By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

“Jeg har det helt fint med min alder og nej, tanken om at stoppe ligger mig fjernt”, siger Lasse Helner, som for nylig rundede de 74 – still going strong og i højt humør.

“Som musiker og sanger bruger jeg det udtryk, som alderen tildeler mig og det er jeg helt godt tilfreds med”, slår den album-aktuelle spillemand fast. Han har netop præsenteret sit nye rutinerede band, som har indspillet 11 engelsk-sprogede sange på albummet “Over the Hill – Still got the Thrill” – præcist 55 år efter pladedebuten med The Baronets.

I musikerbranchen er der heldigvis flere vellykkede eksempler på, at alder og erfaring ikke er til hindring for en stærk og personlig sangstemme. Det kan man høj høre på det vellykkede udspil, som kommer i handlen den 16. april.

“Den ufrivillige corona-pause gav pludselig tid og inspiration til at skrive sange til albummet, som har været på vej et stykke tid. Det er altså ikke kun skidt, der kommer ud af virus-krisen”, lyder det lavmælt fra Lasse Helner, som hjemme i sin egen lille boble, i udkanten af Lundeborg, har brugt alle sine kreative evner på at skrive, komponere, indspille og udgive det lille mesterværk “Over the Hill – Still got the Thrill”. På den måde abstraherede han for en stund fra coronaens truende trivialitet og alvor.

Bedre legekammerater kan jeg ikke få, de har været utroligt inspirerendende at arbejde sammen med,  fortæller Lasse Helner t.v. om studiebandet, med særdeles garvede musikere. Som også skal ud på en mini-tourné. Hvis og hvis…. Foto: Rico Feldfoss.

Legekammeraterne
Ud over kapelmesteren selv på vokal og guitar, så består det unavngivne studieband af  Thomas Bundgaard, guitar, banjo og kor, Kell Dalager, orgel, piano, keyboard og kor, Torben Grønning, bassist og Nils Bo Poulsen, trommer og perkussion. Fru Mathilde Bondo er desuden med på et par numre – på kor, violin og bratsch. Desuden bidrager Odense-trioen “Nash” med Camilla Albers, Anja Følleslev og Lise Haavik med suveræne stemmer.
“Herligt inspirerende legekammerater, som det har været en nydelse, at arbejde sammen med”, fortæller Lasse Helner.

Thomas Bundgaard, der også er viceforstander på Oure Højskole, bor ligesom Lasse og Mathilde i Lundeborg. “Studieksperten” Kell Dalager har i flere sammenhænge arbejdet sammen med Lasse Helner, bl.a. i et par forestillinger på Odense Internationale Musikteater. Torben Grønning var i over 30 år en profil i The Blues Brothers Souvenir Show. Grønning og Dalager kommer fra Odense og Poulsen fra Aalborg. Pladens producere er Lasse Helner, Kell Dalager og Thomas Bundgaard. Bandet skal, hvis ellers Covid-19 tillader det, give release-koncerter på Svendborg Teater 2. maj, på Ådalscenen i Gislev 6. maj og på Industrien “hjemme i Aarup” 7. maj. Et par koncerter i Odense og København er under forberedelse.

Indie, roots, folk, blues og rock
Nysgerrigheden er intakt, og Lasse Helner skal hvad stil og genre ikke klantres for at forblive i samme boldgade, men derimod roses for hele tiden at finde rum til at udforske mulighederne “henne om hjørnet”. Derfor er det blevet en stærk udgivelse med intensitet og hjerte. Hvad er stilen så? I dagens musiske sprog kalder Helner genren en blanding af indie og roots. Men holder han sig til det sprog, han er vant til, så er der tale om et klassisk miks af folk, blues og rock.

Imponerende 62 år efter sin første optræden, lægger Lasse Helner ikke skjul på, at han har prøvet det meste som musiker, sanger, komponist, sangskriver, producer og skuespiller – og så er forøvrigt en fremragende storyteller. Altid med et blik i øjet og Fyn som det naturlige udgangspunkt.

Lige nu er han altså aktuel med det spritnyte album, som bemærker sig med et særdeles personligt og melodisk lydunivers, der refererer til hans mange besøg hos gode venner i New Orleans. Det gælder ikke mindst Daniel Lanois, som i flere end 30 år har været inspirationskilde og samarbejdspartner for fynske Helner. Daniel Laniois, som også er nævnt på coverets særlige “thank you”-liste, har produceret for legender som bl.a. Bob Dylan, Neil Young, Peter Daniel, Emmylou Harris og Willie Nelson.

