By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Der er umiddelbart et stykke vej langt fra den lumre Omar Papa i herrelogen Ørkenens Sønner til den stærke karakter som lægen Tomas Stockmann i Henrik Ibsens klassiske drama “En folkefjende”, som skrevet for 140 år siden og stadig er aktuel.

Vist er der et stykke vej, også vist spilles begge markante roller af Søren Pilmark, 65, skuespilleren som i adskillige år har afsløret sit alsidige scenetalent med skæve, skræmmende roller i store film- og teaterdramaer, men også som vært eller konferencier ved større shows. Ligesom han ofte han stadig ses optræde som magiens  mester. Han har lige siden barndommen været fascineret af tryllekunsten.

Med sit charmørsmil, sine spektakulært alsidige entainer-evner og et “formel-1 gén, som blandt andre Nikolaj Lie Kaas har sagt, er han en sublim profil på enhver scene.

Efter nogle sæsoner på Århus Teater, hvor han blev uddannet, kom Søren Pilmark allerede i 1980 til Det Kongelige Teater, hvor han hurtig slog igennem som en af sin generations største scenekunstnere.

Det er første gang Søren Pilmark medvirker i en opsætning på Odense Teater, men det er også en af de sjældne gange, hvor publikum får mulighed for at opleve ham i en scenerolle. Det ligner et scoop.

Rampelyset sat på vågeblus
På Wikipedia oplyses det, at Søren Pilmark allerede i 2010 trak sig tilbage fra rampelyset, med showet Ørkenens Sønner og enkelte markante filmroller som undtagelser. Pilmark sagde dengang, at han følte, at han havde prøvet det meste, og at han ifølge ham selv havde en fornuftig opsparing, der gjorde det muligt, at sige nej tak til de fleste roller han blev tilbudt. Dette meget personlige princip bryder han dermed med en sjælden optræden på teatret – her endda i en legendarisk Ibsen-rolle.
Pilmark har sagt nej tak til flere generøse tilbud fra landets store revyer – trods sit oplagte potentiale. Han kunne heller aldrig finde på at dukke op i diverse tv-quizzer, gæt en vind eller falden på halen-tv.

Søren Pilmark alias Omar Papa, her med fez på – holder sammen mad resten af herrelogen ufrivil-lig  corona-pause med “En Fez I En Hornlygte”-tournéen.

Klassikeren er en af Norges store national-dramatikers mest berømte på verdensplan – handlingen bevæger sig knivskarpt mellem intelligens og fanatisme.
Idealisten dr. Tomas Stockmann (Søren Pilmark) kæmper trodsigt for den ilde hørte sandhed, som ikke har mange chancer i kampen mod kommunale profit- og vanetænkning. Dramaet foregår i en havneby i det sydlige Norge, hvor læge Stockmann for nylig er ansat ved kurbadet, som er byens storhed og vigtigste indtægtskilde. Det viser sig at adskillige badegæster bliver dødsyge, når de har svømmet i badesøen.
Tomas undersøger sagen og det viser sig, at vandet er giftigt – da han vil offentliggøre sin opdagelse, møder han voldsom modstand fra myndighederne og selv af sin søster, som sidder i byrådet. Der udvikler sig noget så nutidige problematikker som mediernes magt og idéalernes sammenstød med virkeligheden.

Har været verden rundt
“En folkefjende” har som tidløst og evig aktuelt teater, været opført på en række store scener rundt i verden – blandt andet tre gange på Det Kongelige Teater.
Forestillingen produceres som co-produktion mellem Odense Teater og Nørrebro Teater, der spiller i september og oktober – og den opføres på Odense Teater i november og december. Det fremgår af rollelisten, at der medvirker skuespillere fra både Odense og København. Ud over Søren Pilmark er det Githa Lehrmann, Malene Melsen, Benjamin Kitter, Frank Thiel, Nicolaj Kopernikus, Patrick A. Hansen, Marianne Høgsbro, og Camilla Lau på rollelisten.. Viktor Tjerneld instruerer.

Odense Teaters nye teaterdirektør Jacob Schjødt lægger stærkt ud. Schjødt, som netop har sat sig i chefstolen, siger dog ikke mere om repertoiret 2021-2022. Til den tid kan vi kun håbe og be’ til, at corona-helvedet  er et overstået kapitel i verdenshistoren. Det vil næsten være for godt til at være sandt.

 

 

 

Related Posts

Kultur !! Er det ikke noget man pudser møbler med? Citat: Robert storm Petersen   CÆCILIE HAR...

“Jeg er overvældet og glad over, at vores trofaste publikum har været så loyale, som det nu viser...

Så ligger det fast. Efter længere tids rygter om Rottefælde-holdets udseende, er revy-sløret nu...