By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Odense Banden har besluttet at stoppe mens legen er god – og det sker med en kirkekoncert søndag den 21, november samt udgivelsen af en fordanskning af  “What a Wonderful World”, der med Anders W. Berthelsens fabulerende ord er blevet til “En vidunderlig by”. 

“Når man tager så stor og rigti beslutning, så skal det markeres med manér – og det gør vi med denne digitale single og en afskedskoncert”, siger bassisten Ole Beldgaard Larsen på vegne af legendariske Odense Banden, som blev holdt over dåben en mørk og stormfuld vinteraften tilbage i 1984 på Jazzværtshuset Sophus Ferdinand.

Fire år senere, i disse dage for 37 år siden, indspillede orkestret, som en særlig gestus til hjembyen Odense, sit første af seks albums.
Det blev senere en glorværdig historie for de sejlivede dixieland-musikere, som nåede at give mange hundreder koncerter samt at indspille fem cd’ere, en vinyl-lp, et par singler samt diverse opsamlinger med andre bands. Cv’et omfatter også tre turnéer til New Orleans.

Odense Bandens allerførste plade, singlen med “Odense, gamle Odense”, er i dag et klenodie i vinyl, som er i høj kurs på det grå marked. Pladen blev i sin tid udgivet med støtte fra det lokale dagblad og bryggeriet. Netop det nummer har et direkte link til den spritnye hyldest til byen.

Afskedshyldest til Odense
Selv om bynavnet ikke nævnes i “En vidunderlig by”, så handler fordanskningen af ”What a Wonderful World”, tydeligvis om hjembyen Odense. Den er en slags afskedshyldest til byen, som orkestret har sat sit præg på i 37 år med blandt andet over 30 nytårskoncerter og lige så mange minderige sommerkoncerter under bøgene ved Carlslund.

“Egentligt lidt imponerende, at orkestret i alle årene har afsluttet sine koncerter med den skønne evergreen – som perfekt “farvel-og-tak-for-i dag”-sang og så mange odenseanere husker – garneret med Kim Kingos fornemt afdæmpede vokal, hvor hans croonerstemme og trompetspil kom til sin ret”, fortæller Ole Beldgaard Larsen, der ganske som Kingo og pianomanden Allan ”Doc” Andreasen, piano og trommeslageren Niels Chr. Resting, har været med siden dåben. Dennis Christiansen, klarinet og Kurt Nielsen, banjo er kommet til “hen ad vejen”.

Bandens sidste dans – i kirken
Tilbage til oldtimernes allersidste dans, som foregår altså foran alteret i Vollsmose Kirke, som meget passende danner rammen om den ultimative sidste koncert.
“Den moderne kirke, som åbnede i 1975, har i mange år dannet en stemningsfuld ramme om orkestrets palmesøndags-koncerter”, fortæller Ole Beldgaard Larsen, som er glad for at have fået aftalen med kirkens nye ledelse.
Orkestret ser frem til en swingende, tankevækkende og vemodig eftermiddag. På vej mod de evige jazzmarker med masser af musikalske minder med i livets bagage.

 

Related Posts

Da Anders W. Berthelsen, 68, under en ceremoni på det nye Fisketorvet genindviede den 7-kantede...

Det bliver åbenbart ikke anderledes. Og tak for det. Waldorf er ikke bare en velsmagende...

Superliga-klubben Odense Boldklub har sikret sig intet mindre end en verdensstjerne. Det er ikke en...