By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Undskyld, men var der ikke en lille fin have dér inde bagved med sø, ænder, slot og teater, spørger en mor til tre, hvortil kontrolløren, som tæller besøgende til H.C. Andersens fødehjem, svarer; “jo, der var Lotzes Have, dér hvor der nu indrettes et underjordisk H.C.A.-museum og ovenpå plantes en helt ny H.C. Andersen Have”, lød det fra kontrolløren, som tilføjede, at “sommerteatret og slottet forlængst er flyttet til Eventyrhaven”. Den information takkede moren for, inden hun og børnene fik lov at gå ind i det lille gule hus i Hans Jensens Stræde – og de huske alle at spritte af.
“Hver eneste dag, spørges der efter Lotzes Have, men de fleste er glade for at høre, hvad der er på vej”, fortalte kontrolløren.

Apoteker Gustav Lotzes tilløbsstykke af et lystanlæg var berømmet langt uden for Europa – ikke alene for sine eksotiske blomster, planter og lægeurter med naturmedicinske egenskaber, men også for sin overdådige havearkitektur og landskablige med væksthuse, sø, broer, åløb og tehuse – lige midt i den næststørste by i landet.
At anlægget tilmed var nabo til digteren H.C. Andersens formentlige fødested, var i høj grad med til at skabe omtale viden om.

Lotzes Have blev tegnet og anlagt af den unge landskabsgartner N. A. Flint (1822-1901), der udover en have skulle indeholde en stor plantesamling. Haven blev anlagt tidens typiske slyngede (apropos haven som netop nu er ved at blive anlagt) stier med større og mindre græspartier med tæppebede og mange eksotiske træer, som tempeltræer, tulipantræer og uægte acacietræer samt buske enten i grupper eller enkeltvis i græsset. Fiskebassinet blev til en lille åkandedam og ved søens bred lå der en lille båd med årer. Selve øen blev omdannet til en stor kunstfærdig stenhøj. På toppen var anbragt et lille rundt tempelagtig lysthus, som dog kort efter blev fjernet. Ind imellem alle bede og stengrupper kunne ses fritgående påfugle.

Den oprindelige Lotzes Have var tre gange større end den som blev destrueret for tre år siden, for at give plads til en nyt supermoderne eventyrhus – under jorden.

Gennem 35 år stod innovative Lotze med stor kreativitet i spidsen for udvidelsen af sin urtehave.

Firmaet, som Lotze oprettede i eget navn til industriel fremstilling af apotekervarer, blev solgt, flyttede til København og blev kendt som Mecobenzon. Odense Kommune købte arealet, da haven var faldefærdig. Kommunen gav den et løft og fungerede i flere årtier som en populær oase midt i storbyen. Senest blev haven  genskabt og moderniseret i 2004, hvor den “opfyldte tidens behov i respekt for historien”. De sidste rester af Lotzes Have blev destrueret i 2017 – dermed var et væsenligt stykke Odense-historie et afsluttet.

Apoteker Lotzes berømte urte- og prydhave på H.C. Andersens tid. Interessant at datidens havearkitekt formede haven med rundeller og grunde gangstier. Akkurat som det kommende, hvor den japanske arkitekt bruger det runde image i hele sit kompleks.

Kongelig livlæge ejede første apotek
Helt tilbage i 1549 fik Odense sit første apotek – og Dannmark sit andet.
Det var Løveapoteket og indehaveren var ingen ringere end kong Christian III’s livlæge, Cornelius Hamsfort, der var af hollandsk afstamning.

Kongen overøste ham med begunstigelser. Det første apotek, Løveapoteket, fik til huse i den sidste katolske biskop Jens Andersens gård, der lå, hvor Flakhaven er i dag.

Her drev den første apotekers søn og sønnesøn virksomheden I hele 87 år hed byens apoteker Cornelius Hamsfort. Der-efter gled apoteket ud af slægtens eje, og det flyttede samtidig til Overgade.

I de næste 100 år flyttede apoteket  flere gange, men i 1740’erne endte det på ny i Overgade, nu i nummer 8 i mere end 150 år, inden det flyttede til Fisketorvet.

Først i Overgade og da ejendommen blev revet ned i forbindelse med anlæggelsen af  Thomas Thriges Gade flyttede apoteket til Fyns Tidendes ejendom, hvor lukkede i 1989 for at gøre plads til en irsk pub, som ligger der endnu.

