By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Da Nelle’s Café Odense Teater for nylig åbnede i Jernbanegade, da gik det 106 år gamle teater ind i en ny epoke.

“Vi har glædet os til at blive en del af teatret og vi ved alt om, at det stiller store krav til os, fortæller Charles Daniel Saysette på vegne af holdet, som står bag Nelle-caféerne.  

Med sin adgang til såvel Store Scene som til Værkstedsteatret er caféen fysisk integreret med teatret. Caféen er tilmed en slags foyer til Værkstedet, som har været en del af Landsdelsscenen siden 1963. Lige nu spiller Værkstedet den tankevækkende “Så på mig, når her taler”.

“På den måde spiller vi med i det som sker på husets scener …”, mener Daniel Saysette.

Han tilføjer, at teatrets publikum f.eks. kan droppe ind på caféen inden forestillingen på Store Scene. Såvel før som efter teatertid, har caféen f.eks. et alsidigt charcuteri-bræt med diverse pølser, postejer og oste. Også som delemad.”

Caféen er bag tilbygningens elegante rude-arkitektur. Den blev  skabt til billetkontor, men da teatret gik over til salg via nettet blev lokaliteterne for store. Derfor kunne teatret realisere et gammelt ønske om restaurant/café som i Aarhus. Foto: John Borgkilde

“Vi skaber en ny måde, at komme på teatret på og måske lade sig inspirere af husets magi, men gæsten behøver nødvendigvis ikke at tænke i teater”, mener Daniel Saysette.
Der er skiftende kunst på væggene- og i det hele taget, gør man meget ud af kunst, design og interiør.

Afslappet stemning
Allerede før åbningen torsdag morgen aner man en afslappet stemning i café-rummet, som nu for tredje gang siden 2016 er på nye hænder.

Der er markant plakatkunst på væggene og modige farver på væggene. Her kan man som morgenduelig gæst fra klokken 8 lade hvilen falde på, for måske, at komme i tanke om, at det var her på de nybyggede hjørne, at billetsalget var i nogle år. Her hvor der blev løst billet til teaterrejsen ud i drømmenes fantasifulde verden.

På Nelle’s Café på Odense Teater kan man nyde en flig af den teatrale  atmosfære – såvel i stueetagen på gadeplan, som på første-salen for enden af vindeltrappen.

Christian Huusum, den ene i medejer-kvartetten, er daglig leder af den to etagers café – med fin udsigt ud over Kongens Have og til Odense Slot. Forpagtningen omfatter desuden teatrets foyer-bar på 1. sal, hvor der er åben ved samtlige forestillinger. Christian Huusum har hidtil været vinansvarlig og kaffepusher hos Nelle’s Coffee & Wine.

Den femte Nelle’s Café
Teater-caféen er Nelle’s femte i Odense. I 2012 åbnede Nelle’s i Pantheonsgade – overfor Brandts. To år senere kom caféen på hjørnet af Overgade og Nedergade. I 2017 åbnede Nelle’s Café Filosoffen ved Odense Å, som er en integreret del af Kunstbygningen, hvilket bl.a. kan ses på de skiftende udstillinger af aktuel kunst. I 2017 rykkede Nelle’s ind i Storms Pakhus med en bod. Når Odense Zoo har højsæson er Nelle’s en del af dyreriget.

Det vil ske på et tidspunkt, hvor teatret holder sommerferie.

Lamper fra Le Klint skaber en særlig stemning over caféeren. Foto: J. Borgkilde

“Men caféen vil ikke holde sommerferie, hvorimod satser vi igen på, at være med ved såvel Heartland og Tinderbox”, siger Daniel Saysette og fortæller derefter om planerne for der unikke udeservering mod Kongens Have.

Det er tredje gang siden september 2016, at teatret præsenter en ny forpagter af den to etagers café/restaurant.

Vokset op på teatret
Daniel Saysette er bogstaveligt talt vokset op på teatret. Hans forældre har i årtier arbejdet på teater. Moren som skuespiller og faren som tekniker og lysdesigner. Han er pensioneret, men der er alligevel bud efter hans ekspertise. Han må da være særlig glad for at se Le Klint som leverandør af caféens lamper, som hver for sig er små mesterværker – bl.a. af en lampe – eller lysekrone om man vil, som omfatter seks selvstændige skærme. En overraskelse selv for feinschmakere, som er hævet højt op under loftet – ud for vindeltrappens top.

“Jeg har haft min gang i husets kringelkroge, så længe jeg kan huske – og lige nu føler jeg mig taknemmelig over at være tilbage i dette fantastiske hus – og så på denne måde”

“Det er vores håb”, siger han, “at det lykkes os, at vi på en fornuftig måde integreres i teatermiljøet. Samtidigt med at vi er café for alle odenseanere, fynboer og turister – også dem, som ikke går i teater”.

“Vi føler os privilegerede ved at drive café i hæderkronet kulturinstitution som provinsens ældste teater også er”.

 

 

 

 

 

 

 

 

delemadsafilosofi

Related Posts

Efter godt 52 år i dvale er Overgade forlænget med 60-70 meter og forvandlet til et lille torv ud...

“Som revychef siden 2009 har jeg oplevet meget, men aldrig har jeg mærket en begejstring, som den...

“Hold da helt op. Der er sket noget siden jeg var her sidst. Helt utroligt. Se det nye Carl...