By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Odense Teater hylder kvinderne i den nye sæson. Især de stærke.
Den første kvinde det teaterhungrende publikum møder er Christine Albeck Børge, 45, som dermed er tilbage på den scene, hvor hun for tyve år siden blev uddannet som skuespiller. Inden da, fik hun som 3. elev adskillige buketter anmelderroser for sin sprudlende natklubdanser Sally Bowles i musicalklassikeren “Cabaret”. Den karakter som Liza Minnelli udødeliggjorde i filmen fra 1972. 

Børge er altså ikke alene kvinde, hun er også en stærk og smuk kvinde, så længe det varer i sin karakter som “Blue Jasmine”, som er et tankevækkende drama om økonomisk og social deroute og om at betale prisen for ikke at se realiteterne i øjnene, før det måske er for sent.

Forestillingen er baseret på en mesterlig film af Woody Allen, som kan det dér med levendegøre kvinder på godt og ondt. I dramatiseringen, som åbner den længe ventede nye sæson, vil det vise sig, om Jasmine er stærk nok i sit bekymringsløse jetset-liv.

Christine Albeck Børge vender tilbage til Odense Teater, hvor hun blev uddannet for tyve år siden. Foto: Natascha Thiara Rydvad.

Gift med “grosserer Madsen”
Christine Albeck Børge har ikke betrådt den fynske scene siden hun fik “spillerspiller-brevet” i 2000, men er til gengæld dukkert op i flere sceniske sammenhæng – bl.a. i tv-serier, flere spillefilm og teatre – fra Det Kongelige til senest Mungo Park i Kolding.

Som hustru til kollegaen Lars Ranthe alias “Badehotellet”s bulderbasse, grosserer Madsen og mor til et par skuespiller-spirer, savner Christine Albeck Børge ikke nogle at tale arbejde med på hjemmefronten.
Den yngste datter Rigmor på 16 (i det virkelige liv) har en stærk rolle i det aktuelle filmdrama “En helt almindelig familie”, som handler om en lille forstandsfamilie, hvis liv vendes på hovedet, da faderen vælger at skifte køn. Så dét med en almindelig familie kan sagtens diskuteres. Men plottet er interessant.

Den anden datter Jeanett er komponist, sanger og skuespiller og en del af teaterkollektivet “Sort Samvittighed”.

Tilbage efter 77 aflysninger
Altså er Odense Teater om alt går vel stærkt tilbage med de første premierer i september – efter ikke færre end 77 corona-relaterede aflysninger. The Show Must Go On.

Kvinderne broderer den røde tråd i den 110. sæson i Jernbanegade – med premiere på “Blue Jasmine” lørdag 12. september. Et par uger senere følger Værkstedet tråden op med “Modersmål”, som er et intenst kammerspil om tre generationer i skarp forhandling om nærhed, afstand og frigørelse. Kvinderne dominerer også i “Emma ude af trit” – en forrygende hilsen til Emma Gad, som for over hundrede år siden skrev bestselleren “Takt og tone” – om hvodan vi omgås hinanden. Her medvirker så stærke kvindemennesker som bl.a. Birgitte Raaberg, Pia Rosenbuam og Christine Bjørk Nielsen. Derefter får mødregruppen en chance – i underfundige “Mødre” med undertitlen “Jeg var en god mor – indtil jeg fik børn”.

Rønja som juleforestilling
Når vi nu er ved damerne, så skal “Hvis jeg bliver gammel” også nævnes. En skøn historie om at ældes i en tid, som elsker, hvad der er ungt. Og helst ikke vil være gammel. Det kan denne skribent tale med om.
Teatret har i år valgt Astrid Lindgrens udødelige klassiker “Rønja Roverdatter” som juleforestilling i en helt ny opsætning.
Også i det nye år myldrer skønne kvindeskikkelser frem i stærke roller – i så forskellige forestillinger som dramatiseringen af 60’er-filmsuccesen “Bonnie & Clyde” og Tjekhovs tragikomedie “Tre Søstre”.

Tryghed frem for alt
De katastrofalt mange aflysninger som følge af Corona Covid-19 er ikke fløjet ubemærket hen over husets personale, så teatret er, uanset sundhedskrisens udvikling, opsat på at følge myndighedernes retningslinjer og på at træffe alle nødvendige forholdsregler om god sikkerhed og hygiejne. Helen salen rengøres mellem forestillingerne. Der bliver adgang til håndsprit relevante steder – og ved ind- og udgange. Aktuelle afstandskrav skal opfyldes både i og udenfor salene.

 

 

 

 

 

Related Posts

Hvem var egentligt denne Gustav Lotze, som gjorde så meget for byen, og som ikke kun lagde navn til...

Kultur !! Er det ikke noget man pudser møbler med? Citat: Robert storm Petersen   CÆCILIE HAR...

“Jeg er overvældet og glad over, at vores trofaste publikum har været så loyale, som det nu viser...