By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Kameraet er ikke som kameraer er flest. Det har kuglerund linse og fotograferer 17.500 fotos årligt af nedrivnings- og genopbygnings-processen. Som historisk dokumentation. 

Byggeplads-rodet, dér hvor Lotzes Have engang var, er gemt godt af vejen bag et 65 meter langt koboltblåt rækværk, som indtil videre, hverken har kreative streger, illustrationer eller kukhuller, hvor alverdens nysgerrige kan blive mindet om det eventyr, dér med tiden graves ned under en labyrint af græs, buske og træer.

Der er dog hæftet et par ydmyge plakater på rækværket som fortæller at H.C. Andersen Paradens slot og optræden er rykket til H.C. Andersen Haven og at det midlertidige digter-museum er flyttet ind i koncerthuset. I stedet er  Carl Nielsens museum er lagt i mølpose. Desuden er der kommet en informationstavle om dét, der kommer til at ske bag plankeværket.

De der vil vide mere om apoteker, etatsråd, mæcén, byrådsmedlem m.m. Gustav Lotze’s historie og den destruerede park, urte- og lysthave, kan bliver klogerev på en lille udstilling – på bymuseet Møntergaarden. Her fortælles historien om haven og legenden – og om de ting og sager, som arkæologen Jakob Tue fandt har i HCA-fødehjemmets baghave. Den gratis udstilling vises i museets forhal frem til 26. august.

Det kan virke en smule ejendommeligt at gemme byggepladsen bag det uskønne rækværk, når alle og enhver via computer, worldwide kan snige sig til en visuel opdatering af nedrivning, udgravning og opbygning. Klik blot ind på  : http://museum.odense.dk/hcandersenshus/det-ny-hc-andersens-hus/webcam

Sådan fungerer kameraet

Web-kameraet at placeret i tredje sals højde på facaden af ejendommen Bangs Boder 28. Herfra er der panoramaudsigt fra det nye Carl Nielsen Kvarter til det idylliske koncerthus-kvarter. Projektleder Rasmus Lorentzen fra Odense-firmaet Omnitech, der står bag den geniale billedopdatering, fortæller, at det unikke kamera er programmeret til at tage seks billeder, hver halve time. Han forklarer: ”Kameraet har en kuglerund linse som drejer og kigger i forskellige retninger for hvert billede – således, at hele byggefeltet dækkes. Derefter sendes billederne via mobilnetværket til en computer på Odense Kommune, som er programmeret til automatisk at klippe billederne sammen til ét samlet panorama-billede som kan ses i alle verdensdele – her og nu. Hvert foto forsynes med et tidsstempel i nederste højre hjørne – hvorefter de vises på kommunens og museernes websider. Billedmaterialet skal senere redigeres til en film om den historiske proces. Der optages cirka 17.500 billeder om året, slutter Rasmus Lorentzen.

Kameraet på tredie sal – i Bangs Boder

Plankeværket inviterer til kreative udfoldelser

Sådan ser kameraet haven inden nedrivningen

Der var engang.. da HCA slottet stod lige her …

Der var engang ….da museet lå lige bagved her

 

Related Posts

Fælles for de internationalt højt anerkendte kunstnere, med hver sine kreative rigdomme, betegner...

Når man er bare en lille smule nysgerrig efter at se hvor langt man er kommet med arbejdet omme bag...

Da Anders W. Berthelsen, 68, sprogdoktor, forfatter med meget mere, sidst i 70’erne og i starten af...