By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

Når man er bare en lille smule nysgerrig efter at se hvor langt man er kommet med arbejdet omme bag rækværket som præger en stor del af området på den ene og anden side af den hedengangne Thomas B. Thriges Gade, så er der hjælp at hente ved at stige til vejrs – enten at sende en drone i kredsløb, snuppe de cirka 232 trappetrin, “læge-elevatoren” – eller den mere behagelige løsning, at forblive hjemme i sofaen og klikke ind på de panorama-webcam, som er fastgjort på taget oppe over Arbejdernes Landsbanks bygning, samt på højhuset – og web’en som af fastgjort bloggens balkon.

(Læs eventuelt supplerende den ny blog-artikel, som fortæller om web cam på 3. salen – Bangs Boder 28)

Altså er der fine muliggeder for at følge udviklingen i fugleperspektiv, takket være de evigt opdaterende billeder, som set gennem web-kameraets fiskeøje-objektiv, afslører, hvor langt håndværkere og teknikere  er kommet med midtbyens store byggeprojekter.

Et visuelt indtryk som kan være lidt svært at få styr på, når man som interesseret skatteyder bevæger sig rundt bag diverse rækværker og må nøjes med glughullerne.
Hvadenten man er nede eller oppe, så kan man til husbehov blive en smule klogere på b
ygninger og gader samt på by- og gårdrum – og måske ikke mindst letbane-dobbeltsporene, som nogen tid endnu mentalt, fysisk og optisk, ikke alene deler vandene i de små familier – men også deler nord- og syd-bydelene.  

En nysgerrig fynbo sender et undrende blik ind i det nye Odense. “Jeg er imponeret, men tænker også; hvordan mon det her ser ud om to år?”, lød kommentaren. Foto: John Borgkilde

Torveboder mod gaden langs letbanen
Det nye kvarter, som gror lop mellem Vestergade og Overgade, omfatter H.C. Andersen Museet, der om få dage forvandles til et frodigt og kuperet haveanlæg – omen også de markante terrassehuse med boliger, caféer og butikker samt såkaldte torve-boder, som der er gjort plads til mod letbanelinjen.

Denne spritnyer bydel fra Albani Torv til Nørregade, skal nok få sit helt eget navn – om ikke andet i folkemunde. Det omfatter altså også det tidligere Fisketorvet, I. Vilh. Werners Plads bag rådhuset, Torvegade og Adelgade samt det gennemgående gadeforløb fra Vestergade til Overgade, som åbner for gående sidst i november – eller i starten af december.

Miljø- og familievenlige plæner og haver – på tagene
Bygherren Arkitektgruppen (AG Gruppen) oplyser iøvrigt, at luksus-byggeriet på det tidligere Fisketorvet, når op til fjerde sals højde med familie- og miljøvenlige terrasser, som på sydlandsk manér, kan bruges til rekreative og sociale sysler. Oven på bygningerne er i alt 800 kvadratmeter beplantede altaner og terrasse-haver til rådighed. Men også elegant gårdrum på gadeplan.

Ud- og opfarende fotograf
Bloggens ud- og opfarende fotografiske assistent Torben Madsen, kunne ikke modstod fristelsen til at søge opad med sit kamera over skulderen – ene og alene for at tage en serie ultimative pics af byens nyeste centrale kvarter fra en vinkel, som vi ikke ser til dagligt.
Se iøvrigt i højre side af forsidebilledet, hvort man aner trappe-konstruktionen mod letbanen, lystræet, Overgade og landsbanken.
Konklusion: Et tankevækkende vue ud over det nye byrum med arkitektoniske finesser som også er fremtrædende på facaden – set fra Albani Torv.

Karréernes arkitektoniske karakter med dristigt brug af skiftende materialer på facaderne indikerer, at navnet Terrassehusene ikke er helt ved siden af. Det ser ud til, at arkitekterne fra firmaet Adept og ingeniør Henrik Jensen har fået frie hænder til, inden for visse rammer, at klage med fantasien og udtrykket – blandet andet med en varieret form og farve – samt  dristige indhak i murværket, som er  med til at skabe solfyldte terrasser – alt efter vejr og vind.

Sådan ser det ud set fra et kommunalt web cam-fiskeøje, fra toppen af bygningen som engang blev tituleret “højhuset ved Fisketorvet”.

Nyt stræde fra det nye Fisketorvet
Bygherren oplyser, at de sammenhængende huse/blokke er bygget i lyse teglsten i hver sine unikke farver og karakterer. Vest for karrébygningen er der skabt et endnu ikke åbnet stræde fra det lille Fisketorvet ved den irske pub og Dansestræde, hen mod det grønne område ved lystræet, letbanen og HCA-museet, som åbner i juli 2021.

Dette nye torv, ud for den karismatiske sparekassebygning, hvor Ilden hurtigt slukkedes, beriges om kort tid med vandkunsten “Legende drenge”, som inden byggeriet gik i gang. Vest for strædet er det nybyggede, noget mindre “Nørregade-huset” ved at være klar til indflytning af lejere af såvel butikker som lejligheder.

Alle odenseanere ser frem til den dag, hvor det sidste rækværk er revet ned og man kan gå på opdagelse i det nye Odense.

Seks billeder hver halve time
Alle web-kamerare er programmeret til at tage seks billeder hver halve time – og billederne kan “hentes ned” over hele verden. Det såkaldte kamera er identisk med en kuglerund linse, som automatisk drejer rundt og fotograferer i forskellige retninger. Hvad angår web-kameraet som følger HCA-byggeriet, som dækkes hele byggefeltet fra HCA-kvarteret til letbanen. Når still-billederne er taget, sendes de via mobilnetværk til “fremkaldelse” i en særlig computer som står på rådhuset.

 

Related Posts

Fælles for de internationalt højt anerkendte kunstnere, med hver sine kreative rigdomme, betegner...

Da Anders W. Berthelsen, 68, sprogdoktor, forfatter med meget mere, sidst i 70’erne og i starten af...

I over 50 år har Simon Høirup viet sit liv til musikken og i godt 40 af dem, har han været en kendt...