By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

FANTASTISK HISTORIE OM EN HÆDERSMAND, SOM ODENSE GLEMTE AT HÆDRE

Hvem var egentligt Gustav Lotze, som iværksætter og mæcén gjorde så meget for byen, ud over at lægge navn til det imponerende haveanlæg, som i næsten hundrede år var en oase midt i byen – de første mange år et udstyrsstykke af et lystanlæg med eksotiske blomster, planter og lægeurter som tilmed havde naturmedicinske egenskaber – et stykke havehistorie, som nu helt naturligt er afløst af den helt nye H.C. Andersen Haven. 

Historien om etatsråd, materialist, apoteker, mæcen m.m. Ernst Gustav Lotze (1825-1893) er lang. Københavneren blev historiens største godgører – i Odense. Som medlem af byrådet (kommunalbestyrelsen) fra 1864 til 1893 arbejdede han ihærdigt for modernisering af kanal- og havnevæsenet, ligesom han donerede store sommer til byens fattige. Dem var der mange af på den tid. Gustav Lotze nåede at være medlem af samtlige politiske udvalg, lige som han i mange år var et dybt engageret medlem af byens forskønnelseskomité. I 1865 blev”Ridder af Dannebrog” – for sin enestående indsats for byen, Fyn og landet.

Som mæcén var han tæt knyttet H.C. Andersen (1805-1875) og skabte især i digterens senere år et økonomiske fundament, som gjorde flere større udlandsrejser mulige. (Mere om den fantastiske Andersen-Lotze historie sidst i denne beretning).
Apotekeren var ligesom Andersen meget berejst. Over hele Europa var han anerkendt for sin samling af lægeurter og han rejste selv ud i verden for at hente dem.

Stod bag det monumentale museum
Odense fik i 1860 sit første museum, indrettet i beskedne og uopvarmede rum på Slottet. Men med Lotze som drivkraften åbnedes 25 år senere et nyt museum i en klassicistisk pompøs bygning – som stadig står på hjørnet af Slotsgade og Jernbanegade. Inspirationen til arkitekturen og udsmykningen var hentet i antikkens Grækenland og det tempellignende midterparti var kronet med en statue af Athene, den græske gudinde for videnskab og kunst. Athene nyder stadig udsigten deroppe.

Gustav Lotze var en innovativ hæders-mand, som skabte meget i Odense.

Bevillingen rakte i første omgang kun til den høje, smalle bygning mod gaden, men så trådte Lotze – og så skete der noget.
“Jeg overtager styringen”, skal den travle forretningsmand havde sagt. Fra 1875 og frem til sin død i 1893, var han nærmest enevældig leder af museet, som efter hans mening, skulle være et sted, hvor borgere i alle aldre kunne hente viden og dannelse. Den smukke og monumentale bygning husede indtil 2014 Fyns Kunstmuseum og siden da, har Det Fynske Kunstakademi været hjemmehørende her.

I det hele taget var Lotzes interesser bredt favnende. Han markerede sig blandt andet langt ud over landets grænser ved storstilede udstillinger – i 1858 stod han personligt bag “Fyns Stifts Industriudstilling” og i 1863 bag “Udstillingen ved Landmands-forsamling”, hvor han ud over at være arrangør også opnåede at få  sølvmedalje for sine tørrede lægeplanter både vildtvoksende og dyrkede. Og det var stort dengang – i den grønne sags tjeneste.

Over 60 ansatte på 27.000 kvm
Gustav Lotze var først og fremmest apoteker og materialist. Hans “Løveapoteket”, en betydningsfuld virksomhed med bl.a. brænderi og kolonialhandel, havde til huse i Overgade – ved siden af Overgade 10, som fra 1901 husede  Danmarks Nationalbank, samt på området, hvor Thomas B. Triges Gade mange år senere blev anlagt og som nu til dags skæres igennem af letbanen.

Som innovativ forretningsmand opkøbte Lotze flere naboejendomme, som han samlede til et bygningskompleks, der mundede ud i hele tre gader og fik et samlet ejendoms-areal på 27000 kvadratmeter. En overgang havde virksomheden godt 60 ansatte fordelt på flere afdelinger.

Med mere plads til projekterne, begyndte Lotze omkring 1860 en omfattende industriel fremstilling af lægemidler for engrossalg til andre apoteker – også i udlandet. Nye laboratorier, fabrikations- og lagerbygninger blev bygget i hurtig rækkefølge, alle udsmykket med de karakteristiske renæssancegavle.

