By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Arbejdet går sin vante gang på H.C. Andersen-byggepladsen. Nærmest i én uendelighed drejer kranstyrer Freddy sin lange gule arm rundt og rundt. Snart hen over de gamle byhuse i Hans Jensens Stræde og kort efter stryger den lige hen over Bangs Boders fire etagers ejendom. Når der gives tilladelse fra landjorden, så lader Freddy krogen falde til nye tonstunge opgaver.

Med imponerende udblik og ekvilibristisk hånd har Freddy fokus på projektets fem cirkelbyggerier, som er under opbygning med hver sine materialer. De spektakulære lyse trævægge er importeret fra de østrigske skove. Netop de arkitektoniske forskelligheder gør H.C. Andersens Hus visuelt enestående. 

Tilbage til anhuggeren, ham som ved hjælp af (walkie) telefon, vink og håndsignaler står på pladsen og kommunikerer med kranføreren oppe i sit lille bitte styrehus.

Kranføreren i sit lille hus, øverst oppe i den høje kran, kan de stille stunder nyde en imponerende udsigt ud over en by i forvandling – til gengæld må han hverken lide af klaustrofobi eller højdeskræk. Det gør han heller ikke,

Freddy fik for nylig kontraordre fra dagens anhugger, som betød at håndværkere og teknikere for en stund måtte vente på byggematerialer. Pludseligt handlede om det om et femkantet hul bygget i cement, et hul som i måneder havde været ”dækket til” af en sort plade over.

Ser man på web-videoen som i døgndrift sender aktuelle byggeplads-fotos ud i verden via museets link, eller nøjes man med at kigge gennem rækværkets små runde (selvfølgelig) glughuller, så vil man sikkert få øje på to cementerede huller i jorden – med sort låg på. Og undre sig. Det ene er altså ikke rundt, som alt andet i dette komplekse byggeri. Det femkantende let buede hul understreger kun, at arkitekten Kengo Kuma er fyldt med pikante narrestreger.

Filmfotografer manglede originalt sollys – i kælderen
Det er netop dén sorte plade, som Freddy bliver bedt om at hejse til vejrs – og lade den hænge over byggepladsen til han får besked om at lægge den pænt på plads igen.

Årsagen til det lille stunt havde intet med selve byggeriet eller museets indretning at gøre, men derimod manglede nogle filmfotografer originalt sol- og dagslys til optagelserne – og med stråler fra dagens sol skabte de helt perfekte optagelser i eventyrkælderen.

Ganske som det var en hat, der lettede, lykkedes det takket være fornemt samarbejde at åbne det “akavede hul”, der om kort tid forvandles til en spejldam, hvor vandet skaber reflekser, når solen sender sine optimistiske stråler helt ned til de udstillede H.C. Andersen-klenodier, ting og sager.

Museets marketingkoordinator Lone Weidemann tilføjer, at Odense Bys Museer havde hyret et filmhold som arbejdede med en introducerende film om det kommende super-museum. Hvad det er for en film som er ved at blive produceret afsløres midt i september.

Nej, der er ikke ved at blive lagt låg på Carl Nielsens Kvarter og Hotel Odeon. Foto: John Borgkilde.

Besøgende i H.C. Andersen Haven vil når alt det grønne er plantet, og parken er åbnet, kunne se ned til det unikt beliggende museum.

Fantasiens underjordiske verden
”Det asymmetriske hul, som altså spøjst nok ikke er rundt, fyldes med vand og bliver en underfundig del af det kommende haveanlæg. Den såkaldte spejldam skal visuelt forbinde os heroppe i virkeligheden med digterens kælder hvor der bliver plads til fordybelse på mange sprog. En connections som er en vigtig detalje i have- og udstillingsdesignet.
Altså kan publikum fra fantasiens underjordiske verden kigge op gennem vandet til den virkelige verden – eller omvendt”.
“Den overraskende arkitektur bliver en integreret del af udstillings-oplevelsen. En halv snes meter derfra. venter et lidt mindre, men rundt hul på at blive forvandlet til en spejldam.
Da filmholdet, takket være Freddys ekvilibristiske kranarbejde, fik bragt solens lysende stråler ned i eventyrets kælder, kunne han stille og roligt lægge låg på den solstrålehistorie..

 

Related Posts

Mens Anders W. Berthelsen, 67, læste dansk og engelsk sidst i 70’erne og først 80’erne på Odense...

Det smukke historiske skib – kan nu hvile ud i vinterhi bag nogle buske. Foto Emil Andresen Den...

Nu, hvor håbefulde julefrokost-arrangører så småt er ved at indse, at den festlige tradition fejres...

Leave a Reply