By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Det var ud på aftenen i december 1985 på “Den Grimme Ælling”, der den-gang var spisested samt hygge- og cocktailbar, hvor tørstige sjæle vederkvægede , fik sig en klog snak og skabte nye bekendskaber. 
Da var det restauratør og bartender, Søren Jørgensen, mens han miksede en farverig tequila sunrise, ud af ingenting spurgte, hvorfor man egentligt ikke fejrer jul om sommeren.

Det underfundige spørgsmål fik selv de mest garvede stamgæster til at ryste på hovedet – blandt dem var idémager m.m. Torben Madsen, som tog et hiv i piben, kikkede tomt ud i rummet og replicerede: “Ja, hvorfor ikke….” 

Bedre arbejdsbetingelser for julemanden
Restauratøren havde ikke i sinde at afskaffe julen, men han mente blot, at julemanden fortjente bedre arbejdsbetingelser, herunder sol og sommer frem for sne og frost. Altså burde julen fejres om sommeren.

Med denne hensynsfulde tanke var kimen til ”De danske Sommerjulemænds fælles Risengrødsspisning” lagt, husker Torben Madsen, der lod sig overtale til at blive seancens iscenesætter og sommerjuleformand. Med simple tricks lykkedes ham at samle en snes mænd i deres bedste alder – og minsandten om han ikke også fik denne blogs skribent med i juleløjerne. Ung, uerfaren og ubeskriveligt nysgerrig som han også var den gang.

Dengang da avisen også berettede om byens mere kuriøse begivenheder.

Torben Madsen, i dag sporty forfatter og psykoterapeut, mindes dagene, da han og medsammensvorne indbød de muntre personager, som med rank ryg og skævt smil ville være en del af den nye Odense-tradition: at fejre jul om sommeren. Nogle for årstidens skyld, andre for skægs skyld.

Optagelse inden deltagelse
Dog skulle de, som et ufravigeligt krav, gennemføre et optagelsesrituel, som i al sin smertende korthed gik ud på først at tømme et stort glas juleøl i én slurk, derpå at slå en forlæns koldbøtte og efter et dask bagi med en risengrødske i overstørrelse, skulle vedkommende fortælle en vittighed, synge sommerjulemændenes sang samt sluttelig erklære sig som rette sommerjulemand at være. Var rituellet tilfredsstillende gennemført, havde vedkommende ret til, med stolthed, at fortælle familie og venner, at nu var han optaget i “De danske sommerjulemænds fælles risengrødspisning”.

Så er sommerjulemændene og nisseorkestret nået til Kongensgade, hvor de synger og spiller et julenummer – læg mærke til Fønix-biografen i baggrunden.   

Sommerjuledagen var hvert år den søndag, der lå nærmest den 24. juni. Klokken 10 mødtes de gæve mænd iklædt julemandsdragt, støvler, hue og skæg på Flakhaven foran rådhuset. Endvidere mødte en flok trofaste, nisseklædte musikanter fra FDF/FDP, og med dem i front gik man dagens første opgave i møde: Nemlig til audiens hos én af byens vise fædre.

Til audiens hos borgmester Verner Dalskov  
Første audiensgiver, søndag den 2. juni 1987, var naturligvis borgmester Verner Dalskov, der glædede sig over at se så mange med skæg magen til sit eget. Efter en dram på hans kontor, ønskede han god tur og glædelig sommerjul. Senere var notabiliteter som biskop Vincent Lind, turistchef Egon Schlosser, direktør Villy Petersen og citychef Frede Hyldeborg, som sponserede gaverne, vært for de rituelle morgenmøder.

Optoget ved skovsøen i Fruens Bøge – i limousinen sidder bl.a. chefdirigent Børge Wagner, på vej til at blive kåret som årets sommerjulemand i Den Fynske Landsby.

Fra rådhuset fortsatte julemændene for fuld musik og sange udi den sommerklædte by … ho, ho, ho, til furore for vinkende bedsteborgere, som vantro gned sig i øjnene og rystede på hovedet, uden at ane, hvad der foregik – slet ikke, da de rundhåndet uddelte sækkevis af gaver til.

Premieren foregik på agtværdige Franck-A
Derpå gik turen til særligt udvalgte vandings- og spisesteder – blandt andre Carlslund, restaurant Zoo, Den fynske Landsby, Munkebo Kro og Dubrovnik.

Chefdirigent Børge Wagner under ceremonien i Den Fynske Landsby med risengrødske og tambourmajorstav. Der var turister som fik helt andre billeder med hjem end de havde forudset.

Premieren foregik på Franck-A, hvor det, så vidt vi husker, ikke gik stille af ved langbordet i laugsstuen. Blandt sommer-julemændenes ”pligter” var at spise julemiddag et sted samt under behørig medie-opmærksomhed, at kåre ”Årets Sommerjulemand”. En ærefuld tite man havde reserveret til ”en dansker, der var positiv, munter og i besiddelse af den særlige danske humor, der muligjorde initiativer som dette”.
I sommerjulehistoriebogen kan man se “Årets sommerjulemand”; Blandt dem var honoratiores som skuespillerne Arne Lundemann og Louis Miehe Renard, chefdirigent Børge Wagner, uromager Chr. Flensted, Zoo-chef Herold Nielsen og Jan O. Pedersen, verdensmester i speedway.    

Dokumentation for et stykke kuriøs byhistorie. Efter syv fede år måtte det jo slutte en dag – og det gjorde det

En festdag som krævede sin julemand
“Med al festivitas inkluderet, fra formiddag til ud på aftenen, blev det en dag, som krævede sin julemand. Dengang var der plads til den slags skæve indfald i byrummet – og alle skøre påfund, ville vi ikke have været foruden”, funderer Torben Madsen, som stadig med glæde finder på en undskyldning for at fejre “et eller andet”. 

Epoken sluttede efter syv fede år – efter som syv magre år ikke ville være en rigtig sommerjule-mand værdig, blev man enige om at stoppe mens legen var god. Og det var den. Men sommerjulemændene er ikke glemt eller gemt for eftertiden. Dragter, huer, skæg, risengrødskeer, klokker, protokoller, billeder, en juleøl og en portion risengrød er lagt i en antik rejsekiste og foræret Odense Bys Museum, som opbevarer herligheden til evig tid.

Sommmervarmt sommerjulemandskonvent på Carlslund – læg mærke til den smilende unge mand i civil. Det er den folkekære skuespiller Arne Lundemann, der synes, det er skæg det hele.     

Rådmanden valgte kufferten som genstand nummer ét
Kufferten med de originale rekvisitter blev 10. december 1994, for præcist 24 år siden, placeret i museernes dengang nye supermoderne magasinhal. I den anledning skrev avisen bl.a., at “kulturrådmand Søren Møller fik til opgave, at udpege en “genstand nummer et”, der som det første af godt en snes tusinde effekter skulle opbevares for eftertiden – og derfor blev placeret på den øverste af de 2,2 kilometer lange hylder”.

Rådmanden viste ikke, hvad kufferten var fyldt med, før avisens udsendte afslørede hemmeligheden – og på den måde kom sommerjulemændenes historie på rette hylde – og forbliver et kuriosum i Odenses bys historie. 


Related Posts

Så sker det Arbejdet er udført. Skete det. Den 26 meter høje tårnkran er bogstaveligt...

Man bliver aldrig for gammel til at spille og lytte til blues, jazz og skiffle – og man bliver...

Søndag den 2. oktober 1960 – altså for 60 år siden – var en mærkelig dag.  Jeg havde set frem den til...