hvis alt går vel – får glæde af Tommelises fantastiske historie til næste sommer”‘.

Tager to år til som formand 
Midt i det hele løftede Rune Kallager sløret for nyheden om, at han har sagt ja til at snuppe endnu to år i formandsstolen. Et lederarbejde som også omfatter foreningens ambitiøse vinteropsætning på Magasinet. Audition er lige om hjørnet.

I motiveringen for valget af Rune Kallager, sagde Sabro-Lippert bl.a., at han er frivillig leder, og at han er alle årets 365 dage. Han er perfektionist og arbejder hele tiden for, at bevare festspillene som en folkelig kulturbegivenhed, med børnene og H.C. Andersen i fokus, som Odense kan være stolt over.

Den fornemme check, som i dagens anledning blev leveret i overstørrelse, blev modtaget af en tydeligt berørt Rune Kallager, som i sin takketale understregede, at det nok er ham som får lederprisen, men at det i høj grad er festspillene som fortjener den – og derfor får foreingen også de gode fondskroner at arbejde med.
“Det er jeg utroligt glad for at kunne gøre”, fortalte Rune Kallager fra talerstolen, corona-forsvarligt placeret et pænt stykke fra de særligt indbudte gæster ved amfiscenen i Den Fynske Landsby.

Hvad den fornemme pose klingende fynsk mønt specifikt skal bruges til, kunne formand Kallager i glædens stund ikke definere. Dog konstaterede han, at hver en krone bliver brugt fornuftigt på indkøb af ting, som foreningen mangler.

Eventyrlig glad formand med  beviset for lederprisen – samt en HCA- skulptur i bronze skabt af den catalanske kunstner Pere Sala. Foto: John Borgkilde .

Hylderne i mobil værksteds-container skal fyldes
“Jeg ved at vore frivillige håndværkere mangler en del værktøj til opbygning af scene og scenografi og forbedring af publikums-faciliteter. Det er vigtigt, de får ordentlige arbejdsredskaber”, sagde Rune Kallager.

Sidste vinter blev festspillene beriget med en donation fra Albani Fonden, som helt præcist lød på 63.225 kroner – en sum penge som var øremærket opbygningen af et mobilt værksted, der længe havde været ønsket af festspillenes faste stab af frivillige scenebyggere.

De gode penge fra bryggeriet og banken, gør det i skøn samhørighed muligt, at festspillene inden næste sommers opsætning af “Nattergalen”, at etablere en stor værksteds-container med hylder og borde som fyldes med værktøj, søm, skruer og alt andet, så det også bliver nemmere for de frivillige at flytte mellem festspillenes lagerhal, Den Fynske Landsby og det værksted, hvor der bygger scenografi til vinterforestillingen på Magasinet.
   

 

Related Posts

“Jeg glæder mig helt vildt meget til sammen med mine musikere, at være på plakaten ved årets...

De er friske, de er fyrige, de er fynske – og så er de frem for alt unge og talentulde, siger...

Hvis ikke Dansktop-lytterne i forvejen vidste hvad en en ægte svampet, snasket brunsviger er, så er...

Leave a Reply