By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

H.C. Andersen drog ud på sin store dannelsesrejse til Italien i 1833 – og han kom både til Rom og Napoli. Han vendte tilbage i igen 1840 og 1841 og igen i 1861. Ligesom byernes by, ikke blev bygget på én dag, så kunne man heller ikke nå til Rom på én dag – turen med hestetrukken postvogn kunne nemt tage over flere måneder.

Den 13. april 1833 fik H.C. Andersen bevilget et stipendium på 600 rigsdaler årligt i to år ved kongelig resolution. På sin mæcén Jonas Collins foranledning, blev dettte beløb forøget med yderligere 200 rigsdaler den 15. april 1834. På det tidspunkt var han, bogstaveligt talt, over alle bjerge.

Tre dage efter meddelelsen om stipendiet løste han pas, og den 22. april forlod han København Havn, 29 år gammel, med dampskibet ”Frederik den Sjette” til Travemünde, hvorfra han næste morgen fortsatte med damperen ”Brittania”, den korte tur til Lübeck.
“Da jeg gik ombord paa “Britania” overrakte Capitainen fra F VI. mig et Brev fra Eduard, fuldt af Kjærlighed, jeg blev saa inderlig bevæget derover”, skrev H.C. Andersen i et brev til Collins.

Det eventyrlige besøg i Sestri Levante
Som nævnt besøgte H.C. Andersen Rom på sin første store udlandsrejse, og det var på den rejse den unge digter undervejs stoppede op nogle kilometer syd for Genova og bad droske-kusken, hvile sine hestene – hvorefter han indtog et overdådigt måltid, og overnattede i den lille by Sestri Levante ved den italienske riviera.

Det ophold gjorde han til et lille eventyr i sig selv. Skønt han kun tilbragte den ene lune aften i byen, i oktober 1833, et halvt år efter afrejsen fra København, blev det for ham ”en fee-agtig skønhedsaften”, som han beskriver sine indtryk i dagbogen.

Den korte besøg og den beskrivelse, har byen levet højt på lige siden – og i årevis brugt eventyret og Andersen, som en stor del af sin markedsføring.

Derfor er det et eventyr i sig selv, at man netop i Sestri Levante nu på 22. år organiserer en stor festival i H.C. Andersens navn og på, hold nu fast,  på 32. år uddeler eventyrpriser ligeledes i digterens navn. Ganske som i digterens fødeby oppe i nord. I forbindelse med etableringen af eventyrprisen fik den ene af byens to bugter, så smukke, som de kun findes på den italienske middelhavskyst, tilmed navnet ”Baia delle favole”, ”Eventyrenes bugt”. Navnet findes skam på alle officielle kort.

Fik Odenses eventyrpris
Det var også et eventyr i sig selv, da den italienske HCA-festival på digterens 214 år fødselsdag, blev hædret af den odenseanske H.C. Andersen Priskomité.

Sestri Levante har hvert år i juni siden 1998 afviklet en fire dages festival i H.C. Andersens navn, hvor “byen er på den anden ende” og hvor børn og voksne fra det meste af Italien oplever musik, teater, oplæsning, akrobatik og alt muligt andet festivitas.

Torben Iversen har i spidsen for H.C. Andersen Paraden medvirket i festivalen, som vokser år for år, og som senest har kunne notere omkring 80.000 gæster.  Torben Iversen kommer ofte i dette område, fordi han har gode bekendte dér, og han slår fast, at festivalen er fremragende reklame for eventyret, for H.C. Andersens navn, men bestemt også for Danmark og Odense.

Borgmester Valentina Ghio fra Sestri Levante modtog begejstret prisen, overrakt af Italiens ambassadør i Danmark.

I en officiel udtalelse siger hun; “Jeg ønsker at takke H.C. Andersen Priskomite for den vigtige anerkendelse. Det er en pris, som glæder os og gør os stolte, fordi den både bekræfter værdien af vores festival samt byens passion og store kærlighed for H.C. Andersen og eventyrverdenen. Også af denne grund ønsker jeg at dele H.C. Andersen Prisen ikke kun med arbejdsgruppen, som står bag Premio & Festival Andersen, men også med alle Sestri Levantes borgere. Premio & Festival Andersen, som i år er nået henholdsvis til 52ende og 22ende udgave, er ikke bare en simpel event for Sestri Levante men en del af vores kulturarv og, frem for alt, en vigtig del af det, vi er.”

Foto: H.C. Andersen Priskomité.

Related Posts

Da Anders W. Berthelsen, 68, under en ceremoni på det nye Fisketorvet genindviede den 7-kantede...

Det bliver åbenbart ikke anderledes. Og tak for det. Waldorf er ikke bare en velsmagende...

Superliga-klubben Odense Boldklub har sikret sig intet mindre end en verdensstjerne. Det er ikke en...