I blog-skriverens ydmyge øregange passer “Over the Hill – Still got the Thrill”s let skramlende sydstats-guitar- og banjo-lyd suverænt til Lasses velholdte vokal – samtidigt med, at det lyder han elsker at fortælle sine historier på engelsk. Det er altså ikke første gang. Selv om Fyn stadig er fin.

Engelsk lige som i gamle dage
Alting har en begyndelse og det har fortællingen om musiker-ikonet Lasse Helner også. Allerede som 12 årig var knægten fra Aarup Private Realskole med på noderne. Han sang nemlig på engelsk. Det var det sprog man hørte på Radio Luxembourg.

“Det var i 1958, bandet hed ”The Small Four” og det var stort, da vi vandt en amatørkonkurrence på Gribsvad Kro. Vi var to piger og to drenge i “The Small Four”, som spillede skiffle, inspireret af blandt andre Lonnie Donegan og Nancy Freightrain. Vi sang også nogle Four Jacks sange – det var dér, jeg tog “Dagbogen” til mig. Et Burt Bacharach-nummer, som vi  i 1959 høstede kæmpe succes med i blandt andet Zoo-Fyns Tivoli i Odense. Og så var karrieren i fuld gang – uden at vide det”.

“En snes år senere indspillede jeg “Dagbogen” på albummet ”Sort/Hvid”. Den sang spilles stadig i Danmarks Radio”.
“På grund af musikken, jeg hørte via mine brødre, blev det naturligt for mig at synge på engelsk – og da Tommy Steele, som jeg ikke måtte se for mine forældre. Det var jo helt inde i Fyens Forum. Så nogle gange måtte vi nøjes med radioen som inspirationskilde. Jeg var voldsomt optaget af radiohittere som Elvis Presley, Beatles og Pat Boone – og for alvor også af Rolling Stones, som jeg til gengæld så i den ene af to koncerter i Forum samme dag i maj 1965.

Spillemand og storyteller Lasse Helner har udgivet et helstøbt værk, med substans og inspiration fra flere besøg hos bl.a. det canadiske producer-fænomen Daniel Lanois i New Orleans.

Klassikeren om hans pæne forældre
På den måde blev jeg endnu mere begejstret for at synge  på engelsk. I The Baronets, der jo var et beatorkester, sang vi som en selvfølge på engelsk – dog med få pinlige undtagelser som bl.a. “Min Amanda”.

Da Lasse Helner bladrer lidt mere i sin usynlige historiebog, fortæller han klassikeren om dengang han som langhåret beatmusiker og alternativ beklædning, var det store samtaleemne i den vestfynske stationsby. Han stod i kø hos købmanden da en midaldrende dame fra borgerskabet genkendte sognerådsformandens søn – og lettere provokeret vendte hun sig mod købmanden med ordene “han har da ellers nogle pæne forældre…”.

Foredrag om sit brogede liv
Netop dét citat er titlen på foredraget om sit brogede liv, som Lasse Helner i årevis har rejst rundt med. Det fortælles, at foredragets stikord og manuskripter kun venter på at blive finskrevet og redigeret til en “her-er-mit-liv”-bogudgivelse. I det på én gang stærke og underholdende foredrag, som bl.a. handler om sin barndom og ungdom i Aarup, om opvæksten og karrieren med bl.a. Midtfyn og Lundeborg som omdrejningspunkter, om sin svære kamp mod alkohol og stoffer og ikke mindst om sit livs bagstopper og musikalske ven, Mathilde, som han har været gift med siden 1979.

“Vist har jeg haft et fantastisk musikalsk liv med op- og nedture – de fleste lærerige. Kedeligt har det aldrig været…”, forklarer det fynske musiker-ikon, som beredvilligt  bladrer videre i sin usynlige historiebog – og fortæller så om sin far, der som byens landsretssagfører var en mand med autoritet.
”Han mente vist, at der ikke var fremtid i at rende rundt og spille pop og pigtråd. Jeg skulle have noget at falde tilbage på, så en dag sendte han mig i lære som anlægsgartner inde i Odense. Det kedede mig så meget, at jeg sprang fra kort før svendeprøven, for blive professionel musiker. Det var dét jeg ville – og det var det jeg blev. Heldigvis for det.

