By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Odense Vinterrevy genopstår med otte forestillinger i januar 2021 på Magasinet:

Den garvede skuespiller, forfatter og idémager Flemming Jensen, 72, skal stå i spidsen for et hold skuespillerspirer.

“Efter en spændende casting har vi fundet seks oplagte talenter og gode typer som virkelig vil det her. Jeg glæder mig helt vildt til at udvikle et unikt samspil mellem generationer”, siger Flemming Jensen, som samtidigt påpeger, at det ikke bliver nogen klassisk revy, som dem vi har kendt i generationer. Meningen er at vi hen ad vejen fornyer den fine gamle revy, hvad indhold og udtryk angår,  langsomt, men sikkert. Set med unge nysgerrige øjne. Dem har vores seks unge spillere Maja Gregersen, Louise Vangkilde, Caroline Hahn, Lasse Mølhede, Rasmus Mansachs og Jens Jepsen – som glæder sig til at starte prøverne om kort tid.

“Flemming Jensen har tildelt sig selv rollen som såvel instruktør, forfatter og revyens omdrejningspunkt. Så kan han rundhåndet uddele al sin viden om revyens sjæl til de unge, som også vil få lov til at være med til at forme forestillingen, siger Lars Arvad fra Odense Sommerrevy. Han vil nyde at stå helt ude ved sidelinjen og glædes over, at den genopstandne revy skabes på en helt ny måde – og at den sagtens kan fungere som ”rugekasse” for landets godt tyve professionelle revyer.

Ingen revylution
“Revybutikkens filosofi er ikke alene at lave landets bedste sommerrevy, men også at finde til nye veje til fornyelse. Ganske som vi, hver år har forsøgt med sommerrevyen. Det bliver ikke nogen revylution, som den vi lavede på Albani, men en helt ny form for forestilling, som i opbygningen på en ny og spændende måde blander rutine med talent”, fortæller Lars Arvad, som sammen med sommerrevyens ledelse står bag vinterrevyens genopstandelse.
De seks vinterrevyer på Magasinet fra 2009 til 2015, var, skulle det vise sig, forløbere for sommerrevyen.

Meget opmærksom på Covid19
“Corona Covid19-pandemien er over os, og vi ved at hele verden har møghamrende svært ved at komme af med den sygdom – og vi ved alt om mundbind, afspritning og restriktioner, der er blevet en del af vores hverdag – vi tager situationen med alvor og går ikke på kompromis med sikkerheden. Slet ikke. Men selv ikke Covid19 skal forhindre os at tænke kreativt og konstruktivt. Derfor er det vores mål, at mødes og holde den afstand som påbydes. Vi indretter os efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger, regler og love – derfor håber vi projektet lykkedes. Så vi midt i januar kan mødes, hygge os, undres, fordybe os og grine sammen. Dét trænger alle vist til i denne mærkelige tid”, forklarer Lars Arvad.

Flemming Jensen: “Jeg glæder mig til at komme til Odense – ikke blot for at instruere, men denne gang ligefrem for at spille med et hold fynske talenter

Flemming Jensens veloplagte talenter
“Det er ikke for ingenting, at vi vælger at skrive Odense Vinterrevy “nu med talent” på plakaten. Ikke fordi, der ikke var talent før, for dét var der –  ellers havde sommerrevyen aldrig vokset så markant, som den har. Men mere fordi der er tale om helt nyt kuld talenter i en ny revy”, fortæller Flemming Jensen,  som selv har spillet 25 revyer siden han i 1979 skuespiller-debuterede i Rottefælden, hvor anmelderne roste hans underfundige mimik til skyerne.

“De unge I skal møde på Magasinet er langt bedre, end jeg var dengang. Og langt, langt dygtigere end jeg er nu. Til gengæld ved jeg hvordan det skal gøres, det vil jeg vise dem. Jeg kan skrive replikker, og de kan huske dem. Og så kan jeg møde til tiden. Det er der ikke alle unge som kan. Men det kan de også lære”, forklarer læreruddannede Flemming Jensen, som forrige sommer blev introduceret for et kuld fynske talenter, da han instruerede musicalklassikeren “Frøken Nitouche” på Nyborg Vold.

“Da var jeg meget imponeret over den høje standard, og dér fik jeg idéen til at arbejde videre med de unge talentfulde fynboer – men på et helt andet plan. Heldigvis fik jeg Lars med på projektet”.

Fjeldmoses takt og tone
Også musikken er lagt i rutinerede hænder, da det er pianisten og komponisten Lars Fjeldmose som sørger for takt og tone. Har har spillet i alt fra kirker til børneteatre. Siden 1986 har han været komponist og kapelmester på flere cabaret’er – bl.a. Café Liva i Nyhavn. Han har desuden sørget for rytmerne på københavnske scener som Det Danske Teater, Det Kongelige Teater, Nørrebros Teater, Folketeatret, Odense Teater og Amager Scenen.

 

 

 

 

 

 

Related Posts

Kultur !! Er det ikke noget man pudser møbler med? Citat: Robert storm Petersen   CÆCILIE HAR...

“Jeg er overvældet og glad over, at vores trofaste publikum har været så loyale, som det nu viser...

Så ligger det fast. Efter længere tids rygter om Rottefælde-holdets udseende, er revy-sløret nu...