By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Skuespilleren Mikkel Schrøder optræder splitter-nøgen ved næste års Rottefælderevy – indtil videre i det bare ingenting på revy-plakaten, hvor ansigtsudtrykket synes at sige; “nå for pokker fotograf, er det nu du tager billeder…”

Såvidt vides, er spasmageren hverken nudist, ekshibitionist eller feminist, men derimod bare uden på at pirre nysgerrigheden.
Hvorfor så det nøgne look i Danmarks ældste og mest traditionsrige revy? Svaret må stå hen i set uvisse – indtil premieren på den 137. sæson – ude i Caroline Amalieskoven.
Så vil de vise sig, om de kvindelige husarer virkelig har noget at se frem til.

Nå for pokker, er det nu, du tager billeder ….

Klædt af til skindet
Under alle omstændigheder, så optræder Mikkel Schrøder, som også er multi-musiker og stand up’er m.m., uden kluns på kroppen på såvel plakaten som på presse-billederne.
Så det er altså ikke for ingenting, at rottefælderevyen, ud over det traditionsrige tilnavn “revyen på Fyn er solen bag skyen” nu tilføjer under- undertitlen “klædt af til skindet”.

Det kan også vise sig, at være en spøgefuld  hentydning til det populære comedy-show, “Klædt af til skindet”, hvor Schrøder var en del af en kvartet, som for to-tre år siden afslørede op til flere nøgne sandheder.

Lige nu er entertaineren, nydeligt påklædt iøvrigt, en del af Pejseshowet i Brædstrup – og når pejsen slukkes, så varmer han op til “Firmafesten”, navnet på hans nyeste påfund af en forestilling, hvor talentet for lynhurtige figur- og kostyme-skift sættes på hård prøve i et hæsblæsende show, som afslører velkendte typer på enhver arbejdsplads – når de vel at mærke fester med kollegerne – og chefen. Den slags plejer ikke at gå stille af.

“Firmafesten” rammer Fyn med tre shows – nemlig Magasinet i Odense 27. februar, dagen efter Svendborg Teater og derpå Tobaksgården i Assens.

 

 

Related Posts

Så sker det Arbejdet er udført. Skete det. Den 26 meter høje tårnkran er bogstaveligt...

Man bliver aldrig for gammel til at spille og lytte til blues, jazz og skiffle – og man bliver...

Søndag den 2. oktober 1960 – altså for 60 år siden – var en mærkelig dag.  Jeg havde set frem den til...