By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Sara Gadborg skal spille hovedrollen i den store musical-satsning “9 to 5 the musical” i MCH Herning Kongrescenter.

Bagefter debuterer hun i Rottefælden i Svendborg.

“Det bliver en fantastisk udfordring, at spille rollen, som countrydronningen Dolly Parton spillede i filmversionen fra 1980″, fortæller Odense-skuespilleren, som de senere år har lagt krop og sprudlende talent til lignende store roller i musicals som” Ghost” og “We Will Rock You” i Royal Arena, ligesom hun har medvirket i “Mary Poppins” på Det ny Teater og i “Mamma Mia” i Tivolis Koncertsal. I forhold til filmudgaven er opsætningen moderniseret til en moderne, dynamisk, højaktuel og humoristisk musical, hvori titelnummeret og ørehængeren “9 to 5” naturligvis indgår.

Prøverne er startet på “9 to 5 – the musical” – og ni til fen er ikke arbejdstiden i Herning, for den store produktion kræver også aftenprøver.

“Jeg glæder mig helt vildt, fordi musikken er skrevet af mit store idol og forbillede Dolly Parton og fordi, jeg oven i købet skal spille den store rolle, Dolly selv spillede i filmen, som er blevet en country-musical-klassiker. Det bliver en kæmpe oplevelse og noget af en arv at løfte. Og forpartiet det tager jeg med hjemme fra”, siger hun med et skævt smil.

Erfaren revydame debuterer
Musicalen har premiere torsdag 26. marts og kører frem til 19. april. Efter en uges mellemspil i selskab med familien i Bolbro eller måske lidt forårssjov på Teater 95b, så begynder prøverne på Rottefælden. for alvor.

“Det bliver spændende at prøve kræfter med en traditions-revy som Rottefælden, hvor alene navnet er identisk med atmosfære og historie”, fortæller 40 årige Sara Gadborg, som ikke har skuespilleriet fra fremmede. Hun er datter af skuespillerparret Anna Gadborg og Kjeld Høegh – og iøvrigt uddannet på Det Danske Musical Akademi i 2005.

Rottefefælde-holdet 2020: Kapelmester Jens Krøyer (19. gang, Mikkel Schrøder, som har glemt tøjet (2. gang) og Rikke Buch Bendtsen (3. gang), Sara Gadborg (Rottefælde-debutant) samt revyens nestor Jan Schou (23. gang)

“Well debuterer jeg i min første sommerrevy, men jeg har været med i flere revyer – blandt andet på Jan Schous Schou-tur til Herning i 2012, 2013 og 2017 samt ombord i Revyraketten og på Pejsegården”.

Kærlige favne at putte sig i
“Og så er det jo jo ingen skade til, at jeg skal på rottefælde-scenen med en af mine bedste veninder, Rikke Buch Bendtsen, der jo ligesom mig, er med i det store julefrokostshow på Odeon – som forrygende discofil. Jeg havde tidligere på året fornøjelsen af, at spille sammen med Mikkel Schrøder på Pejsegården – og så er der Jan Schou, som jeg føler, jeg har kendt hele mit liv. Jan har været og er stadig en stor inspirator – og en dejlig kollega. Så det er nogle kærlige favne, at kunne putte sig i, når premierepresset begynder at spire. Så også dét er der noget godt at se frem til”.

“Og så har vi Carsten (instruktøren Carsten Friis, red.) som heldigvis igen er med i Rottefælden. Denne dejlige, varme og storgrinende mand nyder jeg at arbejde sammen med. Alt med ham er så gnidningsløst og skraldhamrende morsomt. Så det er virkelig en glæde, at se frem til. …. og så kan Carsten og jeg samtidigt passe på miljøet ved at køre sammen til Svendborg og retur til Bolbro, hvor vi begge bor. Det bliver en dejlig sommer”, funderer Sara Gadborg.

 

 

 

 

 

 

 

musicalsatsning i Herning Kongrescenter.

Related Posts

Efter godt 52 år i dvale er Overgade forlænget med 60-70 meter og forvandlet til et lille torv ud...

“Som revychef siden 2009 har jeg oplevet meget, men aldrig har jeg mærket en begejstring, som den...

“Hold da helt op. Der er sket noget siden jeg var her sidst. Helt utroligt. Se det nye Carl...