“Husker, jeg med bævren i stemmen spurgte min mester om han ville give mig orlov fra gartneriet. Så jeg i nogle måneder kunne ta’ med Baronets til US-baserne ved Frankfurt. Den ville han sjovt nok. Jeg fik den ønskede orlov, og det har jeg har faktisk lige siden”, fortæller Lasse Helner med sin ærkefynske lune.

“Først i 1974 begyndte jeg, ligesom blandt andre Gasolin og Sebastian, at synge på dansk. Det var dengang, jeg udgav mit første soloalbum. Jeg synger stadig gerne på dansk, men så er udtrykket også helt anderledes”.

Så blev der skrevet endnu en forstandig artikel til bloggen.

Forum satte gang i koncertmiljøet
Koncertkatedralen Fyens Forum med en kapacitet på 7.000 tilhørere, spillede i 60’erne og 70’erne en kæmpemæssig rolle for udviklingen af de unge fynske pop- og pigtrådsbands. Det gav dem først og fremmest uvurderligt reklame. Mange af fynske musikere, som spillede support, fortæller stadig med våde øjne om deres møder backstage med rockmusikkens senere superstars.

Lasse Helner fortæller, at The Baronets varmede op (som det hed) for upcoming stjernenavne som The Who, Kinks og Yardbirds i Fyens Forum, men at de også nåede at spille i KB Hallen i København. “Her var vi på plakaten med berømtheder som The Bee Gees, Procol Harum, Jethro Tull og New Yardbirds, lige før bandet skiftede navn til Led Zeppelin. Det var altså stort for nogle unge drenge fra Vestfyn”.

Det gav genlyd på landsplan, da The Baronets i 1965 fik selveste Peter Abrahamsen som manager. Alle der læste “Børge” og de andre popblade vidste hvem han var. Abrahamsen flyttede til Odense, hvor konen åbnede modebutik i Frederiksgade. Og han åbnede booking- og managerkontor, hvor The Barnets var topnavnet. Lige dér havde vi medvind. Da Abrahamsen joinede i 1967 Scandinavian Booking Agency alias Beatles-arrangøren Knud Thorbjørnsen, Niels Wenkens og Anders Stefansen, blev vi en del af Danmarks største booking-selskab og SBA skaffede os pladekontrakt med Sonet, som satsede vildt meget  på beatmusik. Det var dét, folk ville ha’. Abrahamsen var vores manager til vi lukkede orkestret i 1969. Midlertidigt, skulle det vise sig mange år senere.

Coveret på den første Lasse & Mathilde-plade fra 1977 – som slet og ret hedder Lasse & Mathilde.

Sangskatten på verdenskortet 
Peter Abrahamsen blev seks år senere manager for “Lasse & Mathilde” og stod bag indspilningen af Tove Ditlevsens “Pigesind” for Gyldendal, som blev en kæmpe succes. Han blev direktør for forlagets nye pladeselskab Exlibris, som stadig er ejet af “Edition Wilh. Hansen” – Danmarks ældste musikforlag.
Når vi er ved Exlibris, så er det ikke alene selskabet som udgiver den legendariske duo “Lasse & Mathilde”, men også det selskab som udgiver “Over the Hill – Still got the Thrill” – og så er vi så småt ved at være tilbage, hvor denne fortælling begyndte.

Et omvandrende klenodie, som med passende dele stolthed, alvor og finurlighed fortæller om sit unikke liv. Og tak for det Lasse – et forløb, hvor hustru Mette Mathilde Bondo har været tro følgesvend siden midt-70’erne, hvor parret med stemme og strengeleg har været med til at sætte den danske sangskat og fynske hjemstavn på det musikalske verdenskort.

Med sans for livets herligheder bor musikerparret i den skønneste idyl i skovbrynet i udkanten af Lundeborg – i den hvidkalkede “Bjergeskovgaard”, med  toppede brosten på gårdpladsen og fritgående høns i haven. Her er ingen stress, men plads til fordybelse, inspiration til nye sange. Og til familie og venner på fransk visit.

Og ikke mindst plads til at snakke minder og erindringer. Eller nye sange og projekter. Alder ingen hindring.

 

 

Related Posts

Lars Arvad er på vej tilbage til scenen i det ikoniske telt på Bakken. Ikke for at spille revy, men...

Selv om det efterhånden er 76 år siden, at 2. verdenskrig sluttede, så er der ingen ende på...

Nash. Et navn som i al sin enkelthed emmer af musik og sender direkte referencer til Nashville,...

Leave a Reply