By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Sankhansaftens-festen er aflyst. Også på Engen i Fruens Bøge.
Da det ikke forventes, at afstandskravene ophæves inden den 23. juni, så er alle landets bålfester droppet.
Men fortvivl ikke. Midsommerfesten kan sagtens holdes hjemme for et sluttet selskab.

“Det ene udelukker ikke det andet. Hvis fynboerne vil fejre midsommeren, som der jo er tradition for, så skal de også have lov til det – og vi vil meget gerne hjælpe familierne på vej”, fortæller eventmager Nadine Alvarez – og tilføjer, at der er flere scenarier i spil,

Nadine Alvarez har i flere år arbejdet med tilrettelægning og afvikling af fester og underholdning i alle afskygninger – sammen med Jeppe Fureby driver hun det odenseanske bureau NL Pro Events, som sidste år stod for afviklingen af sankhansaften på Engen.

Det glitrende sankthansbål er på én gang betagende og tankevækkende – og lægger op til sammenhold og drømme  Foto: Odense Kommune.

Da arrangør-parret hørte, at Odense Kommune skulle omprioritere for bl.a. at flytte midler fra kulturen til andre vækstområder og byrådet vedtog i efteråret, at overlade de kommunale kulturbegivenheder til private aktører, blandt andet sankhansaften, så udfærdigede event-firmaet straks en gennemarbejdet ansøgning.
Som vellykket arrangør på Engen sidste år, var de stolte over roserne, der blev dem til del, og derfor var de heller ikke i tvivl om, at de ville forsøge en gang til. Når de nu var kommet så godt igang.

I god tid inden fristens ophør, afleverede de oplægget til kommunen, og efter en tur gennem den åbne ansøgningsrunde, fik Nadine Alvarez og Jeppe Fureby besked om, at By- og Kulturudvalget samt Økonomiudvalget havde udpeget dem til i tre år, at stå for Fyns største sankthansfest.

“Vi  blev glade og stolte, da Odense Kommune godkendte oplægget og udpegede os til at arrangere den traditionsrige fest med relationer tilbage til 1950’erne. Den slags skulderklap forpligter også. Ud over selve tilrettelægningen , så skaffer vi også scene, telte, teknik og faciliteter. Det er et adelsmærke og en ære for os, erkender Nadine Alvarez, NL Pro Event, “Sidste år skabte vi konceptet, som vi valgte at idéudvikle”.

Begejstringen varede kort
“Vi havde fulgt Corona-virussens udvikling og konsekvenser – og vist frygtede vi det værste. En aflysning. Så da Sundhedsstyrelsen midt i marts i skarpe vendinger fortalte om den store smittefare i større forsamlinger. Vi kunne jo ikke bede folk om at holde afstand derude – og da vi indså, at Coronaen og restriktionerne ville blive en langstrakt affære, så fusede landets bålfester ud. Inden formaliteterne var bragt på plads med kommunen, gik Danmark i stå.

“Ifølge kontrakten modtager NL Pro Event som arrangør 550.000 kroner fordelt over tre år. Så der er et pænt beløb at gøre godt med i 2021 og 2022”, fortæller eventmager Nadine Alvarez, som har arbejdet med iscenesættelse af store og små fester, koncerter og oplevelser for børn og voksne de sidste 4-5 år.

Vi har flere scenarier i spil til at iscenesætte den ultimative sankthansaftensfest hjemme hos familien Odense,  fortæller Nadine Alvarez. – Det handler om at give folk en oplevelse. Foto: Nadine Alvarez.

Hvad er det så I pønser på i år?
“Der mange ting i vores samfund, som vi danskere aldrig før har prøvet. Det skaber kæmpe udfordringer med hensyn til at tænke anderledes. Vi havde situationen oppe og vende et par gange og sagde så til os selv. Vi laver en ny form for midsommerfest, Alverdens borgere har aldrig været så meget hjemme, som de har været de sidste par måneder og sådan er det stadigvæk, og sådan forbliver det nok en rum tid endnu. Selv om landet så småt er ved at åbne op”.

Hjemme-sankthansfest
“Danskerne savner at hygge og feste”, mener Nadine Alvarez og Jeppe Fureby og planen er, siger de, at vi, hvis alt går vel, vil tilbyde odenseanerne Danmarks største hjemme-sankthansfest med bål, båltale, musik, sange og underholdning som sammen med veltillavet anretninger og skønne drikke, leveres ved døren – endda i en særlig midsommer-hjælpepakke. Vi har talt med kommunen og vi forhandler med leverandører. Vi er tændt på den opgave”.

Jamen taler og bål…… hvordan det?
“Vi har flere scenarier i spil, bl.a. tv, video eller virtuel underholding og vi arbejder med potentielle båltalere. Og bålet … ja det bliver der også. Ikke midt på stuegulvet. Det bliver højtideligt og anderledes, mere kan vi ikke sige”, forklarer Nadine, der er uddannet indenfor markedsføring med speciale i oplevelsesøkonomi. Hun har også erfaring med planlægning og afvikling af events og booking. Jeppe har mere end 25 års erfaring som dj og som producer. Han har været med til at bygge fester op – både private og i nattelivet. Derudover omfatter full-service eventbureauet NL Pro Event engagerede og professionelle medarbejdere – og samarbejdspartnere.

Related Posts

Efter godt 52 år i dvale er Overgade forlænget med 60-70 meter og forvandlet til et lille torv ud...

“Som revychef siden 2009 har jeg oplevet meget, men aldrig har jeg mærket en begejstring, som den...

“Hold da helt op. Der er sket noget siden jeg var her sidst. Helt utroligt. Se det nye Carl...