By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

På en dag som i dag, hvor synet af den hedengangne Lotzes Have, der slet ikke er der, endnu engang støder mit tungsind, så mindes jeg en sen nattestund, hvor jeg havde nydt en go’nat-spids eller to på Boogie’s bar – og derpå drog hjemad sammen med Kim Larsen, henne fra kvarteret. Vi skulle samme vej.
Vi stoppede op på naturens vegne, som man jo gør, hvis man er rigtige mænd. Uden i øvrigt at vække opsigt – eller naboer.
Dér stod vi i fuldmånens skær ved havens buskads, fik øje på Karlsvognen og fabulerede så over den smukke tekst til sangen “Syrenprinsesse”, som Lasses Mathilde havde indsunget og som Larsen selv indspillede sin version af… med Bellami i 1986. Og så forsøgte vi at huske på teksten, der så smukt passede til situationen.

Se der står juveler på nattens blanke bund,
se hvor engen lyser blødt og klart,
se de stolte birkes’ sølvbetrukne silhuet,
højt over dem står Karlsvognen parat

Mælkevejens grænsebom står åben
la os ta herfra en lille tid
fuldmånen står hvid
fuldmånen står hvid

(og sidste vers…)
Vi står kun til ansvar for hinanden,
lad os sammen stjæle os lidt tid.
Syrenprinsesse
fuldmånen står hvid
fuldmånen står hvid

En sagte puslen i måneskæret

Pludseligt afbrydes stilheden af en sagte puslen i måneskæret – inde i krattet henne ved digterens gule hjørnehus. Jeg spurgte vist noget i retning af ”hov, hvad er det mon…”.
Nå…. lød det afslappet fra Larsen; det er bare en gammel hankat… sådan én lige som dig!”

Efter kort tids dvalen gik vi videre, hjemad og skiltes sædvanen tro klokken røv ved Sortebrødre Torv 7. 

”Go’ nat, vi ses, gå nu pænt op….”, lød det fra Larsen, der tidligere havde fulgt mig helt op på tredje. Af sikkerhedsmæssige hensyn.
Lyset forblev tændt på 1. salen i Claus Bergs Gade, hvor popmusikeren, har han senere fortalt, hev fat i guitaren og nogle lapper papir, og derpå slog nogle akkorder – og skrev stikord;

Når månen står op,
Og ulvene de hyler i flok.
Og vennerne de rejser sig,
Siger farvel og går deres vej
Så er det tid for en gammel hankat,
At lukke sin dør og sige godnat.
(…..)

Så er det tid for en gammel hankat,
at tage sit tøj og sige godnat.

Å-stedet ved højlys dag. Såvel Lotzes Have som urt, busk og buskads er slettet fra overfladen.

Mens vi stod ved busk og urt og reciterede noget af teksten til “Syrenprinsesse”, kunne vi ikke komme på forfatterens navn. Da vi mødtes nogle dage senere, formentlig på et vandingssted, sagde vi i munden på hinanden ”Jan Toftlund”.
Så var han på plads.

Tak for sangen, Larsen. Og tak fordi jeg har fået lov til at kende dig. Sådan nogenlunde. Foreløbig gennem 44 år. Det har været en gave.

Drømmene og minderne har jeg da heldigvis lov at ha’. Dem fra Løgstør, Lørups og Atlantic, fra Sønderborg og Åbenrå til skolen i Viby, hallen i Rishøj, Fjordvilla i Roskilde – og Andy’s guitar shop, Denmark Street i London.
Og dem har jeg stadig – i god behold. Minderne.

Related Posts

Hvem var egentligt denne Gustav Lotze, som gjorde så meget for byen, og som ikke kun lagde navn til...

Kultur !! Er det ikke noget man pudser møbler med? Citat: Robert storm Petersen   CÆCILIE HAR...

“Jeg er overvældet og glad over, at vores trofaste publikum har været så loyale, som det nu viser...