Adgang fra apotekergården
Fra apotekergården kom man ind i Lotzes Have gennem en smukt dekoreret smedejernsport, flankeret af markante murstenssøjler med bronzeløver. Den gamle traditionelle urtehave bagved apoteket blev lige som apoteket for lille til sit formål, og dyrkningen af medicinske planter blev flyttet til apotekets gård ved Nyborgvej, hvor over 30 forskellige plantearter blev dyrket som mark-kulturer.

Han fik kreativ hjælp af fruen, Christiane Lotze til at opbygge haven med broer, tehuse og væksthuse, hvor sarte planter trivedes.

Haven var anlagt tidens typiske slyngede (apropos den aktuelle HCA-have) stier og dertil med større og mindre runde græspartier med tæppebede og eksotiske træer, som tempeltræer, tulipantræer og akacie-træer samt masser af buske. Den var fortøjret en lille robåd ved åkandedammens bred, som kunne sejle ud på en lille ø, hvorpå der var bygget en kunstfærdig stenhøj og et lysthus – og mellem bede og stengrupper gik påfuglene og hyggede sig.

Gustav Lotzes unikke urtehave var et tilløbsstykke for apotekere og haveinteresserede. Bag den smukke have ses bygninger, som bl.a. husede Lotzes apotek og virksomhed ud mod Overgade. Bagved ses rådhusets tårn, som blev revet ned i 1942 for at give plads til husets udvidelse.

Lotze havde en finger med i øl-spillet
Stadsarkivar Johnny Wøllekær fortæller, at godt nok har vi ikke Lotzes Have og apoteket længere, men vi har Lotzes navn over flere kapitler i byens historiebog, men “den gode hædersmands mange fodspor kan stadig ses og for den sags skyld smages i Odense, hvis man bare bruger sine øjne og smagsløg – og tilmed besidder en smule historisk indsigt og nysgerrighed.
“Når du næste gang nyder en øl fra Albani, så bør du tænke på, at apoteker Lotze havde en aktiv finger med i spillet, da bryggeriet blev bygget i Odense – bare 200 meter fra apoteket i Overgade. For da studiekammeraten farmaceut og brygger Theodor Schiøtz kom til Odense, var det primært for at anlægge Albani Bryggeriet – og det var ikke mindst Lotzes fortjeneste, at Schiøtz valgte Odense.

Schi­øtz arbejdede ellers med pla­ner om et bryg­ge­ri i Flens­borg, men i ste­det kom han, takket være vennen Gu­stav Lo­tze, i for­bin­del­se med et par andre unge for­ret­nings­folk, der også legede med pla­ner om et bryg­ge­ri i Oden­se. Theodor Schiøtz flyttede til byen og begyndte straks at skaffe sig kapital – så, hvad mere oplagt end at banke på Gustav Lotzes kontordør. “Hvor meget skal du bruge…”, skulle Lotze have svaret. Og dermed skabte Schiøtz et moderne bryggeri – på den anden side af Odense Å. Bryg-teknisk var det vigtigt at have åen som nabo. Idag står størstedelen af det klassisk smukke bryghus, som det så ud dengang, da Odense fik sin egen øl.

Køberen blev senere kendt som Mecobenzon
Gustav Lotzes efterhånden verdenskendte virksomhed med industriel fremstilling af apotekervarer, blev solgt, flyttede til København og blev kendt som Mecobenzon.
Og haven, den købte Odense Kommunen da den var faldefærdig og trist. Gamle fru Lotze havde efter mandens død ikke magtet at holde den ved lige. Kommunen gav den et løft og fungerede i flere årtier, som storbyens populære oase. Størstedelen bag haven blev destrueret, da Thomas B. Thriges Gade skulle anlægges i 1969. Den sidste del af haven blev moderniseret da HCA-Museet fik ny hovedindgang i 2004 – hvor den ifølge en kommunal skrivelse “opfyldte tidens behov i respekt for historien”. De sidste rester af Lotzes Have var væk i 2017 – og dermed sluttede et væsenligt stykke Odense-historie.

Lotze og Andersen
Et interessant link fra fortid til nutid er, at området, hvor den sidste lille del af Lotzes oprindelige apotekerhave med børnekulturhus, museum, dam og sommerslot, nu er ved at blive omdannet til “H.C. Andersen Haven”. Tilfældighedernes spil, det er ganske vist. Til gengæld ligger det fast, at d’herrer Lotze og Andersen ikke kun havde et historisk set naboskab, men de fik også et venskab med store perspektiver. Det er ganske vist, at digteren blev født i et lille gult hus på hjørnet af Hans Jensens Stræde og Bangs Boder – lige bag den gamle have. En kendsgerning, der betegnes som en tilfældighed.

