By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

“Man skal aldrig sige aldrig” synger skuespilleren Sofie Alhøj  i teaterkoncerten “Danmarks John” , som skulle have været Svendborg Teaters første egenproduktion nogensinde. Alt var klar til den historiske premiere i april, billetterne var solgt, da Covid19 satte en stopper for den plan.

Selv om underholdningsbranchens kendte og ukendte navne er ramt hårdt og selv om mange teaterforestillinger og koncerter må gennemføres med stærkt nedskåret publikums kapacitet, så har det vist sig, at man kan nå ganske langt og bevare gnisten takket være en god portion gå-på-mod, kreativitet og optimisme.

Det gælder også Sofie Alhøj, 31, som har gang i flere projekter, blandt andet med autodidakte Brian Arnold, 43, som til daglig er assistent i FKS-Hallen, hvor han vasker gulve, kridter baner og maler lidt hist og pist. Han elsker det job, fordi han dagligt har så mange spændende mennesker omkring sig.

Lige siden Brian Arnold for seks år siden lod skægget gro og folk på gaden kaldte ham John Mogensen, har Brian Arnold gjort det til en livsstil at ligne den folkekære sanger, som døde i 1977 – men sangene lever i bedste velgående. Som for eksempel “Så længe jeg lever” og “Dybbøl Mølle maler …”, “Sidder på et værtshus”…, “Nina kære Nina..” – og “Man skal aldrig sige aldrig”, som er  den ene af den snes John Mogensen-evergreens, som binder teater-forestillingen “Danmarks John” sammen – historien om den legendariske sanger, komponist og musiker – og om hans hektiske liv på godt og ondt.

Hvis den globale virus er venligt stemt, så opføres “Danmarks John” med Sofie Alhøj og Brian Arnold i de store roller samme sted, samme tid – med urpremiere 21. april 2021.

“Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg fik altså et chok, da jeg hørte om udsættelsen” siger Brian Arnold.”Nu havde jeg ellers glædet  mig helt vildt til mit livs største opgave. Det var virkelig nedtur… men okay, jeg er klar til at træde op i april næste år – men ventetiden er lang”, fortæller assistenten i FKS-Hallen.

Odense-skuespilleren Sofie Alhøj har tre roller i forerstillingen – nemlig som såvel nysgerrig journalist, hustruen Ruth og datteren Minna, ligesom hun supplerer backinggruppen med gedigen kontrabas. (læs andetsteds på bloggen, red,.) – og så synger hun duet med Brian – i “Du ser mig. når du kommer”, som John Mogensen skrev til Grethe Sønck i 1968 og som tak kvitterede hun ved at vinde en melodikonkurrence med sangen. John fik først plads til den på sin 1971-vinyl.

Ligheden med “den rigtige John Mogensen” er slående, når Brian Arnold bladrer i det fyldige bagkatalog. Foto: Kristoffer Juel.

Man skal aldrig sige aldrig 
På spørgsmålet om “det kan tænkes, at forestillingen skal på tourné, når den har været opført på Svendborg Teater”, svarer Brian Arnold og Sofie Alhøj samstemmende, at “Man skal aldrig sige aldrig!”, hvortefter begge smiler overbærende og henviser til Svendborg Teaters ledelse, da det er den som ejer produktionen og som eventuelt arrangerer en turné til spillesteder og teaterforneninger.

“Man skal aldrig sige aldrig” var John Mogensens flyvske svar, når nogle spurgte ind til hans planer og drømme. De ord havde hustru Ruth så ofte hørt. Det skulle vise sig, at være ord som hun havde sin egen retoriske udlægning af.
Da John blev svagelig og fik flere og flere smerter, begyndte Ruth i al hemmelighed at skrive sangen, der i dag fremstår som en smuk, musikalsk hilsen til sin til ofte depressivt selvudslettende entertainer.

