By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

H.C. Andersen Haven, som plantes oven på digtermuseets loft, er så småt ved at tage form. Samtidigt indrettes det spektakulære underjordiske udstillingsområde med bl.a. en formidlings-teknologi, som inspirerer alle sanser, og som sikkert ville have gjort den gamle digter mere end almindelig nysgerrig. Det er første gang, denne avancerede teknik tages i brug på et dansk museum.

 Bygningernes trækonstruktioner er ved at få den sidste arkitektoniske finish med store glas-rammer og runde træfacader. Forleden ankom et stor sættevogn på pladsen med glas til foyerbygningen, tæt ved Mindehallen, hvis ottekantede facade skal renses. Det foregår ved sandblæsning i midten af januar. Om det er et udtryk for at hallen forbliver koboltblå vil vise sig. Projektledelsen har længe været usikker på farven. 

Dermed er de sidste kapitler i det allernyeste eventyr ved at blive skrevet.

Havearkitekter og anlægsgartnere er i fuld gang med at gøre byggepladsen klar til efter nytår, at blive forvandlet til et bakket og frodigt havelandskab med cirklede vandrestier mellem hundredevis af eksotiske planter, buske, hække og træer i varierede højder samt arter samt over 11.000 stauder. I forsommeren 2021 fremstår området som en lille offentlig park – som får åben døgnet rundt til glæde for Odense-borgere, godtfolk, turister og hundeluftere.

Danske og udenlandske håndværkere er i færd med at beklæde facaderne med trækonstruktioner inspireret af klassisk japansk arkitektur. På bygningers glasfacader tilføjes markante konstruktioner i træ, som referer til gammeldags bindingsværk.
Chefarkitekt Kengo Kumas forkærlighed for runde former og træsorter i moderne byggeri fornægter sig ikke. Man begynder mere og mere at tro på hans troldmandens vise ord om, at intet i dette storbyggeri vil kunne ses på andre byggerier noget sted i verden.

Det glæder også hans kreative valg af en særpræget græslignende belægning på de skrånende tage. De grønne tage er ifølge driftskontoret skabt for at få bygningerne integreret i områdets vegetation.

Her er smøgen, anlagt mellem HCA Kvarterets hyggelige byhuse i Bangs Boder og de to runde bygninger mod øst. Her skal der kunne køres med mindre varevogne. Foto: HCA Projektet

Smøge mellem byhuse og museum
Mellem de to runde museumsbygninger og småhusene i Bangs Boder er ved at blive anlagt en smøge, som projektkontoret kalder en varegård. Den såkaldte varegård, som minder om en smal smøge, er gemt væk fra publikumsområdet, men genboerne havde gerne set den lidt bredere, idet beboerne mener, at bebyggelsen er al for tæt ved baghaverne. Varegården skal fungere som personaleindgang og vareindleveringssted for mindre varebiler. Også her skal muren beklædes med eksotisk træ.

Fundamentet til den store have er anlagt med i tonsvis af såkaldte leca-kugler, som med store slanger er sprøjtet ud over taksmulden, hvorpå planterne skal kunne gro udi al fremtid.

Det såkaldte leca-kugler er små, hårde nødder af brændt ler, der også bruges som dræn til f.eks. altankasser, krukker og potter. Med brug af den slags kugler, kan planternes rødder trives uden at de drukner. Planter og træer plantes til april.

Det originale gårdrum bag “det gule hjørnehus”, hvor digteren er født, omdannes til sin oprindelige stil med blomster- og urtebed. Foto: HCA-projektet

Den verdens-kendte baggård
Også det lille, men berømte, gårdrum bag det originale H.C. Andersens Hus skal moderni-seres, så det igen vil komme til ære og værdighed 29 år efter, at det opnåede noget nær verdensberømmelse på en måde, Odense Bys Museer helst ville have været foruden.