Satte præg på bybilledet
Flere apotekere spillede store roller i etatsrådernes by. Gustav Lotzes var den bedst kendte og en dominerende skikkelse i 1800-årene. Han var indehaver af Løveapoteket i 40 år. I det hele taget så har Løveapoteket i Odense har en lang historie, som kulminerede i 1853, da  den unge københavnske apoteker, Ernst Gustav Lotze, købte apoteket i Odense, som i 1811 af hans forgænger Janik Andersen var blevet døbt »Løveapoteket«.

Ved opkøb af ejendomme fik Lotze efterhånden et samlet bygningskompleks, som mundede ud i hele tre gader med et samlet areal på 27000 kvadratmeter. Lotze begyndte omkring 1860 en omfattende industriel fremstilling af lægemidler for engrossalg til andre apoteker – også i udlandet. Nye laboratorier, fabrikations- og lagerbygninger blev bygget i hurtig rækkefølge, alle udsmykket med de karakteristiske renæssancegavle.

I det hele taget satte iværksætter Lotze præg på byen. Han var bl.a. hovedmanden og mæcén bag tilblivelsen af Fyens Kunstmuseum,. som i begyndelsen var byens museum. Lotze markerede sig internationalt ved flere udstillinger – for eksempel 1858 i Fyns Stifts Industriudstilling samt udstillingen ved Landmandsforsamlingen i Odense i 1863, hvor han fik sølvmedalje for sine tørrede lægeplanter både vildtvoksende og dyrkede.

Adgang fra apotekergården
Fra apotekergården kom man ind i Lotzes Have gennem en smukt dekoreret smedejernsport, flankeret af markante murstenssøjler med bronzeløver. Den gamle traditionelle urtehave bagved apoteket blev lige som apoteket for lille til sit formål, og dyrkningen af medicinske planter blev flyttet til apotekets gård ved Nyborgvej, hvor over 30 forskellige plantearter blev dyrket som markkulturer.

Hvordan er det så med H.C. Andersen (1805-1875) og Gustav Lotze (1825-1893)  som havde et historisk naboskab, der vel kan betegne som et flygtigt venskab. Som digteren havde mange af rundt omkring.

Interessant er det imidlertid, at den sidste, H.C. Andersen sagde farvel og tak til, den 7. december 1867 var Gustav Lotze. Den dag drog han til København med et nymodens damptog til København, hvor han boede i Nyhavn.  Netop den 7. december var digteren hædret som æresborger på rådhuset. Ved den storstilede fest for borgerskabet var Gustav Lotze og frue iblandt. hans var iøvrigt næsten lige så berejst som digteren.
Som medlem af kommunalbestyrelsen i Odense, var han medunderskriver af æresborgerbrevet. Lotzes var selv blevet Ridder af Dannebrog to år forinden.

Fundamentet til HCA-museet skabt
Seks år senere rejste apotekeren med spritnyt damptog til København, hvor han i lejligheden i Nyhavn, opsøgte Andersen, som i sin dagbog blandt andet skrev;
Besøg af Apoteker Lotze fra Odense. Han vilde vide om jeg paa min fødselsdag kunde tage imod en Deputation fra min fødeby Odense, som vilde komme herover, hele fire Mand. Han fortalte dernæst, at der på mit Barnehjem en dag Skulde mures en Steen ind i ind i Væggen til Erindring om mig – og at der vilde blive spillet mit “Mere end Perler og guld” på Theatret – og alle Skolebørn skulde have fri adgang”. 

Digterens besøg af deputationen fik historiske og værdifulde perspektiver for byen. Bare se hvad der sker i dag

Det store samtaleemne over kaffen og det bløde brød som digteren kunne tygge, kulminerede med et oplæg fra fødebyens spidser til det, som skulle blive den spæde start på H.C. Andersen Museet. Det åbnede for publikum i 1908, i forbindelse med fødehjemmet – og dermed genbo til urtehaven, som var anlagt en snes år forinden.

 

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

Mens Anders W. Berthelsen, 67, læste dansk og engelsk sidst i 70’erne og først 80’erne på Odense...

Det smukke historiske skib – kan nu hvile ud i vinterhi bag nogle buske. Foto Emil Andresen Den...

Nu, hvor håbefulde julefrokost-arrangører så småt er ved at indse, at den festlige tradition fejres...