Vælg en side

Den internationalt anerkendte tegneseriekunstner Henrik Rehr, 59, har udstillet på en lang række berømte gallerier, men aldrig i Odense, hvor han er født og opvokset . Nu vender han for en stund tilbage til barndommens gade og til kvarteret, hvor han med fantasi og opfindsomhed skabte fundamentet til sit kunstneriske univers og til karriere, han passer og plejer fra sin lejlighed og tegnestue, øverst i en skyskraber på Manhattan i New York – tæt ved Ground Zero.
Henrik Rehr står bag
“Historien i Stregen”, en udstilling som fylder “Historiens Hus”, bare et par hundrede meter fra Nedergades stenbro, hvor hans livs eventyr blev grundlagt. 

”Det er en retrospektiv-udstilling, der afslører Henriks Rehrs fantastiske udvikling fra de glade dage i Nedergade i midten af 1980’erne og frem til i dag”, fortæller stadsarkivar Johnny Wøllekær, der står bag udstillingen, som åbner tirsdag 28. maj i den historiske rødstensbygning, nabo til Skt. Knuds Kirke (Odense Domkirke). Kuriøst, at det netop var i domkirken, at Henrik Rehrs kroniske nysgerrighed var kimen til karreren. Johnny Wøllekær tilføjer, at han betegner Henrik Rehrs tegneserier som “historieformidling på flere niveauer og med passende kunstneriske friheder”.

HISTORIEN i FORMIDLINGEN
Hans brug af historien i formidlingen er ikke tilfældig. Den fusion blev skabt, da han som stor dreng besøgte domkirken med sin skoleklasse. Da stoppede Henrik op ved det gyldne helgenskrin ved alteret, hvori Knud den Helliges jordiske rester lå. Et skue han var dybt fascineret af, ligesom historien om Knud II (1040-1086) optog ham, Knud var Danmarks konge fra 1080 til 1086. Han fik tilnavnet “den hellige” og kirken hans navn. Det stærke indtryk, han gemte i sin underbevidsthed, manifesterede sig til hans første soloværk “Drømmen om langskibene” fra 1987 – et værk som satte skub i karrieren. .

I introen tll en udstilling i USA skriver Galleri Comicart.dk, at Henrik Rehr, med sin præcise, dybt professionelle og sirlige streg, er en perfekt arvtager til Danmarks mest berømte tegneserie, “Rasmus Klump” af Carla og Vilhelm Hansen. Men han kan meget mere. Lave graphic novels, tegne Basserne, Knold & Tot og meget mere.


Morten Hesseldahl (bagerst) og vennen, tegneren Henrik Rehr (midt i billedet) åbnede i 1985 tegneserie-butikken “Den Blå Bil” i Nedergade. Da de efter et par år trak sig tilbage, kørte “Den Blå Bil” videre med nye ejere og brugte udgivelser, de selv tegnede i bag butikken. Sammen med en håndfuld ligesindede skabte Henrik og Morten og de nye ejere deres egne tegneserier til bøger, hæfter og striber. Billedet fra 1986 er venligst udlånt af Stadsarkivet / Historiens Hus

TALENT OG ANERKISME I NEDERGADE
Adskillige odenseanere kan sikkert huske, da vennerne Henrik Rehr og Morten Hesseldahl, forfatter og tidligere Gyldendal-direktør, i 1985 åbnede tegneseriebutikken og tegnestuen “Den Blå Bil”; i hyggelige Nedergade. Her skabte de bl.a. børnetegneserien ”Julius”.

Det siges, at kreativiteten slog gnister, da de skabte deres på én gang muntre og tankevækkende tegneserier i baglokalets interimistiske tegnestue. I åbningstiden kunne de også finde tid til et spil skak – med kunderne, mens de snakkede tegneserier. Det var sjovt og anderledes, men ingen stor forretning.
Henrik og Morten valgte at stoppe og overlade rattet til andre.
I Nedergade skabte Henrik Rehr sit kunstneriske udgangspunkt til den forunderlige rejse, som verdens mest efterspurgte tegneserieskaber lige nu er ude på,

TILBAGE TIL NEW YORK
I 1987 flyttede han til København for at søge flere udfordringer. Han blev medlem af den anerkendte tegnestue “Pinligt Selskab”, men i 1992 flyttede han med sin koreansk-canadiske hustru, Jenna, til New York City. Efter tre år i metropolen rejste de til Toronto i Canada, hvor de dog faldt aldrig faldt til.
De flyttede tilbage til New York og siden 1995 har boet på Manhattan med deres to drenge. En inspirerede base for den flittige og evigt skabende kunstner. I det hele taget elsker den lille familie miljøet, beboerne og den travle Manhattan, som mange kalder “verdens navle”, der med sine berømte restauranter, hoteller, biografer, teatre og spillesteder aldrig sover.

