By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

 

“Når jeg kigger tilbage, tænker jeg: Hold kæft, det var nogle dejlige år!”, siger Kim Larsen varmt og rammende et sted i bogen “Kim Larsen – mine unge år“, som han nåede at skrive i tæt samarbejde med forfatteren Jens Andersen.

I det sidste halve år før sin død arbejdede Kim Larsen, trods tiltagende svagelighed, ikke alene på flere sange, men også på at skrive sin erindringsbog – det gjorde han sammen med biografiforfatter Jens Andersen, som må have fulgt sig privilegeret og i godt selskab, når Larsen varmt og humoristisk fortalte om sine unge år, om slægten og rødderne. For længere kom Andersen og Larsen ikke i deres fælles projekt. De nåede lige akkurat til de dage, omkring 1970, da Gasolin var i sin vorden. 

Kim Larsen var født i det midterste af København, men blev døbt i Valgmenighedskirken i Kerteminde, hvor hans morfar var degn – og senere kom til kirkerne i Salby-Torup på Hindsholm, lidt nord for Kerteminde – degnen var et klogt menneske, som drengen fra stenbroen holdt meget af – og var dybt betaget af. Kim Larsens familie kom nemlig fra Fyn. Kim Larsen blev iøvrigt også viet til sin Liselotte i Valgmenighedskirken.

Kim Larsen forblev ærke-københavner, drak f.eks. altid “københavnert-øl – Tuborg”, men han glemte aldrig sit fynske ophav, som han dybest set var stolt af. Så det er nok heller ingen tilfældighed, at han levede sine sidste 24 år i Odense – og som han selv udtrykte det “eksil-fynbo”.

Når Kim Larsen følte sig i trygt selskab, så elskede han at udvikle tilfældige stikord til en smuk oase af anekdoter, hvor han ofte nåede helt ude i livets kringelkroge.

Det var berigende og aldrig kedeligt at lytte til uddrag fra Larsens livs fortælling. I det offentlig rum, ville han have stilhed omkring sig – smøgen og øllen, for at kunne observere og fundere over tingenes tilstand. Eller måske få en sang eller tekst på plads. Dét fandt man hurtigt ud af.

Eller også var han i sit lune hjørne og magisk fortalte i blomstrende vendinger anekdoter og historier om hændelser, koncerter, folk og eksistenser, typer, høj som lav, han havde mødt og registreret – på sin vej. Han huskede de besynderligste detaljer fra barndommen, ungdommen og karrieren – som blev genopfrisket, tilsat den særlige larsenske humor,  finurlige sidebemærkninger, skæve smil, og blink i øjet.

Jeg føler mig overbevist om, at Kim Larsen selv kunne være blevet en fremragende forfatter. Eller digter, for den sags skyld.

“Helst ville jeg sige sandheden, men det kan jo være svært for en lyst-løgner”. Den særlige Larsen-humor var medpassager under hele forløbet, fortæller Jens Andersen. Her på Kim Larsens altan.

En rigtig spillemand, og en djævleblændt god mundtlig fortæller

Samtalerne mellem Kim Larsen og Jens Andersen fandt sted hjemme hos Larsen i Claus Bergs Gade i første halvår af 2018 – enten i hans køkken, eller ved et lille bord på altanen med udsigt til gårdspladsen og museumsområdet Møntergården.

Udover anekdoterne indeholder bogen om de unge år, talrige,  unikke tegninger, fotos og rariteter, som stammer fra familien, barndomsvenner og hans egne private gemmer – samleobjekter, ting og sager, som i mere end tusind ord fortæller om en kreativ, opfindsom knægt med drømme og fantasi – og lyst til livet.

Er du også klar J.A.?, sagde Larsen med et drilagtigt grin til Jens Andersen, hver gang han dukkede op. Så sad spillemanden klar med guitar, smøger og kaffe inden for række-vidde. Og tilføjede med glimt i øjet og skævt smil på sin velkendte mund, “helst ville sige sandheden, men det kan jo være svært for en lystløgner”.

Den særlige Larsen-humor var medpassager under hele forløbet. Det var en interessant og berigende oplevelse i det trekvarte år, det stod på.

Historien udviklede sig lag på lag 

Jens Andersen fortælle, at Kim Larsen var overrasket over, hvor detaljeret hans livsfortælling blev, som vores samtaler skred frem: ”Det var ligesom lag på lag, der pludselig var sat i skred. Det rullede bare derudaf, og det virkede også, som om han blev mere og mere inspireret og undervejs flyttede han erindringer over i sit musikalske univers.

Her eneste gang sluttede han vores lange samtaler med en lille dramatisk cliffhanger, så jeg kunne glæde mig til næste gang. En rigtig spillemand og en djævleblændt god mundtlig fortæller,” siger Jens Andersen, der ikke alene blev introduceret for de store klassikere, men også for fortællingen om en kærlig mor og en fraværende far samt en tryg, og også spændingsmættet barndom i Københavns nordvestkvarter.

