By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Efter fire år med bristede kulinariske illusioner om succes med det finere franske gourmetkøkken, skifter Odense Teaters restaurant “Kongens Have” ikke alene forpagter, men også mad og drikke-repertoiret.

Nelle’s Café & Wine A/S med Charles Daniel Saysette i spidsen har overtaget forpagtningen af restauranten på Odense Teater, som ifølge økonomidirektør Allan Wissmann har ledt efter en forpagter “som har styr på driften og som ved, hvad der forventes i et klassisk teaterhus”. Dermed henviser direktøren til de to forrige forpagtere, som gav op og lukkede butikken relativt hurtigt.

“Vi lagde i vort opslag ikke skjul på, at vi var på udkik efter en blivende partner, som med ideudvikling og højt serviceniveau kunne løfte såvel restauranten og teaterbaren på 1. salen. Vi er stolte over, at få Nelle’s som forpagter· Caféen er et velkendt og respekteret navn i gadebilledet og bl.a. kendtfor at gøre noget for kulturen”, fortæller Wissmann.

Dermed burde det ligge det fast, at restauranten på den attraktive adresse i Jernbanegade nu forvandles til teater- og strøgcafé med diverse moderne kaffer og farverige drinks. Det er dog ikke officielt meddelt – endnu.

Let tilgængeligt menukort
“Jeg er overbevist om, at koncept og idéer passer perfekt til Odense Teater. Vi er bevidste om, at de to forgængere forsøgte sige med det ene og det andet kulinariske koncept – desværre uden held. Den linje forfølger vi ikke”, siger medejer Charles Daniel Saysette til borgkildesblog.dk

“Menukortet bliver relativt ukomplicerede og let tilgængeligt – og ikke nødvendigvis de store middage. Det er der mange andre restauranter i bymidten, som kan klare bedre end os”, siger Charles Daniel Saysette, som betegner forpagtningen som en stor mulighed for kæden, som omfatter Nelle’s-caféer ved kunstbygningen Filosoffen, ved Brandts i Pantheonsgade, i Storms Pakhus og på hjørnet af Overgade og Nedergade. Nelle’s blev for otte år siden startet af fire venner.

Restaurant Kongens Have, som lokaliteten benævnes indtil den dag i november, hvor restauranten genåbner som café. Her set fra OBC-stien. Foto: Odense Teater.

Tredie gang – lykkens gang?
Det er tredje gang siden september 2016, at teatret præsenterer en ny daglig leder og forpagter af den to etagers restaurant med sit super moderne interiør, vindeltrappe, direkte forbindelse til teatret og udsigt til Odense Slot og Kongens Have.

Den ny forpagter regner med at åbne caféen i november.

“Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med kunstbygningen og nu glæder vi os til at arbejde sammen med endnu en kulturinstitution i Odense. Det bliver en stor og spændende udfordring, siger Charles Daniel Saysette, som i sin tid kom han fra en chefstilling på hedengangne Franck-A, som dengang blev drevet af Jensens Bøfhus-kæden.

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

Der følger flere store nyheder med i pakken, når Fisketorvet inden årsskiftet gendannes i sin...

Kaptajn Jeppesen og hans besætning lægger an til landing. Om bord er et større parti af Jeppesens...

“Det her har jeg længe sukket efter. Jeg er utroligt glad”, lyder det fra den fynsk-franske...