Dagen efter æresborger-festen
Her stopper historien om Gustav Lotze og H.C. Andersen (1805-1875) ikke. Dagen efter digteren som 52 årig var kåret og hyldet som æresborger i fødebyen, skrev han i sin dagbog, smukt og detaljeret, om seancen på rådhuset – og han konstaterede, at “den sidste jeg sagde farvel og tak til, den 7. december 1867, var Gustav Lotze”.

Dagen efter H.C. Andersen som 52 årig var hyldet som æres-borger i fødebyen, skrev digteren i sin dagbog, detaljeret om seancen på rådhuset – han kunne konstatere, at “den sidste jeg sagde farvel og tak til, den 7. december 1867, var Gustav Lotze”.

Det var også Lotze som dagen derpå, i ledtog med biskoppen og borgmesteren fulgte den tandpine-plagede æresborger til stationen, hvor han steg på et nymodens damptog – som kørte ham til København.
Ved den storstilede æresborgerfest for borgerskabet, som byen var vært ved på rådhuset, var Gustav Lotze og frue blandt de særligt indbudte og som medlem af kommunalbestyrelsen (byrådet), var han desuden medunderskriver af æresborgerbrevet.

Fundamentet til HCA-museet skabt
Seks år senere i 1873 opsøgte apotekeren, på eget initiativ sammen med en mindre deputationen Andersen i hans lille lejlighed i Nyhavn

I dagbogen skriver digteren blandt andet; Besøg af Apoteker Lotze fra Odense. Han vilde vide om jeg paa min fødselsdag kunde tage imod en Deputation fra min fødeby Odense, som vilde komme herover, hele fire Mand. Han fortalte dernæst, at der på mit Barnehjem en dag Skulde mures en Steen ind i ind i Væggen til Erindring om mig – og at der vilde blive spillet mit “Mere end Perler og guld” på Theatret – og alle Skolebørn skulde have fri adgang”. 

Samtalen over kaffen og det bløde brød, som digteren kunne tygge, kulminerede da fødebyens spidser præsenterede den berømte vært for en plan, som skulle vise sig at være epokegørende. Han var oprigtigt rørt over, at Odense ville hædre ham med et Hans Christian Andersen-museum – og han sagde på stedet “ja tak”. Dermed var den spæde start på H.C. Andersen Museet født.

Det blev dog en lang og hård fødsel, idet der skulle gå 35 år efter Nyhavn-mødet, før et minimalistisk museum kunne åbne for publikum. Det var originalt indrettet i forbindelse med fødehjemmet. Dermed fik Odense-spidsernes københavnertur stor betydning for fødebyen. Al det som sker lige nu, blev i realiteten grundlagt den dag i 1873 i Nyhavn. To år før Andersens død.

Den innovative “verdensmand” Gustav Lotze foreviget foran sin monumentale gitterport til hans berømte have. Foto: Historiens Hus

Lotzes fornemme etatsrådsgrav
Gustav Lotze døde den 17. december 1893 og han gik en statelig begravelse. Lige siden har apotekerens imponerende gravsted prydet Assistens Kirkegård midt i den by, han gjorde så meget for.
En rigtig etatsrådsgrav”, som tidligere stadsarkivar og nuværende guide Jørgen Thomsen, udtrykker det.

“Apoteker Lotze, manden som drev Løveapoteket og var aktiv erhvervsmand og medlem af Odense Byråd i 29 år, måtte dog lide den tort, at få følgende afslag fra direktøren for Nationalmuseet, som han ville spise middag med: “Nej tak, jeg spiser ikke med folket”.

Måske ikke så overraskende, og vel er det et tilfælde, er Lotze stedt til hvile få meter fra studiekammeraten Theodor Schiøtz, som døde syv år senere – i 1900.


 

VIGTIGT: Flere historiske og faktuelle informationer samt lån af illustrationer til denne artikel er med tak indhentet på Historiens Hus (Stadsarkivet). En særlig tak for imødekommenhed og interesse til stadsarkivar Johnny Wøllekær.

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

Mandag den 2. januar 1967 var en underlig dag. Den meget tidlige morgenstund, tog jeg søvndrukken...

Det var i nittenfireoghalvfjerds eller cirka der omkring, da jeg forsøgte mig som arrangør. Ikke...

Man nåede bogstaveligt talt bunden, om ikke andet så på byens største byggeplads i Odenses...