Det var den baggård som natten mellem 21. og 22. juli 1992 var centrum for et spektakulært indbrud, som fik verdenspressen til at omtale digterens museum i danske Odense.
Årsagen var, at en eller flere særdeles professionelle tyve brød ind i H.C. Andersens Hus, hvor kriminelle i ly af en tavs tyveri-alarm og via en lem i loftet, banede sig vej til museet, hvor de fra hermetisk tillukkede montre stjal tre af eventyrdigterens mest uerstattelige originale manuskripter.

Det usædvanlige tyveri, som var planlagt ned i detaljer, foregik mens danskerne nød en vild og varm sommer med massiv fodbold-EM-rus oven på 2-0-sejren over Tyskland. Forbrydelsen, som lignede bestilt arbejde, blev efterforsket i flere år, men på grund af manglende beviser har politiet forlængst opgivet den sag. Hvilket har undret mange eksperter.

Man kunne ikke uden associationer, se baggården fra den tidligere foyer og fra et lille vindue i fødehjemmet.

Gårdrummet var oprindeligt belagt med klassiske pigsten, som de senere år har været samlet og slagt på depot.
Nu skal de bruges igen, for at give den historiske gård sin originalitet tilbage. Der plantes desuden blomster og urter – så det bliver en have og ikke en gård. Fra næste sommer, vil publikum kunne se baghaven fra et nyt foyerområde eller fra selve fødehjemmet.

Udstillingsbygningen mod Bangs Boder-hjørnet er også rund og med “græs” på taget, men får alligevel et anderledes udseende.

Fødehjemmet integreres
Ud mod gaderne arbejdes på begge sider af det gule hjørnehus med at bygge to store træelementer, som skal binde bygningerne og historien sammen med de brostensbelagte Bangs Boder og Hans Jensens Stræde.

Konturerne af den nye foyer kan anes gennem glughullerne i byggehegnet mod Bangs Boder, hvor der kommer en facade i glas.
Ud mod Hans Jensens Stræde rejses et asiatisk inspireret halvtag på søjler af træ, som ender med at blive en del af hovedindgangen til såvel HCA-Haven som publikum til de underjordiske udstillinger, hvortil der er adgang ad et sindrigt stiforløb.

Haven er et vejnavn
H.C. Andersen Haven er ikke kun en have, men officielt et vejnavn. Sådan blev det, da Odense Byråds by-og kulturudvalg i maj 2020 besluttede at vejnavnet ”H.C. Andersen Haven” er gældende som adressegivende vejadgang for vejanlægget ovenpå museet “Det Ny H.C. Andersens Hus”. Dermed er den historiske Lotzes Have endegyldigt strøget af landkortet.

Som nævnt i denne blog, så er stednavnet ”H.C. Andersen Haven” siden 1942 været det officielle navn på parkanlægget. ”H.C. Andersen Haven” blev anlagt som led i et beskæftigelsesarbejde under besættelsen, hvor man rent fysisk slog Klosterhaven og Læseforeningens private anlæg sammen til ”H.C. Andersen Haven”- som en smuk hæder til digteren. At borgerne i årtier har tituleret området som Eventyrhaven er en anden sag.
Så snart den nye H.C. Andersen Haven og museet indvies i sommeren 2021, får byens populære “folkepark” syd for domkirken – med H.C. Andersen-statue – den officielle navn “Eventyrhaven”. Så er det vist på plads.

“Det kommende “Museet H.C. Andersens Hus” har fået tildelt adressen H.C. Andersen Haven 1 – det er vigtigt at adressen er entydig, og at alverdens gæster får let ved at finde haven og hovedindgangen til museet. De gamle adresser var knyttet til Bangs Boder eller Hans Jensens Stræde”, skriver historiker Lars Bjørnsten med Odense.dk som kilde,

Det er ganske vist.

 

Related Posts

“For mig var det en mulighed, som jeg synes, jeg var nødt til at tage. Jeg kendte Odense Teater så...

Der er umiddelbart et stykke vej langt fra den lumre Omar Papa i herrelogen Ørkenens Sønner til...

Når Odenses ældste traktørsted, restaurant Bondestuen på Sdr. Boulevard, genåbner efter...

Leave a Reply