Indrømmet. Jeg tænker og ser ofte i billeder. Faktisk hele tiden. Jeg har tusindvis liggende på lager – ind i hovedet. Ikke alle er tilgængelige for andre end mig selv.
Og så er der de mere håndgribelige, sorthvide eller farvede, der skaber magi og minder, overraskelser, drømme, glæder og sorger, men også til dokumentation og reflektion. Billedet som øjnene ser, forbliver en tavs historiefortæller.
Uvist af hvilke årsager stødte jeg på billedet af Anne Herdorf, Jan Schou og Grethe Sønck. Et ordinært opstillet pressefoto vil de fleste nok bemærke.
For migskabte billedet associationer om en svunden tid. Ikke alene til den råkolde novemberdag i 2006, da jeg interviewede de tre kunstnere i forbindelse med en velgørenhedskoncert, men billedet forærede mig også et her og nu-link til den aktuelle Rottefælderevy, hvor Anne Herdorf er på plakaten med Jan Schou – ganske som sidste år.
Ikke nok med det. For Anne Herdorf har lige nu en lille, men forrygende look-alike-entré, som kærlig hyldest til netop Grethe Sønck. Tilfældighedernes herlige spil. Tilmed udstråler Anne Herdorf i dag en folkelighed og robusthed, som Grethe Sønck var kendt og elsket for i en hel generation.
De stod på samme scene
Da Grethe Sønck, der døde i 2010, optrådte i Rottefælden otte år forinden, med bl.a. Jan Schou,skrev Jyllands Postens anmelder bl.a., at ukuelige Grethe Sønck har en smittende gennemslagskraft, hvad enten hun synger et potpourri af musikken i sit liv eller er den ene del i en rørende parodi, hvor hun og Arne Lundemanndansede og sang som “Årets Par” – så tårerne trillede.
Jeg husker interviewet på en restaurant i Odenses Vintapperstræde, som det var i går. To generationer slog et slag for det gode humør i skøn dialog med Jan og jeg som lydhørt publikum.
“I disse tider har vi pligt til at sende humøret ud i salen. Til at hygge om publikum. At få lov til at gi’ publikum noget at gå hjem med er en gave”, lød det fra Anne Herdorf, der tilbage i 1987 sang en lille melodi til sejr i Melodi Grand Prix foran den odenseanske skoleelev Trine Dyrholm, der, viste det sig, kunne andet end danse i måneskin.
Debuterede på Bakken
“Sjovt, vi begge debuterede på Dyrehavsbakken. Grethe som 18 årig i Sommerlyst og jeg som otte årig i min fars restaurant, hvor det blev til mange herlige somre”, fortalte altid humørfyldte Anne Herdorf, der uddannede sig til zoneterapeut, massør og sygeplejerske. Men det var scenen trak. Hun fik filmroller, var solist i flere bands, arbejdede med shows, bl.a. “Venter på Far” oghavde hovedroller i klassiske musicals.
Al dette skulle vise sig, at bane hendes vej til revyscenen. I 2015 blev hun kåret som Årets Revykunstner, en titel hun stadig er meget stolt over. Årets Rottefælde er hendes 10. revy. Så hun kan fejre et lille revyjubilæum denne sommer.
Historien her havde ellers lagret sig i mit livs glemmebog og kom mig i hu, fordi jeg er notorisk nysgerrig og ganske tilfældigt fik øje på min gamle ven John Fredys billede.
Det gode gamle papirbilleder skaber magi og minder, ganske som en tavs historiefortæller.
Seneste kommentarer