Køkkenet var Larsens musikalsk omdrejningspunkt

Når Jens Andersen, en af dansk litteraturs mest feterede stjerneforfattere, blev inviteret til køkken-snak, så var det ikke tilfældigt. Køkkenet var hans livs omdrejningspunkt på hjemmebanen.
Lige siden Kim Larsen og kæresten Liselotte i al stilhed dannede par og flyttede ind i den halvandet værelset lejlighed over Lørup’s Vinstue, havde han det mest trygt, når han sad i det urteduftende køkken. Her tænkte kreativt og her blev mange folkekære sange til – oftes blev de udviklet, når han efter en sen bytur snuppede guitaren og indspillede brudstykker af en ny sang på demo – så den ikke røg i glemmebogen.
I mange år gjorde Larsen morgengymnastiske øvelser, ganske vist lidt op ad dagen, i køkkenet. Han gjorde meget ud af disse øvelser, som var en slags livseliksir for ham.

Netop i dette lille hyggelige køkken, blev de store musikalske beslutninger blev taget. Det var her Danmarks bedst sælgende og mest populære sanger, musiker, komponist og sangskriver kaldte til en slags optagelsesprøve.

Når nye musikere skulle afsløre deres evner, som musiker og menneske, så foregik det i køkkenet. Sådan var det også da orkestret Kjukken var i sin vorden, kort efter hans ankomst til Odense. Når en musiker kunne fortælle ude i byen, at han havde “været oppe hos Larsen og jammet i køkkenet”, så var det et adelsmærke.

Kloge ord på bodega-universitetet
Mange odenseanere vil mindes, når han på “bodega-universitetet”, som han især før rygeforbudet kaldte bar-miljøet, som elskede så høj. Så talte han vidt og bredt om musik og om forfattere – om personlige helte som Thomas Mann, Pontoppidan, Steen Steensen-Blicher, Dostojevski og Tolstoj – så strøede han om sig med citater. Som ung læste han meget. Favoritbogen var “Bokserdrengen” af Tom Kristensen, som Kim Larsen altid omtalte i rosende vendinger.

Kim Larsen var en fremragende fortæller og iagttager, som elskede at divertere med glade minder fra barmdommen og ungdommen.

Kim Larsen læste aldrig en bog om sig selv 

Der er skrevet flere bøger om Kim Larsen, bl.a. “Larsen”, “Solisten” og “Larsen & Clausen” og bogen om “Gasolin”, men han fortalte ofte, at han ikke kunne finde på at læse én eneste af dem.

Meningen var, selvfølgelig, at bogværket skulle handle om hele Kim Larsens fantastiske liv. Sådan blev det ikke. Derfor blev  den aktuelle bog ikke som de havde forudset. Larsen havde endnu mere at fortælle, mente han, og inviterede Jens Andersen til at besøge ham under på OUH. Det afslog forfatteren, der ikke mente, han kunne skabe samme fortæller-stemning som hjemme i køkkenet. “Jeg oplevede ikke et dødsmærket menneske og jeg følte mig overbevist som, at Larsen vendte hjem igen. Jeg kendte ham jo kun som et menneske, som stadig sprudlende af fortælle- og  diskussionslyst”.

Dyb respekt for Jens Andersen som forfatter
Kim Larsens impresario og guitarist i Kjukken – og rigtig gode ven, Jørn Ørn Jeppesen, fik gennem årene mange henvendelser fra folk, der ville skrive Kim Larsens erinderinger. Han sagde nej til det hele, lige indtil Jens Andersen dukkede op, bogstaveligt talt hjemme i køkkenet.

Siden 2012 havde Kim Larsen ikke lade sig interviewe af en journalist.

“Kim havde respekt for hans forfatterskab. Tilmed var kemien mellem dem perfekt, så Kim gik derefter helhjertet ind i opgaven. Til det sidste ærgrede det Kim, at de ikke nåede at blive færdige med hele fortællingen. Bogen blev færdiggjort i den ånd, som prægede hele samarbejdet. Resten af historien håber både familien og jeg på, at Jens laver senere.”

Han nåede i 24 år, at være eksil-fynbo – og odenseanerne regnede ham som en af deres.

Kim Larsen boede alle årene i eventyrkvarteret, hvor han fandt ro og inspiration – sammen med hustru Liselotte Kløvborg – og sønnerne Hjalmar og Lui.

 
Related Posts

Da Anders W. Berthelsen, 68, under en ceremoni på det nye Fisketorvet genindviede den 7-kantede...

Det bliver åbenbart ikke anderledes. Og tak for det. Waldorf er ikke bare en velsmagende...

“Vi havde en fantastisk sæson med udsolgt telt, hver eneste aften og et samlet publikumstal på...