By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

“Corona-krisen føltes ofte som den rene tortur. Vi anede jo ikke, hvor længe krisen ville vare – og hvornår restriktionerne ville blive ophævet. Når vi ikke måtte byde gæsterne velkommen – fik vi heller ingen indtægter”,  forklarer museumsdirektør Torben Grøngaard Jeppesen, Odense Bys Museer.

I enhver kultur- og oplevelsesinstitution som de odenseanske museer, er regnskab og budget dybt afhængig af indtægterne – både fra entréen og salgsstederne.

Den Fynske Landsby skulle forlængst være åbnet, og jo længere den beordrede lukning varede, des større blev presset på økonomien, Såvel landsbyens personale, som de mange dyr stod dag ud og dag ind i venteposition. Kunne ikke andet.

Men nu er landsbyen åbnet – og alle er glade.

Godgørenhed
“Som tiden gik blev vi mere og mere afhængig af støtte ude fra”, forklarer  Torben Grøngaard Jeppesen, som konstaterede, at den statslige hjælpepakke kun delvist hjalp. Da krisen var værst og uoverskuelig, fandt museerne i Odense en juridisk smart smutvej til bedring af økonomien. Skat har en bestemmelse i Ligningsloven som åbner døren på klem for godkendte museer, som kan søge om fritagelse af moms, hvis museerne kan dokumentere, at de har minimum mindst 101 givere som giver mindst 200 kroner – årligt. En slags medlemskontingent.
Derfor måtte museernes topledelse på utraditionel vis på frierfødder, for at spørge OBM’s ambassadører – om en økonomisk håndsrækning. Og den fik de meget hurtigt. Og mere til.

Også de flotte muskelsvulmende arbejdsheste, som trækker vognene med korn og gæster, som vil se området, er glad for at komme igang. “Hestevognsturen har fået mange likes på museets sociale medier”.

.Hånden under museerne
“I nødens stund, fandt vi ud af, hvor mange gode venner (ambassadører) vi er beriget af. At vi midt i en vanskelig krisetid skulle opleve så stor og kontant økonomisk opbakning, gør os glade. Vi er meget taknemmelige. Ikke færre end et pænt stykke over 400 privatpersoner støttede Odense Bys Museer med hver sine private bidrag på mindst 200 kroner – og i løbet af april købte over 300 ambassadører årskort – endda til trods for, at museerne var lukket.
På den måde har giverne været med til at holde hånden under Odense Bys Museer og sikre kulturarven et videre forløb”, siger museumsdirektør Torben Grøngaard Jeppesen.

“De statslige hjælpepakker dækkede kun delvist”, tilføjer chefen, hvis humørbarometer er steget adskillige grader i takt med den lune vejrudsigt – hen over pinsen. Så uanset vejret, så stråler solen i al sin glans over Den Fynske Landsby – helt oppe over det smukt blafrende Dannebrog som markerer den to måneder forsinkede åbning af oasens 74. sæson.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har glædet os helt vildt til at byde velkommen til gæsterne, fortæller overinspektør Lise Gerda Knudsen. – Frustrationen er vendt til store smil. Nu er vi alle glade – og vores dyr på mark og i stald, har aldrig være så klar til at blive klappet. Og de nyder det.

 

Related Posts

“Jeg glæder mig helt vildt meget til sammen med mine musikere, at være på plakaten ved årets...

De er friske, de er fyrige, de er fynske – og så er de frem for alt unge og talentulde, siger...

Hvis ikke Dansktop-lytterne i forvejen vidste hvad en en ægte svampet, snasket brunsviger er, så er...