By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Midt under en vinsmagning på en hyggelig vingård  i Toscana, begyndte en bænk med otte gæster ved langbordet at rokke faretruende. Ikke så meget fordi gæsterne til smagningen af rød-, hvid- og rosévine, var blevet særligt urolige og lystige, men mere fordi bænken i gedigen italiensk egetræ, manglede en vital skrue eller to. Viste det sig.

Som siddeplads for hundredevis af energiske smagere gennem årene, kan der hurtigt gå en skrue løs – i bænken. Da personalet uden held forsøgte at lynreparere bænken, rejste rejsekammeraten Bent fra Rynkeby sig og sagde; “Nå, men så klarer jeg den…”. Og dét gjorde Bent så.

Jeg opfattede ikke, hvad Bent gjorde, ud over han bad om en værktøjskasse. Bare et par minutter senere kunne alle otte igen sætte sig på  bænken, uden risiko for at vælte omkuld. Det ville ihvertfald ikke være bænkens skyld.

Nysgerrigt spurgte jeg Bent, om han er handymand eller tømrer. “Næh, jeg kan bare lidt af hvert”, svarede han tørt.

Man bliver jo nysgerrig 

De fleste ved alt om det, at man bliver nysgerrig i godt selskab. Især når selskabet kombineres med en omfattende smagning – og tilmed, i vores tilfælde, tallerkner med delikat ost, pølse, skinke, pesto og dertil smagfulde grøntsager, som gården selv producerer, her 30 kilometer vest for Firenze.

Jeg har ingen uddannelse, men jeg kan bruge hænderne og min sunde fornuft, siger Bent Nielsen, 60, der netop har fejet 25 års jubilæum med sin lille firma – baseret i Rynkeby.

Jamen Bent, du må da ha’ en uddannelse? “Næ, det har jeg faktisk ikke. Den har jeg aldrig haft tid til at få. Derimod har jeg lært at bruge hænderne, fantasien, knofedt og snilde – og lidt af alting. Det er mit held, siger ejeren af den lille virksomhed, der netop har fejret 25 års jubilæum.

Det lå ellers i kortene, at han skulle være landmand og meningen var, at han skulle overtage familiens gård. Men forældrene solgte gården, mens han var ved at uddanne sig – og så sprang han fra. Han ville “hjem” og ofre sig selv. Han havde en slat penge, han brugte til at investere i sit nye firma. Det er 25 år siden. Siden har han løst alskens opgaver.

“Min første opgave var noget flisearbejde ved Ry – ved Silkeborg”.

Hvad kan du så klare i dag? “Lidt af det hele. Lige nu er havearbejde meget aktuelt – vi graver, beskærer, klipper hæk, fælder træer og buske samt udfører anlægsarbejde. Vi kan også levere og lægge fliser i snorlige rækker og så meget andet, siger han uden de store armbevægelser- og så skåler vi i en fortræffelig afkølet Larciano-rødvin fra de frodige marker, vi har udsigt til.

Og meget andet, siger du. Hvad er det? “Alt”, svarer han og smiler. “Jeg har har en lille maskinpark – blandt andet en minigravemaskine og andre vigtige redskaber til målrettede opgaver og forefaldende arbejde. Vi rydder også dødsboer og klarer store og små malerarbejder, såvel inde som ude, konstaterer den 60 årlige fynbo med slet skjult stolthed.

Du siger vi – hvem er vi? “Det er mig selv og et par dygtige medarbejdere, der også kan alt. De er rigtig gode.

Det er jo et forpligtende firmanavn? “Ja, men vi har heller aldrig sagt nej til en opgave. Vores ambition er at være  bedst i branchen. Vi har tre biler og flere maskiner – bl.a. en lille gravemaskine. Intet er for stort og intet for småt, fortæller besindige Bent Nielsen, bedre kendt under synonymet “Bent alt-mulig-mand Nielsen. Mellemnavn er på en måde adopteret – helt uden om Statsamtet”, afslører han med et stort smil.

Aldrig sagt nej til en opgave

“Vel er opgaverne ikke lige nemme og sådan skal det også være. Der er jo en årsag til, at folk lader os klare det”, siger han – og så fortæller han om dengang, han med de bare næver gravede en swimmingpool – og derpå støbte siderne, fordi han ikke kunne komme til med gravemaskinen. Det tog en uge! Og det var en sjov opgave!

Da bænken ved langbordet med skønne selvproducerede produkter, rokkede farefuldt, trådte Bent Nielsen (lys trøje) i karakter.

Man bliver helt tørstig af at høre den 60 årige ildsjæl, Bent alt-mulig-mands fantastiske lige-på-og hårdt-historie – om at skabe et livsværk og en unik hverdag, med sit lille tre-mands firma, der har base på en smukt beliggende landejendom på Haveskovvej i Rynkeby – mellem Kerteminde og Langeskov.

“Selvfølgelig bor der en alt-mulig-mand med ekspertise i træ- og havearbejde på sådan en adresse”, konstaterer Bent alt-mulig-mand Nielsen med et smil.

Han har langt de fleste opgaver på Fyn, men tager gerne til udlandet for at arbejde med knofedt og snilde og en lille sang. Han føler sig overbevist om, at arbejdsglæden harmonerer bedst med en god portion knofedt, snilde og dertil en lille sang og fløjten. “Det er en naturlig del af mig”.

Fra Grønland til Sydspanien – men mest på Fyn

Det er ikke så lang tid siden, jeg var i Grønland for at isolere en fabrik – og jeg har også været i Sydspanien, for at bygge et drivhus ved Malaga. Nu har jeg arbejdet sådan i 25 gode år, og hvis jeg kan, tager jeg gerne 25 til, fortalte alt-mulig-manden fra Rynkeby og skålede for sidste gang – i denne ombæring.

Vi skulle jo også huske, hvorfor vi var kommet – nemlig at smage og dufte Toscana, hvor alt er en lise for sjælen.

Da vi havde sagt farvel og tak til det venlige personale stod bussen klar til at køre os rejsekammerater tilbage til “vores” skønne havneby ved Middelhavet, Castiglione della Pescaia  – cirka 140 kilometer syd for Pisa.

Endnu et livsbekræftende eksempel på, hvordan de små historier om unikke mennesker og deres anderledes hverdag, kan dukke op af ingen ting, når man slapper af under fremmede himmelstrøg.

Denne snak med en herlig ildsjæl, ville jeg nødig have været foruden.

Alle vinene ved langbordet smagte iøvrigt sublimt og typisk italienske – det samme kan siges om den skønne toscanske brise vi nød som supplement.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

“Det er det værste, der kan ske, at vores elskede eventyrslot og daglige forestillinger forflyttes...

Selvom grevinde Alexandra ikke har kæreste og bor sammen med sønnen Felix i Charlottenlund,. Så hun...

Kunsten stiger lystigt i Odense Sommerrevy, fortæller revychefen Lars Arvad, som netop har afsløret...