By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

“Det var dér, jeg takket være gode lærere, gode kammerater og en god skole skabte mit livs fundament. Og det var der på gymnasiet Mulernes Legatskole, jeg blev student.

Allerede dér, for godt en snes år siden, vidste mulerdrengen Lars, hvordan den skulle klares.

Der blev tænkt store tanker hjemme i drengeværelset på Bullerupvej i Seden. Han ville ikke alene være uddannet skuespiller, han ville også lære at spille revy og teater, som han allerede havde stiftet bekendskab med på Fjordagerscenen – og så ville han have sit eget revyteater i et stort telt. Måske lidt meget at forlange. Men drømme har man vel lov, at ha’.

Dén historie om Lars Arvad er så ofte fortalt, og nu drister jeg mig til at genoptrykke den. Det er fordi den har fået nye tilbageskuende perspektiver. Muler-drengen og studenten, som i mellemtiden blev revydirektør i Odense Sommerrevy har nemlig indledt et epokegørende  og kreativt samarbejde, som i al tid korthed sætter revykunsten på skoleskemaet.

Seks klasser skal arbejde med revy
Seks klasser på Mulernes Legatskole skal hen over sensommeren og efteråret arbejde med revyen som genre. Det sker i et forløb over otte moduler. Undervisningsforløbet er udarbejdet af lektor Peder T. Jensen , der vil have revytraditionen analyseret, som en del af danskundervisningen. Eleverne får mulighed for at komme tæt på revyens indre sjæl.

Der iscenesættes også en spørgetime, hvor mulerne spørger løs på revyskuespillere og deltager i en eller flere prøver, hvor de kan se og høre, hvordan et nummer kommer til verden. Fra den spinkle idé – som måske kommer ved en indskudt sætning. Til selve nummeret, som helst skal følge reformens grundlæggende skabelon – fra start til slut. Om virkemidler, iscenesættelse, kostymer, scenografi, lys og lyd – og måske noget om historien, som ikke må være for kompliceret – og noget om, hvor langt man kan gå med satire. Ud fra tesen om, at man kan godt være spids og have kant, uden at være udleverende, uhøflig og ubehagelig,

“Netop genren revy, hvor alt er muligt, rummer så mange elementer, som kan bruges i undervisningen”, mener rektor Torben Jakobsen, som er meget engageret i projektet.

På gymnasiets lange hædersvæg i foyeren med en række gamle elever genkendes dette unge menneske. Foto af foto: Anders Geertsen Wiuff.

Tidens trends og kendisser revses
“Typisk for revyen er, at den iscenesætter tidens trends, at man kommenterer tidens begivenheder med snert og kant og revser dem, som er kendte …. politikere, musikere, sangere og tv-kendisser, der har gjort sig bemærket for noget godt eller skidt lokalt eller på landsplan”, fortæller Lars Arvad. “Med rammende tekster afspejler revyen årets gang i danske Lidenlund – tilsat sang, musik, lune og et blink i øjet”.

Revyen rummer mange elementer, som kan bruges i undervisningen – og i dagligdagen. Meningen for undervisningen er også, at eleverne skal lade sig inspirere af stilen og ordene, spå de selv kan skrive tekster. Eleverne vil desuden få mulighed for at analysere og diskutere udvalgte tekster fra Odense Sommerrevys repertoire.

Lars Arvad fortæller, at han glæder sig til selv at gå på sin gamle skoles scene fredag den 4. september, hvor han optræder med et par typiske revynumre som lægger op til spørgetime. Og så ser eleverne iøvrigt frem til at overvære de sidste afgørende prøver inden premieren på “Revylution” den 23. september – på “restaurant Anarkist” på Royal Unibrew.

At man så man med dette skole og revyteater-samarbejde, rammer en af se seneste års største problematikker, nemlig den yngre generations manglende interesse for dén del af kulturen, er en helt anden vinkel. Mange unge mener revyen som underholdende kunstart er støvet og museal. Den tankegang vil Arvad & co. rette op på.

Trine Dyrholm kom før
Lars Arvad var ikke den første elev på Mulerne med skuespillerdrømme. De allerførste var så estimerede navne som Ove Sprogøe (1937) og Morten Grunwald (1952). Det var dengang skolen lå på Hunderupvej tæt ved centrum. I 1991 blev Arvads skuespillerkollega Trine Dyrholm student – hun er iøvrigt født og opvokset i samme kvarter som unge Arvad. Inden de kom på Mulernes gik Lars på Agedrup skole og Trine på Seden skole. Til gengæld havde Trines mor, Lisbeth Dyrholm, den skuespillerdrømmende Lars i drama. “Og det var lærerigt”, husker Lars . Som teenagere spillede både Trine og Lars på den lokale Fjordagerscene.
Blandt dem, som senere kendisser, var den senere ræverøde politiker Aksel Larsen (realeksamen), pressechef på DMI Anja Fonseca, adm. direktør på Berlingske Medier Anders Krab Johansen, Anders W. Berthelsen (S), byrådsmedlem samt Danmarks måske allerstørste navn på den rytmiske verdensscene lige nu, Karen Marie Ørsted alias MØ, som blev student fra Mulernes Legatskole i 2008.

Skolens historie går tilbage til 1720, hvor Mule-slægten etablerede en skole, som skulle tilbyde drenge fra Odense en eksamen. I 1893 flyttede skolen til den karismatiske ejendom ved Munke Mose. Kommunen overtog skolen i 1944 – og man skulle helt hen til 1962, før skolen revolutionerede ved også at optage som elever. Samme år åbnedes skolens gymnasieafdeling. I 1968 flyttede skolen fra centrum til Gillestedvej i det nordøstlige Odense.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

      Der tælles ned til åbningen af det nye gadeforløb i hjertet af Odense, som kan puste nyt liv i...

“For mig var det en mulighed, som jeg synes, jeg var nødt til at tage. Jeg kendte Odense Teater så...

Der er umiddelbart et stykke vej langt fra den lumre Omar Papa i herrelogen Ørkenens Sønner til...