By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

“Jeg er overvældet og glad over, at vores trofaste publikum har været så loyale, som det nu viser sig de er”, siger Lars Arvad, revydirektør i Odense Sommerrevy.

“Vi glæder os over en fantastisk opbakning, som lige nu, midt i det hektiske prøveforløb, er til stor inspiration for os alle”, tilføjer revyens adm. direktør Jane Lykke Methmann, som ser lyst på årets revy, der har premiere 6. maj – præcist dén dag kulturlivet i Danmark genåbner. 

Først dagen efter der er forpremiere i Cirkusrevyen på Bakken.

“Vi kan konstatere, at hele 95 procent af sommerrevyens solgte billetter til sæsonen 2020, der blev corona-aflyst, er overført til årets revy – og at salget af de resterende billetter går forrygende. Altså har 95 procent af de gæster, som sidste år havde sikret billet til den aflyste revy, valgt at overføre billetterne til i år. Det viser bare, at nu vil folk mere end nogensinde underholdes, hygge sig og vil tilbage til et så normalt socialt liv, som det er muligt”.

Det stærke 2021-hold er klar til sæsonen – med ikke færre end tre sommerrevy-debutanter. Fra venstre kapelmester Morten Wedendahl, Mette Marchmann, Lars Arvad, Vicki Berlin, Stig Rossen, Thomas Mørk, instruktøren  Joy-Maria Frederiksen og Henrik Koefoed.  Foto: Anders Geertsen Wiuff.

34 forestillinger
“For at imødekomme den store interesse har revyen allerede sat to ekstraforestillinger på spilleplanen, den 1. juni og den 8. juni. Derved spiller sommerrevyen ikke færre end 34 gange i teltet på Engen i Fruens Bøge. Det tal er vi faktisk rigtig stolte af. Og så glæder vi os også over, at vi i slutningen af august skal sætte forestillingen op i Aalborg. Sommerrevyen er blevet en eksportvare”, fortæller Lars Arvad.

“Vi sender ganske enkelt produktionen til Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor revyen opføres 27., 28. og 29. august – og også herfra meldes om at billetsalg som går strygende”.

Odense Sommerrevy er ikke blinde for corona-situationen, og ved alt om de krav myndigheder stiller til kulturen og større forsamlinger. Restriktioner som overholdes ned i detaljer.

“Foreløbig sælger vi billetter med udgangspunkt i fuld genåbning. Vi er super fleksible, og det oplever vi også, vores publikum er”, konkluderer Jane Lykke Methmann, som også er direktør i brancheforeningen RevyDanmark, hvor Lars Arvad er formand for bestyrelsen. Foreningen omfatter godt en snes revyteatre rundt i landet – blandt andet i de andre fynske revyer i Kerteminde og Svendborg.

Sommerrevyen ser den store publikumsinteresse som resultatet af en informativ markedsføring, hvor man tidligt var ude med nyheden om skuespillerholdet.  Derved var publikum helt bevidst om såvel spilledatoer som hvem de køber billet til – altså navnene de kan glæde sig til at se på scenen.

 

 

 

 

Related Posts

Kultur !! Er det ikke noget man pudser møbler med? Citat: Robert storm Petersen   CÆCILIE HAR...

Så ligger det fast. Efter længere tids rygter om Rottefælde-holdets udseende, er revy-sløret nu...

Hvad mon H.C. Andersen ville have tænkt og skrevet om nutidens corona-epidemi og Covid-19 – om...

Leave a Reply