By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Hvis du kære bloglæser har i sinde at dvæle over et øjebliksbillede af det nye Odense, så er det bogstaveligt talt ved at være oppe over. I hvertfald hvis man vil se billederne fra web-kameraet, som er fastgjort bloggens udsigtspost – nærmere betegnet altanen i tredje sals højde.

Efter næsten fire års tjeneste er det visuelle eventyr ved at være et overstået kapitel. På mandag tages de sidste billeder – og co-produktionen som Odense Kommune og Odense Bys Museer står bag, har sammen skrevet et unikt stykke teknisk historie.

De flere tusinde billeder samles i byhistorisk sammenhæng. Fra Lotzes Have og den minutiøse fældning af træer og den støvede nedrivning af museets bygninger, bl.a. Børnekulturhuset og tømning af søen frem til nutidens prestigebyggeri med op til ni store kraner inden for samme billedramme – de senere måneders billeder har fulgt plantningen af H.C. Andersen Haven og byggeriet af de fem cirklede rundeller til det moderne museum – skønt museet, som officielt kaldes H.C. Andersens Hus stadig er ganske ufuldendt. Og selv om landets dronning indviede museet i forsommeren – og markere en såkaldt soft opening.

Indtil mandag morgen er der altså takket være web-kameraets panorama-muligheder visuel fiskeøje-udsigt fra Carl Nielsen Kvarteret og Hotel Odeon, til kulturhuset, mærkeligt nok med samme navn, til det gamle idylliske HCA-kvarter.
Den geniale billedopdatering har siden første fotografering vist tusindvis af billeder til alverdens computer og Ipad-brugere.

Det unikke kamera er – indtil mandag – programmeret til hver halve time, at klikke seks billeder fra seks forskellige vinkler. Kameraet er en fantastisk opfindelse med en kuglerund linse, som per automatik drejer og altså kigger i forskellige retninger for hvert billede – derved blev hele HCA-byggefeltet dækket. Det var projektets hovedopgave.

Det er ikke kun byggeriet af HCA Museet og haven, som web cam har haft fokus på – men også byens udvikling. Bl.a. TBT Tower som her er under opbygning.

Når de seks spritnye billeder er taget sendes de via et mobilnetværk til en særlig  computer på rådhuset, som er programmeret til at klippe billederne sammen – så det færdige panorama-billede efter få sekunder kan sendes ud.

Først når hvert foto er forsynet med et tidsstempel i nederste højre hjørne kan de vises på kommunens og museernes websider.

Al billedmaterialet skal nu redigeres til en samlet “film” med still-billeder om den historiske proces. Der er optaget ikke færre end cirka 17.500 billeder om året.

Klik blot ind på  : http://museum.odense.dk/hcandersenshus/det-ny-hc-andersens-hus/webcam

Det pågældende web cam-firma har også et kamera siddende på toppen af reklame-højhuset på Fisketorvet, som de senere år har fokuseret på den kolossale byudvikling til de store butiks-, kontor- og beboelses-karréer – fra Nørregade til forlængelsen af Overgade. Dette kamera bliver også taget ned om kort tid.

Kameraet er ikke som kameraer er flest. Det har kuglerund linse og fotograferer 17.500 fotos årligt af nedrivnings- og genopbygnings-processen. Som historisk dokumentation. 

Sådan så kameraet den udslettede Lotzes Have og museets indgangsparti og børnekulturhuset kort før nedrivningen.

En plakat på rækværket rundt om byggepladsen fortæller, at HCA Paradens slot er flyttet til Eventyrhaven ved domkirken

 

Related Posts

Da Anders W. Berthelsen, 68, under en ceremoni på det nye Fisketorvet genindviede den 7-kantede...

Det bliver åbenbart ikke anderledes. Og tak for det. Waldorf er ikke bare en velsmagende...

Superliga-klubben Odense Boldklub har sikret sig intet mindre end en verdensstjerne. Det er ikke en...