Det var en smuk højsommerdag i 2006, måske den luneste det år.
Som protektor for Odense Zoo havde eventyrprinsessen Alexandra sagt ja tak til at stå for den officielle åbning.
Med en smuk lille buket i den ene hånd og den anden fri til at trække i silkesnoren, som skulle markere åbningen af Nordeuropas største anlæg for kæmpeskildpadder.
Inden da var den smilende, solbrune prinsesse, sammen med lokale honoratiores og en sværm af pressefolk med blok og kamera, sejlet ad Odense Å fra Munke Mose til det flagsmykkede trinbræt i Zoo.
Avisens udsendte havde glædet sig længe til at møde den spændende kvinde, og fordi hun gerne ville stille prinsessen nogle spørgsmål, hvis det overhovedet ville være muligt. I artiklen skrev hun blandt andet, at … om lidt kommer prinsesse Alexandra. (…) Jeg ville i grunden gerne være en af padderne, tænker jeg. Bare ligge dovent i tropevarmen og glo uhæmmet og uforpligtende på hende. Studere hendes stiletter intenst. Fange et glimt af en sindsstemning i øjnene. Stirre på hænderne efter tegn på, om de også vasker op engang imellem.
Men jeg skal finde på et spørgsmål. Min begrænsede erfaring som rød-løber-journalist siger mig, at jeg måske kun får lov til at stille ét. Og at jeg ikke tør så meget, som jeg gerne ville.
Jeg ved godt, hvad jeg ville vide: Hvordan går det med dig og Joachim? Putter du selv dine børn? Er det rigtigt, at du shopper for 5000 kroner om dagen (og må jeg komme med næste gang?)
Men jeg gætter på det bliver et eller andet med skildpadder.
Nu kommer hun. Sød og sommerlig. Og nå, det er vist børnenes dag. Hun taler med mange af dem, men ikke med os pressefolk, som halser efter i uskønt trav. Jeg kan sagtens forstå hende.
Da hun har givet en af de gamle, ganske uimponerede padder en stilk blegselleri under det ubarmhjertige drivhustag i anlægget, (…) og bagefter ligger padderne og glor på Alexandras stiletter”.
Sådan fabulerede avisens unge medarbejder, Rikke Hyldgaard, i sin medlevende reportage i næste dags avis, den 14. juni 2006.
Så tæt var avisens udsendte rød løber-medarbejder – yderst t.v. med blok i hånden – på Alexandra, da hun som prinsesse besøgte Odense Zoo i 2006. Foto. John Fredy.
Spørgsmålene blev liggende på tungen – indtil tolv år senere
Og nej, ifølge avisens reportage, så fik den udsendte aldrig stillet de spørgsmål, som hun ville – de blev liggende på tungen. Og kom ikke videre.
Men nu, tolv år senere, er Rikke Hyldgaard ikke alene journalist, men hun er også forfatter – og hun har netop udsendt reportagebogen “Mit lykkelige land”, som er grevinde Alexandras skildring af Danmark.
I det forløbne år, har forfatteren, der bor i det odenseanske Skibhus-kvarter, fulgt Alexandra meget tæt, og rejst Danmark tyndt og hun har fået stillet en del af de spørgsmål, og flere til, som hun brændte inde med den lune sommerdag i 2006 i Odense Zoo.
I Rikke Hyldgaards aktuelle reportagebog fremstår alene-kvinden, som i mellemtiden er blevet grevinde af Frederiksborg, som stærk, sympatisk, nysgerrig og imødekommende.
Hun fortæller blandt andet, hvorfor hun elsker det land, hun som den handels- og økonomiuddannede forretningskvinde fra Hongkong Alexandra Christina Manley, blev en del af, da hun i 1995 giftede sig med Prins Joachim og dermed “fra den ene dag til den anden” blev medlem af det danske kongehus.
Parret, der var gift fra 1995 til 2005, har børnene Prins Nikolai og Prins Felix.
“Jeg kom fra alt det, jeg kendte, til alt det, jeg ikke kendte. Alt forandrede sig i mit liv. Jeg blev gift, jeg fik en ny familie, jeg kom til et nyt land, jeg skulle lære et nyt sprog og nye omgivelser at kende, danne nye venskaber….. hvor skal jeg stoppe? Alt var nyt”.
Seneste kommentarer