By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

DET er en mærkelig mani. Måske noget med alderen. At når livets skjorte er blevet for kort og et menneske siger farvel og tak, så sker det jeg funderer og lader tankerne defilere tilbage til den tid, som var engang. Så er det jeg spørger mig selv, om du nogensinde har mødt vedkommende – og hvordan det egentligt gik dengang – og hvor lang den røde tråd i virkeligheden er.

DA Michael Bundesens velkendte stemme blev tavs, efter ni års hård kamp med sit handicap og sygdom, kom jeg i tanke om dengang, da jeg var så heldig at møde og interviewe Michael Bundesen. Første gang.
JEG oplevede, hvordan han i løbet af samtalen formåede at blande Shu-bi-Dua-humoren med situationens seriøsitet og alvor. Det blev til små tre minutters underfundig samtale. Ikke fordi, der kom stor kunst ud af snakken, men fordi han satte tid af til mig. Det var jeg faktisk stolt over. Husker jeg.

JEG har aldrig kendt Bundesen, kun haft korte samtaler om musik og magi – popularitet, plader og planer.

KOLLEGER havde fortalt mig, at Bundesen på mange måder var ligesom sangene han blev en del af – og som med sjælden finurlig talent for leg med ordene udvidede danskernes pladesamlinger og skabte soundtracket til flere generationers opvækst. Du nynner med garanti nogle af hans ørehængere lige nu. “Hvalen Hvalborg”, “Askepot”, “Nam Nam”, “Den røde tråd…,” og “Jeg finder mig ikke i sex-chikane…”, som kunne være blevet et råhit i dag.

HUSKER det første møde (billedet) 10. december 1983 ved en storstilet reception og pressemøde på pladeselskabet i Københavns nordvest-kvarter i forbindelse med udgivelsen af ”Nr. 10”. Der var trængsel og sved på panden – og pænt med øl og vin. Ganen skal jo smøres. Bandet var voldsomt populært på den tid og Michael Bundesen var megastjerne hos familien Danmark.

DEN uerfarne skriverkarl fra Provinsen kæmpede sig frem til den høje mand med krøllerne – i spotlysets centrum. Og TV-Avisen trippede for at komme foran mig. Da forsangeren pludselig stod foran mig, glemte jeg i et splitsekund, hvad det var jeg ville spørge om. Havde ellers forberedt mig hele vejen til Hovedstaden. Havde jeg tabt den røde tråd?

VI kom dog igang – og sludrede i 3-4 minutter var det vist. Det var stort. Genialt spurgte jeg om noget med fremtiden for ham, bandet og populariteten. Det var ti år efter første lp. Bundesen svarede noget i retning af  ”Jeg aner virkeligt ikke, hvor længe jeg kan holde gryden i kog….og kan skrive flere sange. Men én ting er sikkert, vi er de eneste shubber, der du’r “. Det sagde han sgu’, lige dér i mylderet. Citaterne røg på blokken inden jeg gemte den i inderlommen. Og nu 37 år senere er de gyldne ord minsandten kommet på bloggen. Husker sætningen med, at holde gryden i kog blev en del af overskriften dagen efter.

HVAD ingen af os vidste var, eller måske gjorde han!!, at popfænomenet allerede året efter stoppede som forsanger i Shu-bi-Dua, for i stedet at blive chef for den højt profillerede københavnske tv-station Kanal 2. Grundlagt af Klaus Riskær.

I 1987 fik Michael Bundesen hjemvé til popbranchen, og han samlede bandet igen og så blev shubberne igen populære.

I 2011 forstummede Bundesens velkendt sangstemme, da han blev ramt af to blodpropper i hjernen og to år senere meddelte Michael Hardinger, at bandet ikke ville genopstå. I 2015  modtog han siddende i en kørestol Æresprisen ved Danish Music Awards.

I DE følgende år kæmpede Bundesen en brav kamp for at få førligheden tilbage. Han blev aldrig rigtig rask. Humøret fejlede intet. Han fo blev optimist, men måtte erkende, at alting har en ende – også tilværelsen som frontmand i et af landets mest populære bands.

FOR kort tid siden tilstødte en alvorlig kræftsygdom som han aldrig kom over. Søndag tabte han den ulige kamp. Den folkekære sanger og sangskriver blev 71 år.

Og hvad mon der sker,
når man skal bort?
Når livets skjorte bli´r for kort?
Hvor mon den er
den røde tråd?
Man må for fa´n da bli´ til noed!

 

Related Posts

Hvem var egentligt denne Gustav Lotze, som gjorde så meget for byen, og som ikke kun lagde navn til...

Kultur !! Er det ikke noget man pudser møbler med? Citat: Robert storm Petersen   CÆCILIE HAR...

“Jeg er overvældet og glad over, at vores trofaste publikum har været så loyale, som det nu viser...