By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Posten har gjort intet mindre end et scoop.

Som det ene af kun to spillesteder i Danmark kan du opleve alle hans hits, når Billy Oceans bløde, sprøde stemme fylder salen med sol, sommer og romantik i forrygende r&b-calypso-takter. Det sker ved en intim venue tirsdag den 27. april 2021.

Stjerneentertaineren, som netop er fyldt 70, betegnes som særdeles still going strong.
Han har varmet en hel generations hjerter kloden over med en perlerække af rhythm & blues-pophits som ”Carribean Queen”, ”Suddenly”, ”Loverboy”, ”Red Light Spells Danger”, ”Get Outta My Dreams, Get Into My Car”, ”There’ll Be Sad Songs (To make You Cry)” og ikke mindst ”Love Really Hurts Without You”. Mange vil sikkert også nikke genkendende til ”When the Going gets tough, the Tough Gets Going! ”som blev brugt i ”Nilens juvel” fra 1985 med Michael Douglas og Kathleen Turner.

Stolt spillestedsleder
“Jeg glæder mig helt vildt til at præsentere den koncert, fordi Billy Ocean og hans musik er et stykke lyslevende musikhistorie, lyder det fra spillestedsleder Morten V. Østlund, som har booket verdensstjernen i samarbejde med “All Things Live”.  “Koncerten er et fornemt cadeau til Posten som spillested”.
“Indrømmet, så blev jeg selv overrasket over, at vi fik muligheden for at sætte Ocean på plakaten, især når turnéplanen fortæller om flere af de store scener, han har gæstet og skal videre til. Det bliver med garanti en festlig aften, som publikum kan se frem til”, forudser han..

Solgt 30 mio. album
R&B-veteranen Billy Ocean er én af de største popstjerner England nogensinde har fostret, og han har solgt over 30 millioner albums på verdensplan. Efter succesen i 90’erne tog han en pause for at hellige sig sin familie , men de senere år er han vendt tilbage til musikken og tager snart på verdensturné med “On World Hits Tour”

Han har samlet til bunke med guld- og platinplader over hele verden og har ramt nummer 1 på pophitlisterne i USA, Australien, Tyskland, Holland og England. Billy har opnået ekstraordinær succes som både kunstner og sangskriver.

Billy Ocean er født i Trinidad-Tobago og hans forældre bosatte sig i Londons East End, da han kun var syv år gammel. Selv om det var i London, han voksede op, så forblev han musikalsk nært beslægtet med sit fødested. I en ung alder besøgte han ofte Trinidad.

Hans anden single, Love Really Hurts Without You, nåede en andenplads på de britiske hitlister og blev nr. 12 i USA. To top 20 singler fulgte; Love on Delivery og Stop Me. Derefter blev Red Light Spells Danger et magahit i både England og USA. Caribbean Queen, som Billy vandt en Grammy “For bedste R&B-vokal”, blev efterfulgt af Loverboy, som også er hans kælenavn.
Albummet, hvorfra disse singler kom fra, var et år på den amerikanske Billboard-hitliste og solgte dobbelt platin (tredobbelt i Canada). Han optrådte også på den amerikanske del af Live Aid-projektet, hvilket gjorde 1985 til et utroligt år for ham.

Billy Ocean har været hitmager i over 50 år og solgt over 30 millioner albums – nu giver han en intim venue på Posten i Odense – tirsdag den 27. april 2021..

Den evigt veloplagte loverboy har i årevis været en af ​​de mest hårdtarbejdende kunstnere på live-scenen –  både i koncerthuse, de store haller, stadions og festivaler.

Efter en række verdensomspændende succeser, besluttede Billy Ocean for to-tre år siden, at tage en pause for at tilbringe noget velfortjent tid derhjemme med sin familie.

I 2007 besluttede han skrive og spille hits igen – denne gang med sin datter Cherie på backing vokal. Han tog på turné rundt i Europa, i USA, Canada, Australien, New Zealand, Afrika og Caribien – og hjemme i England. Og fandt ud af, at han stadig har et stort publikum. Turnéen kulminerede med, at han fik lyst til endnu en gang til at skrive og lavet album

Så sent som i 2018 spillede Billy Ocean flere udsolgte koncerter i Royal Albert Hall i London. I løbet af 2018 og 2019 fortsatte han med at spille hele tiden opdaterede koncerter og  shows rundt i verden, og afsluttede også sit aktuelle album med titlen One World. Han skulle i sommer have været det store navn på Langelands Festivalen.

 

Related Posts

Mens Anders W. Berthelsen, 67, læste dansk og engelsk sidst i 70’erne og først 80’erne på Odense...

Det smukke historiske skib – kan nu hvile ud i vinterhi bag nogle buske. Foto Emil Andresen Den...

Nu, hvor håbefulde julefrokost-arrangører så småt er ved at indse, at den festlige tradition fejres...