By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments
Det var sidst på eftermiddagen, fredag den 7. juli 1995. Goe Bakke lå badet i sol akkompagneret af fuglefløjt og lejrhygge.
Stemningen var afslappet – den 20. Midtfynsfestival hvilede i sig selv. Mange afventede aftenens koncert med glam-metalbandet Bon Jovi og Jon Bon Jovi i den vokale front.
 
Det var en af de dage, hvor fantasien ligefrem skulle sprudle, hvis reporteren skulle finde relevant stof og billedmuligheder til næste dags avis. Min opgave var ikke at beskrive musikken. Opgaven var at finde de skæve, personlige og pikante vinkler blandt publikum, ude i handelsgaderne, på pladsen eller backstage – “det allerhelligste”, hvor der kun adgang for akkrediterede musikere, crew, lyd- og lys-teknikere, folk fra koncert- og pladebranchen, medarbejdere fra radio-, tv-, dag- og ugeblade og magasiner samt kendisser der vil ses og særligt indbudte honoratiores.
 
Historierne dukkede op bag scenerne
På Midtfyn var der tre scener med hver sine backstage-områder og med vidt forskellige arbejdsmuligheder. Området bag store scene var interessant set med medieøjne. Her var pressekontoret som blev malket døgnet rundt, her var der “en pæn spiserestaurant” og her stod redaktionens “kontor- og overnatningscampingvogn”, som jeg ofte delte med min gode kollega Jesper Mads Eriksen, hvilket var en inspirerende oplevelse – også som om han useriøst påstod, at jeg snorkede som en anskudt hvalros.  
 

Er der to som stod !! sammen i stort og småt ved festivalerne, så var det denne signatur t.v. og koncertanmelder Jesper Mads Eriksen – her foreviget i et frikvarter, hvor der måtte nydes en enkelt pilsner. Foto: Peter Leth-Larsen.

Når sidste punktum var sat til næste morgens avis, bevægede vi os typisk op bag næststørste scene, hvor nogle af de største navne spillede for 10.000 i teltet. Bedst husker jeg en sublim Johnny Cash-koncert tilbage i 1994. 
Her bagved var der en helt special atmosfære, med Peter Abrahamsens asiatiske spisecafé og et telt med heftig natbar, hvor man glemte alt om redaktionsmødet næste morgen klokken 10!! og derefter fulgte 10-12 timers intenst arbejde med at finde historier som Berlingske, Politiken, Amtsavisen, Jyllands Posten, Ekstra Bladet, BT, Radio Fyn, TV2 og alle de andre, ikke havde.
 
Smed computer ud af vinduet
Denne signatur måtte lide under, alt have en smule senere deadline end andre kolleger. Det kunne mine ellers gode kolleger have svært ved at forstå…. når jeg så ofte “lige skulle skrive det sidste”, inden det hele var sendt til redaktionen i Odense. Der var åbenbart grænser for, hvor længe forlystelsessyge kolleger gider vente. 
For eksempel den lune lørdag aften, da jeg mens decibellen bombede os fra alle verdenshjørner, forsøgte at fortælle d’herrer, at det nok vil ta’ et kvarters tid inden dagens sidste artikel er skrevet. Jeg nævner ingen navne, men de blev mildt sagt sure og skrålede ud over pressecentret, at “der altså er vigtigere ting at ta’ sig til end arbejde”. Bedst som jeg forsøgte, at koncentrere mig om den arme artikel, marcherede de hen tog min computer og smed den resolut ud af vinduet – og dér hang avisens computer og tastatur så i fire-fem ledninger og dinglede.
Iskoldt gik jeg uden for, samlede den op, lappede den sammen – og ikke et velvalgt ord var gået tabt, viste det sig. Dog fik den sidst afleverede artikel en lidt brat afslutning, som måske har undret nogle læsere i de små fynske hjem. Og jo. Vi kom skam ud på pladsen i samlet trop …. hvor alting var glemt – og mange opgaver ventede.
 
En kedelig fredag – og så skete der noget
Dagen forinden havde pressechefen ikke det store at byde på. Adrenalinet var begyndt at pumpe. Jeg havde en blank helside liggende i avisens redaktionssekretariat. Den skulle fyldes med historier, som skulle skrives og afleveres inden deadline. 
Da var det, jeg blev kaldt til “et vigtigt pressemøde” og jeg spurgte pressechefen om det nu også var noget, jeg skulle ta’ mig af. Jeg havde jo nok At se til.  Det mente både han, Nina Færgemann og Johnny Johansen, at det var. Og så lystrede jeg.
I al hemmelighed blev jeg mentalt bagbundet mens Jon Bon Jovi hvileløst gik rundt ude foran presseteltet, hvor han kort efter selv skulle møde festivalpressen.
Presseteltet var fyldt til bristepunktet til en briefing, som ikke stod opført nogle steder. Mr. Bon Jovi og hans følge undrede sig, og da de ville spørge festivalledelsen hvad der skete, var ledelsen optaget af møde – inde i teltet.
 

Berlingerens udsendte Anders W. Berthelsen t.v. forsøgte at styre slagets gang ved det usædvanlige pressemøde – og det var svært.

Hvad skulle det nu til for?
Jeg blev højtideligt ført til højbords – og hvorfor fik avisens ellers besindige medarbejder hovedrollen i pressemødeteltet, det har jeg ofte spurgt mig selv – for vist var det en pseudooplevelse, jeg aldrig ville have været foruden.
 