De som har mødt finurlige Henrik Rehr betegner ham oftes som en glad og smilende ærke fynbo. Han har ikke glemt hjemstavnens modersmål og hans syngende dialekt, genkendes på afstand trods sine 32 forrygende år midt i Amerikas største by.

Hans mor bor stadig i Odense og hende besøger den snart 60 årige dansk-amerikanske tegneserie-kunstner så tit han kan. Det samme gælder flere af hans gamle venner fra Odense – venskaber, som han stadig lægger stor vægt på.

Selvportræt af hovedpersonen i sin egen verdenskendte sorte streg. Han er internationalt berømmet for sine sort-hvide graphic novels.   

ØJENVIDNE TIL TERROR-KATASTROFEN 
Henrik og Jenna Rahr elsker livet på Manhattan, men det er ikke skøn harmoni det hele. Slet ikke den 11. september 2001, da familien var uhyggeligt træt på historiens mest traumatiske virkelighed, terrorangrebet på World Trade Center.
Godt 200 meter fra hjemmet blev familien øjenvidner til terror-aktionen på Twin Towers110 etagers tvillinge-tårne, som  kom til  at koste 2.600 mennesker livet.
”Jeg har aldrig været i krig, men det jeg oplevede den dag er det tætteste, jeg har været. Jeg oplevede, hvilke mekanismer, der træder i kraft”, sagde Henrik Rehr i et Ritzau-interview: “Dansk vidne til 9/11: Det var som at se en film”.

POSTTRAUMATISK STRESS 
Ifølge et Wikipedia-portræt af tegneseriemesteren, så rystede de voldsomme begivenheder ham så meget, at han blev ramt af et mildt tilfælde af posttraumatisk stress. Han tog også dramaet med i sin kunst. Noget senere inspirerede synet af terrorangrebet ham til to stærke selvbiografiske udgivelser i albummene ”Tirsdag” og ”Tribeca Sunset”, som er udgivet på dansk, engelsk, fransk, italiensk og svensk. En samlet udgave af “Tirsdag” og “Tribeca Sunset” inklusive ekstramateriale udkom i 2011 under titlen “Tribeca Sunset samler udgave”.

I 2014 udgav Henrik Rehr den anmelderroste bog “Gavrilo Princip” på fransk, hollandsk, tysk, koreansk, engelsk, spansk, græsk og dansk. Politikens anmelder Kim Skotte skrev bl.a., at “Henrik Rehr udfolder sit sort-hvide drama – med tyk streg under sort. Et teknisk mesterskab, der løfter og udfolder den skæbne svangre fortælling til et dybt fascinerende historisk drama og et forurolighende nærværende portræt af en ung fanatiker på kollisionskurs med skæbnen”.

OVERSAT i ET UTAL AF SPROG
”Meget få fynboere, ud over H.C. Andersen, er oversat til så mange sprog og så mange eksemplarer, som Henrik Rehr”, siger Johnny Wøllekær. ”Hans striber er i årevis udkommet dagligt i medier over hele verden. Han er bl.a, kendt som tegneren bag den ordløse Ferd’nand, som han overtog efter Al Plastino. Den trykkes dagligt i over 100 dagblade.
”Den alsidige fynbo både skriver og tegner sine tegneserier. Siden 2006 har han arbejdet på klassiske figurer som Rasmus Klump og illustreret myldrebogen “Sikke et mylder” og flere pixie-bøger.”

Johnny Wøllekær fortæller Henrik Rehr om sit oplæg til udstillingen.  Foto: Historiens Hus

“Historien i Stregen” fokuserer på Henrik Rehrs imponerende tegneserie-univers – som er et studie værd. Udstillingen omfatter desuden en række af hans originale tegninger.
Som særdeles flittig forfatter og tegner har Henrik Rehr udstillet på bl.a. Danmarks Industrimuseum, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Reykjavik kunstmuseum, Museum of Comic and Cartoon Art i New York, Vanderbilt University, Centre Internationale de la Caricature de Saint-Just-Le-Martel, Nationalbiblioteket i Sofia samt Society of Illustrators i New York.
Han har desuden modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstråd, Statens Kunstfond og Danske Tegneserieskaberes Fond. I 2002 modtog han amerikanske Xeric grant.

MIT LIV MED TEGNESERIER
Historiens Hus viser samtidig en udstilling med Henrik Rehrs originale tegninger. Ved arrangementet med tegneren kan gæstene møde tegneren selv, inden udstillingen åbner officielt.
Billetter kan købes på place2book.

Mandag 27. maj kl. 19 er Henrik Rehr gæst i Historiens Hus, hvor han fortæller om sit liv med tegneserier og hvad stregen kan fortælle. I næsten 40 år har han levet af sine tegneserier – mange af dem betragtes som kunstværker på et højt plan. De har sjæl i den enkle streg, de fortæller en historie og de er ofte udstyret med et usynligt blink i øjet.

Henrik Rehr fylder 60 år den 28. oktober i år.

Kilder: Wikipedia den frie encyklopædi og Historiens Hus / Stadsarkivet.