Man ska’ aldrig sige aldrig
man ka´ ta’ så grundig fejl
den som alle sagde var håbløs
har nu vind i sine sejl
Han var blot et nul, et hul i jorden
en sut man ikke regned’ med
som dasked’ rundt fra sted til sted
og eg’ntlig kun var andre til besvær.
men han snørred’ hele banden
for det viste sig minsandten
fjolset var sgu’ tem’lig meget værd

Det er første vers af sangen, der posthumt blev udsendt, som den ene af ti sange på det John Mogensen-album, “Nordstjernen” som først udkom efter hans død, den 10. april 1977 – iøvrigt vinylen med herlige hits som “Hva’ skal jeg gøre”, “Karl & Ann-Catrin”, “Karl Herman & jeg”, “Hvad tænker de på” og “Bravo Soldiers”.

Ruth Mogensens mening med sangteksten er ikke til at misforstå.

Om John Mogensens sidste dag fortæller Brian Arnold, at John først på eftermiddagen var blevet tørstig og derfor gik hen på stamværtshuset Færgegården i Dragør. Han sagde “hej…” mig satte sig roligt ved det sædvanlige bord og henvendte sig til bartenderen Carsten Roslundh med ordene “old timer …  jeg tror sgu jeg er færdig”, hvorefter Roslundh svarede: “Gu’ er du ej færdig – du skal bare hjem til Ruth”.
“Kort efter faldt den folkekærer sanger om på gulvet. Besvimet. Hjertet kunne ikke mere. Et par gæster kørte ham hjem, hvor han kort efter trak vejret for sidste gang, mens han holdt Ruth i hånden. Dødsårsagen var hjertestop.
John Mogensen havde sunget sin sidste sang; “Så længe jeg lever, så længe vil jeg elske dig ...”. Han blev kun 48.

Præcist en måned senere blev Brian Arnold født – i Odense.

Lasse Winklers historie
Tilbage til teaterkoncerten, som odenseaneren Lasse Winkler har instrueret og tilmed skrevet manuskriptet til. Samme Lasse Winkler arbejder lige nu med den nye udgave af  Odense Vinterrevyen – sammen med Flemming Jensen. Den har premiere i januar.

Efter adskillige intense prøvedage og et sidste perfekte øveforløb, hvor musik, sang og dialog sad som det skulle, da meddelte teatret at premieren blev udsat et år på grund af pandemien. Planen er nemlig at “Danmarks John” opføres samme datoer og samme sted,

“Det var et antiklimaks” fortæller Brian Arnold som stadig knokler, for at lære at “træde op” og går stadig på sangkursus. Stemmen er vores mest elementære disciplin.

Den altid glade halassistent er bevidst om sit værd og håber inderligt, at smil, lyst sind og ser dybe engagement udi John Mogensen-universet vil hjælpe ham over de værste humpler. “Så længe jeg synes det går frem af  og jeg stadig føler mig privilegeret”, så skal det nok gå påpeger Brian Arnold som gang på gang fremhæver Sofie Alhøj som “en fantastisk medspiller”.

“Sofie er hjælpsom, positiv, dygtig og så har hun udstråling, og så er hun tilmed en fantastisk støtte for for mig. Jeg er jo total grøn og uerfaren på teaterscenen. Hende har jeg meget at takke for”, konstaterer Brian Arnold.

Lige nu markerer hun sig på sin helt egen måde som “teaterkøbmand” og iscenesætter på Odenses alternative teaterscene. Som ejer af  teaterforening Lighthouse Teaterproduktion.

 

 

 

Related Posts

Mens Anders W. Berthelsen, 67, læste dansk og engelsk sidst i 70’erne og først 80’erne på Odense...

Det smukke historiske skib – kan nu hvile ud i vinterhi bag nogle buske. Foto Emil Andresen Den...

Nu, hvor håbefulde julefrokost-arrangører så småt er ved at indse, at den festlige tradition fejres...