By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments
Vel har jeg budt mange mennesker fra nær og fjern velkommen på udkiksplatformen her på tredie salen  i Lotzes Gård, men aldrig nogen fra Kina – før for nylig, hvor ikke færre end otte kinesere dukkede op med Benny Nybo som fremmedfører.
Kineserne fotograferede ivrigt og ville vide mere om det idylliske HCA kvarter nu også får lov til at blive stående, om TBT Tower, Fyns højeste hus til beboelse, bliver højere end de 17 etager, om Carl Nielsen-kvarterets moderne arkitektur, om den uskønne mastodont Odeon, som de ikke mente udstrålede ret meget kultur og musik, om Lotzes Have-udgravningen, om Fyrtøjet, om koncerthuset, om Sankt Hans Kirke, hvor digteren blev døbt, om det kuglerunde kamera, fastgjort til altanen, der tager ofte billeder i timen, fra otte forskellige vinkler og som samles til, ét panoramabillede som så sendes world wide på nettet – også til Kina (via kommunens og museernes hjemmesider) samt om det berømte HCA-Museet, som ikke er der længere – og om dét eventyrmuseum, som er på vej – som de tilmed fik tegninger af.

“Derhenne er H.C. Andersens fødehjem, som ikke berøres”, fortæller guiden Benny Nybo t.h.

Forbløffet over Kina-sko og Nattergalen-plakat
De eksotiske gæster var meget interesseret i  at se “den typiske dansk lejlighed”, de pludselig stod i og mens nogle tog sofa og dybe lænestole i besiddelse, så blev andre nærmest fortryllet af en original plakat på væggen – fra det første HCA-festspil 1966, hvor titlen  “Nattergalen” står alt læse på kinesisk.
Og så var der dem, der blev så overrasket over, at at se værten og skribenten vandre rundt i et par Kina-sko, at de ligefrem fotografere de folkekulturelle sammentræf. 
De otte kinesere er p.t. på “International Kindergarten College” under Nordfyns Folkehøjskole, som iøvrigt er oprettet af den ivrigt spørgende og fotograferende professor Dong Ruixiang. Han fortalte, at kinesiske børn savner kreativitet og leg i opdagelsen og at han er begejstret af “den fynske model” som man bl.a. kunne opleve på det nu nedbrudte børnekulturhus Fyrtøjet.

“Den smukke plakat vil jeg fotografere” sagde professoren, der desværre ikke kunne få svar på sit spørgsmål om, hvem kunstneren er.

Dette er den originale plakat fra den første HCA musical 1966, fortæller Benny Nybo.

Vil skaffe fem tusinde pædagoger til Fyn
Professor Dong Ruixiangs mål er, at skaffe ikke færre end fem tusinde kinesiske børnehavepædagoger til Fyn, hvor de skal lære, hvordan man inspirerer børn at være søgende, skabende og kreative i ord og handlinger, som f.eks. H.C. Andersen var det.
En anden gæst her på tredie sal, filmskaberen Xianming Meng, kaldte danskerne for verdens lykkeligste folk. Stor ord i august. Han har skrevet manuskriptet og har instrueret filmen “The Reading Boy”, som har deltaget i flere børnefilm-festivaler. En rørende film, som kan købes på video herhjemme.
Efter at have bukket, smilet og givet hånd til alle otte, kunne Benny Nybo konkludere, at “kineserne var imponeret over besøget, såvel rundvisningen i den typiske danske lejlighed, som udsigten mod øst til bl.a. domkirken, den katolske kirke, rådhuset og bryggeriet – og mod vest til al det nye i H.C. Andersens fødeby”.
Related Posts

Kerteminderne er per tradition et gæstfrit og fornøjeligt folkefærd. Der sker altid noget hyggeligt...

“Det er det værste, der kan ske, at vores elskede eventyrslot og daglige forestillinger forflyttes...

Selvom grevinde Alexandra ikke har kæreste og bor sammen med sønnen Felix i Charlottenlund,. Så hun...