By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Så sker det

Arbejdet er udført.

Skete det. Den 26 meter høje tårnkran er bogstaveligt talt revet ned. Stykke for stykke 

Den gule kran med de lange arme er væk.
I
 næsten tre år har den været HCA-byggeriets vartegn og pejlemærke

Da noget trækonstruktion til pavillonernes facader var hejst på plads fredag klokken 14.53 var det slut. Nu hejses og flyttes ikke mere. Lige bortset fra arbejdet med nedtagningen.

Vores ven i det høje på vej ned for sidste gang. Lige bortset fra det arbejde som skal gøres med at bugsere de første dele af kranen ned. Foto: Torben Madsen.

Om godt fire måneder står Odenses nye eventyrhus klar til at blive åbnet – måske endda med festivitas, og så mødes honoratiores fra nær og fjern formentlig i behørig afstand, sprit på hænderne, maske på mund og kinder – og med kors og bånd og stjerner på.

“Tidsplanen holder
Corona-pandemien og den milde vinter har ikke belastet køreplanen med materiale-leveringer fra den halve verden”, fortæller “talskvinden”, projektassistent Dominique Jacobsen.

“Med kranen nede, er vi nået en visuel milepæl – som tegn på, at vi er kommet endnu tættere på målet”, lyder det fra projekt-kontoret  i Bangs Boder.

Fluemenneskerne som på deres rejse rundt på alverdens byggepladser,  kravlede rundt deroppe, som de er artister i Cirque du Soleil.
Den slags tårnkraner er i virkeligheden rejst som et enormt samlesæt. Og teknikerne, der rejser rundt og arbejder med den slags, kender enhver centimeter uden ad.
Ganske som kranen i Tecno-byggesættet, midt i LEGO-byen, hvor fantasien løb løbsk, er kranen her samlet ud fra enkle principper.

HCA-byggeriets vartegn som kunne ses viden om, er også billedet af byens puls – og udvikling. Foto. John Borgkilde

Den formentligt flinke mand, er i timer, dage, uger og måneder og år, troligt mødt op ved 7-tiden hver hverdags-morgenen og hejste sig først ned til fyraften, ved 15-16 tiden. Kun afbrudt af turen fra det ene “lille hus” til det andet “lille hus”. Deroppe kan man også blive trængende.

“Ophøjet” til en ven af huset
Den klejne én personers elevator stopper 6-7 meter før toppen, hvorefter kranføreren, altid nydeligt klædt i lange beige benklæder og skjorte, går det sidste stykke op inde i krantårnet – til det lille hus, hvor han om ikke andet har haft den fineste udsigt lige ind til bloggens hjemme-redaktion.

Hvis vi og vores venner og bekendte på besøg i byggeperioden, ikke havde andet at tale om, så havde vi altid kranen i baghånden.

Hvad han ikke ved, og sikkert også er ret ligeglad med, så vil det i denne stund være på sin plads, at indrømme, at

han forlængst er ophøjet (undskyld?) som ven af huset. Som vi dog aldrig lærte at kende – eller fik så meget som en sludder med. I grunden lidt ærgerlig.
Men sådan går det op og ned her i livet.

Det siges, at kranføreren betegner sin ansvarsfulde job som en livsform, hvor han hele tiden kan følge udviklingen i arbejdet “nedenunder” samtidigt med, at det handler om kommunikation og tæt samarbejde med “jorden”. Nu fører hvervet ham ud i Europa til nye bæredygtige opgaver.

Kranen står (eller har stået) monteret på sikker grund – nemlig på kælderhalsens betongulv, der for enden af den skrånende sti fra indgangen på Hans Jensens Stræde, bliver til en slags “hall” til det spektakulære underjordiske udstillingsunivers.

Kranmanden, som vist nok hedder Freddie, steg til vejrs op til sit lille styrehus, har bogstaveligt talt haft styr på al det som skulle hejses op og ned.  Foto: Torben Madsen,

Gartnere og plantedesignere arbejder på haven Betonarbejdet er netop overstået, men der arbejdes stadig på pavillonerne – bl.a. på de meget spektakulære facader. Ingen af bygningerne ligner hinanden.

‘Gartnere og plantedesignere i fuld gang med at gøde jorden på det kuperede haveområde, hvor er begyndt at ane det kurvede stiforløb – og snart placeres buske og træer efter en ganske særlig plan – så det bogstaveligt talt bliver midtbyens nye grønne område.

I næste uge ankommer syv lastbiler med såkaldt leca-fyld til haven. Og snart suppleres med træer og buske til byens nye udgave af H.C. Andersen Haven.
Udviklingen af byggeriet har de senest tre år kunne følges på en evig-aktuel digitale video, som sender opdaterede widescreen-billeder fra et “kugle-kamera”, som er monteret på hjemmeredaktionens udsigtspost.

Og selve byggepladsen, hvor konturene af den kommede eventyrhave, lidt efter lidt dukker op af mulden, med det snirklede stiforløb, ja nu byggepladsen tom. Uden kran….

En overgang havde vi herfra blogplatformen udsigt til ny kraner, som vidnede om en by i udvikling, og lige nu er der ikke én eneste at skue.

 

Byggeledelsen har lagt billeder ud på linket odense.dk/nyhca

Klik ind på

http://webcam.museum.odense.dk/…

 

Se John Borgkildes facebook-opslag om emnet og bliv en smule klogere på kran-eventyret,

 

 

 

 

Related Posts

“Jeg er ikke alene lykkelig over, at det relativt hurtigt lykkedes at sælge min skønne forretning,...

Hvordan mon H.C. Andersen ville have beskrevet livet i nutidens corona-epidemi og Covid-19 – om...

DE fleste rigtige mænd har prøvet det. Men ikke ret mange taler om det. Måske er det tabu? JAMEN...