By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

I cirkus er Arne Bjørk stum – på Odense Teater taler han uafbrudt.

Når skuespilleren og cirkusklovnen opfører forestillingen “Den stille Klovn”, som er en dramatisering af hans anmelderroste bog med samme titel, så har han rigtig meget at skulle have sagt.

Bogen fra 2018 er ifølge anmelderen cand. mag. Maja Grubbe Hildebrandt “en poetisk beretning om klovnens fiktive væsen. Rørende og til tider barske små fortællinger, som binder klovnens væsen, historien og forfatteren sammen i en tidløs enhed”.

Instruktør Liselotte Krogager fortæller, at det er en fornøjelse at instruere en fin kunstner som Arne.

“Og jo “Den stille Klovn” siger skam noget det meste af tiden, for han har meget på hjerte. Hver dag sker der nye små mirakler, og hvor er det dog berigende at opleve”, bemærker Liselotte Krogager.
Der er urpremiere på Odense Teaters U-teater (Undergrunden) torsdag den 29. oktober – og spiller frem til den 7. november.

Iscenesættes som monolog
Forestillingen iscenesættes som monolog i samspil med et lydunivers designet af Bent Lundgaard. Musik og lydbilleder, bl.a. af flere kendte temaer, understøtter den poetiske tekst. Jonas K. Thompson designer lyset og afvikler teknikken. Manuskriptet er skrevet af Arne Bjørk i samarbejde med Mathias Rosenkrands Bech.

Skuepiller og klovn Arne Bjørk er tilbage i det hus, hvor han blev uddannet for 50 år siden. Nu som eneste medvirkende i en dramatisering af sin anmelderroste bog.

Dermed er Bjørk som Krogager tilbage i det teaterhus, hvor de for over fyrre år siden mødtes første gang. Hun blev uddannet på Odense Teaters elevskole i 1982 og Arne Bjørk allerede i 1970. Straks efter skuespillerskolen kunne det ikke gå stærkt nok for Arne med at komme ud og afprøve cirkus. Så han opsøgte chefen for Skandinaviens største cirkus, direktør Eli Benneweis på chefkontoret i cirkusvognen og sagde; “Go’dag direktør. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at være poetisk klovn i Deres cirkus”.
Ikke så meget slinger i valsen. Det var dét, han drømte om. Og det han ville.

Måtte vente to-tre timer
“De må lige vente lidt uge mand”, svarede cirkus-ikonet, hvorefter Arne Bjørk troligt satte sig to-tre timer og ventede, mens direktøren ordnede sit kontorarbejde og snakkede i telefon.
“Undervejs lykkedes det mig, at fortælle Eli Benneweis om mine idéer med klovnefiguren og jeg nåede også at fortælle, at jeg havde stort kørekort. Det vidste jeg, var meget vigtigt i cirkus”, fortæller han.
En time senere fik den nyuddannede skuespiller fra Odense håndslag på et job som klovn i Benneweis’.
Han fik en sæson i 1971 og drømmen gik i opfyldelse.

Dog var skuespilleren Arne Bjørk ikke et overstået kapitel. Han fik nye opgaver på Odense Teater, men da han i 1983 fik “hjemvé” til cirkuslivet, fik han igen job hos Benneweis, som han turnérede med fra 1983 til 1987. De år betegner han stadig som sit livs smukkeste oplevelse. Han sagde også ja til at spille klovn i sin hidtil eneste filmrolle – “Far til fire i højt humør”, som foregår i et cirkusmiljø.

Tilbage til Odense Teater
I 1990erne arbejdede han som freelance-skuespiller på blandt andet Odense Teater, hvor han bl.a. spillede Ferapont i “Tre søstre”, Mads Hjulmand i “Nøddebo Præstegaard” og sagføreren i “Parasitterne”.
Alsidige Arne Bjørk har også skrevet dramatik – blandt andet forestillingen “Bagved stigen blomstrer en rose”, som i 1974 blev opført på Odense Teater.
Under navnet Jody, har han som klovn turnéret i Sverige, Tyskland, Ungarn og Japan.
I flere årtier opførte han sit eget lille klovneshow “Det mindste Cirkus” – bl.a. 20 somre i haven bag Møntergården. Iøvrigt et par somre med Liselotte Krogager som sin hårdt arbejdende assistent.

“Det skal også bemærkes”, siger Liselotte Krogager “at Arne og jeg spillede sammen på det vidunderlige “Vintapperteatret” i blandt andet “Philadelphias Hus” og på Odense Teater, ja faktisk i min første sæson som uddannet skuespiller, i børneforestillingen “Bellman, Blomsten, Baby og Bruden” – og senere også i musicalen “Cyrano”. Nu er de altså tilbage i huset, hvor det hele begyndte.

“Efter en ufrivillig pause, så er det herligt og livsbekræftende at være tilbage igen”, tilføjer Liselotte Krogager, som betegner “Den stille Klovn” som “en livsklog fortælling, der berører os alle, en læringshistorie fyldt med en livsfilosofi som er i familie med “Den lille Prins” – og så er det hele selvfølgelig krydret med fine små klovne-tableauer”.

Related Posts

Mens Anders W. Berthelsen, 67, læste dansk og engelsk sidst i 70’erne og først 80’erne på Odense...

Det smukke historiske skib – kan nu hvile ud i vinterhi bag nogle buske. Foto Emil Andresen Den...

Nu, hvor håbefulde julefrokost-arrangører så småt er ved at indse, at den festlige tradition fejres...

Leave a Reply