By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

JEG får dagligt mange mails. De fleste lige til at skrotte. Her forleden var en af dem fra avisen, som jeg ikke har været en del af de sidste par år. Ups tænkte jeg; hvad nu. Har vi et mellemværende. Det viste sig at være min fine kollega Simon Staun fra Odense-redaktionen – og så blev jeg nysgerrig. Simon henviste til en forespørgsel på Messenger, som jeg ikke havde set. Så skrev han: Har du lyst til at mødes og fortælle om livet som blogger?

DET var som pokkers. Den havde jeg aldrig set komme. Var i syv sind. Men bøjede mig, da Simon havde fortalt mig sit oplæg med tilføjelsen, at han er fast blog-læser. Alene dét.

VEL har jeg siden mit stille farvel til avisen valgt at trappe ned ved at hygge mig med min blog – med stort og småt om mennesker i byens liv. Alle internet-brugere kan klikke sig ind på borgkildesblog.dk – og lade sig underholde – eller det modsatte.

MÅSKE havde Simon Staun hørt, at jeg ikke, fra den ene dag til den anden, agtede at lukke ned for hverken skrivelysten eller min kroniske nysgerrighed. Det gør man altså ikke bare lige.

HAN ville gerne høre lidt mere om min snørklede vej fra blok til blog. Vi mødtes på kvisten til et godt to timers interview, og vi nåede vist hele vejen rundt. Og mere til. Jeg er faktisk taknemmelig over den interesse for mine oldie-sysler.

NU har Simon, som jeg betragter som avisens måske skarpeste og mest travle pen, forfattet en loyal og velskrevet historie om mig og bloggen i hovedrollen.

En ny historie er på bedding i digter-hjørnet.

Fra blok til blog
JEG er overrasket og duperet over, at ”de kan bruge mig igen”. For en stund er jeg tilbage i de spalter, som jeg selv leverede sætninger til i over 41 forrygende år. Det er faktisk mærkeligt.

DENGANG gik jeg altid med blok og kuglepen i inderlommen. Hvis bare øjnene er åbne og sindet lyst, så dukker altid en god historie op. Nu har jeg i stedet en blog, som kan klikkes frem på skærmen – og som hele tiden kræver min opmærksomhed. Det er Simons røde tråd.
Det første år var bloggens teknik ”fagre alt for ny verden”, og et kompliceret digitalt univers for en skriverkarl, som aldrig har været noget som ligner et it-geni.

OGSÅ her skulle det vise sig, at øvelse gør noget nær mester – og bloggen blev det ideelle sted, hvor jeg får afløb for skrivekløen.

Weblog
DET nymodens ord blog er en forkortelse af det engelske “weblog”, et begreb som opstod i internettets spæde barndom. Da var en blog noget helt andet, end den man ser i dag. De grafiske og tekniske muligheder var meget begrænsede.

TIL forskel for de fleste blogge, så har borgkildesblog.dk fra dag 1 valgt at være ukommerciel. Altså ingen penge udefra involveret. Herligt fri for annoncer – trods flere tilbud. Bloggen er heller ikke et univers for Kloge-Åge-meninger, læserbreve og sure opstød. Dem tager avisen sig af.

TIL gengæld, er jeg min egen chef. Og det er ikke altid, vi er helt enige. Det er både en fordel og en ulempe, som f.eks. lige nu, hvor gråvejrs-sløvheden har meldt sig som supplement til dødtriste corona-skygge.

SÅ sker det, at min usynlige redaktør beder om ”en alvorlig samtale”. Og så vanker der. Nu er det heldigvis snart jul, så mon ikke han besinder sig.

John Borgkilde

Related Posts

Kanal 5’s tv-kommentator Zak Egholm fortalte før kampen mod Østrig, at Sepp Piontek netop var...

Mandag den 2. januar 1967 var en underlig dag. Den meget tidlige morgenstund, tog jeg søvndrukken...

Det var i nittenfireoghalvfjerds eller cirka der omkring, da jeg forsøgte mig som arrangør. Ikke...