Nu snart 24 år senere, er min gode kollega Anders W. Berthelsen gået til bekendelse. Han afslører, at det faktisk var ham, der satte gang i postyret.
“Ja, det mig mig. Efter at have fået grønt lys fra festivalledelsen, indkaldte jeg til det forfriskende anderledes pressemøde, fortæller Anders W. Berthelsen, som på det tidspunkt var journalist på Berlingske Tidende. Siden da blev han kendt over hele øen som sprogdoktor, fodboldformand, forfatter til en række bøger om bl.a. Odenses kvarterer samt som nestor i Odense Byråd.
 
Du havde fortalt mig, at din første festival som journalist, var i Roskilde 1971 – og så lagde jeg to og to sammen og trak 1971 fra 1995. Vupti. Det gav 25. gang at du var på festival. Og da vi jo aldrig gik i vejen for en hyggelig sammenkomst, så aftalte jeg med festivalens næstkommanderende Johnny Johansen, at vi arrangerede et storstilet pressemøde dagen efter”, husker Anders W. Berthelsen.
Han tog jeg hjem og skrev en fornem indbydelse, som han uddelte backstage.
“Du anede ikke uråd før du blev sat til højbords med mig og ledelsen – og alle medier lige fra Gaffa, Radio Viborg, Berlingeren, BT. Fyns Amts Avis, Stiftstidende, DR, Djursland Radio til Midtfyns Posten mødte op. Blandt andet fordi ledelsen lokkede med fri bar og en særlig overraskelse. Det var dig, der var overraskelsen.
 

Midtfyns Postens udførlige referat fra presse-mødet. Redaktør Guldborg omtaler bl.a. katten Charlie, der havde svært ved at undvære sin far – som overvejede at ta’ den med på festival.

Under interviewet blev selv min gamle kat, Charlie, omtalt – og endda nævnt og beskrevet i næste dags avis-reportager.
De glubske kolleger ville f.eks. vide, om det var korrekt, at Charlie fik en gave hver gang, jeg havde været væk fra ham i flere end to dage.
Vel var det korrekt. Det manglede da bare. Berthelsen holdt tale, fru Færgemann holdt tale og jeg fik en flot gavekurv for det dengang usædvanlige jubilæum – som avisen ikke agerede et ord om.
 
“Selvfølgelig var der spørgsmål fra pressekorpset og du svarede med smil på læben. Rock-stjernen Jon Bon Jovi skulle også have holdt tale, men han var sur over at vi stjal opmærksomheden. Det var et uforglemmeligt pressemøde. Snart kan du vel holde 50 års-jubilæum og så gentager vi succesen”, ler min altid loyale kollega Anders W. Berthelsen, som stadig har blink i øjet og sans for lune. Og det er meget værd i denne tid.
 
 
 

Aktuelt foto af Jon Bon Bovi som efterhånden har solgt 120 millioner album over hele verden. Hans aktuelle turné rammer Danmark 11. juni. 

Et ikke så ringe program i Ringe
Det var iøvrigt d´En Midtfyns Festival, hvor Angélique Kidjo, Simple Minds, Terence Trent D’Arby, Megadeath, James Brown og Jon Bon Jovi stod på samme plakat – og netop Jon Bon Jovi kom altså til at spille en ufrivillig hovedrolle backstage. 

Det var kutyme, at pladeselskabet indkaldte til pressemøde med stjernerne – og meningen var at journalisterne skulle møde Bon Jovi inden hans optræden. Så snart koncerten var overstået, ville han forlade Ringe i en limousine.
Han var midt i en stabaserende verdensturné – så han skulle hurtigt på hotel for at sove, så han var klar til next stop.
På det tidspunkt spillede han en krydsning af glam metal og hård melodiøst poprock.
 
Den amerikanske sanger, musiker, sangskriver og skuespiller, som i virkeligheden hedder John Francis Bongiovi og efterhånden er blevet 56, kom heldigvis videre i sit liv. Til maj begynder han turnéen “This House Is Not For Sale” med 18 koncerter i 14 lande – med Def Leppard som opvarmer. Der lægges ud i Rusland og tirsdag 11. juni, rammer Bon Jovi “Slagmarken” ved Sønderborg (Kær Vestermark), den nye open air koncert-plads ved Sønderborg med en publikumskapacitet på hele 35.o00. Der meldes om “stærkt mod udsolgt” -og repertoiret betegnes som en smule blødere og mere poleret end for 24 år siden.
 
Lander snart på Slagmarken
Årets turné begynder i Rusland i maj og går videre over Estland, Sverige og Norge – og Sønderborg bliver femte stop. Bon Jovi, der har eksisteret i 35 år, udgav senest albummet “This House Is Not For Sale” i 2016. Bandet består blandt andet af de oprindelige medlemmer Jon Bon Jovi, David Bryan og Tico Torres(som også var med på Midtfyn) samt Hugh McDonald, Everett Bradley og Phil X. Koncertpladsen har fået navnet Slagmarken med reference til områdets skueplads for prøjsernes indtog på Als i juni 1864.

Den fredag i 1995 gennemførste den karismatiske pop-rock-stjerne sit forsinkede pressemøde – endda med smil på læben. En times tid senere var Jon Bon Jovi klar og veloplagt til alt give 20.000 mennesker en kanon flot koncert som anmelderkorpset roste til de få midtfynske skyer. Den minderige koncert kan opleves i sin fulde længde på YouTube.

Som en anden fynsk poet Piet Hein så smukt har formuleret det; “Den, som kun ta’r spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt”.

 

Bonus-info: Tjek evt. diverse kommentarer på facebook-opslagene. Det er flere godbidder iblandt. 

 

 

 

 

Related Posts

Kultur !! Er det ikke noget man pudser møbler med? Citat: Robert storm Petersen   CÆCILIE HAR...

“Jeg er overvældet og glad over, at vores trofaste publikum har været så loyale, som det nu viser...

Så ligger det fast. Efter længere tids rygter om Rottefælde-holdets udseende, er revy-sløret nu...